Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Unger, Joseph - Unger, Max (tysk Billedhugger) - Unger, Max (tysk Musikforfatter) - Unger, William - Ungermann, Ella Christoffersen - Ungern-Sternberg - Unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med »Der Entwurf eines bürgerlichen
Gesetzbuches für das Königreich Sachsen mit
besonderer Rücksicht auf das österreichische
allgemeine bürgerliche Gesetzbuch« (1853), »Ueber
die wissenschaftliche Behandlung des
österreichischen gemeinen Privatrechts« (1853) og det
klassiske »System des österreichischen
gemeinen Privatrechts« (I—II 1856 og 1859, 5. Oplag
1892, VI 1864, 4. Oplag 1894) indvarslede U. en
ny Tid i østerrigsk Retsvidenskab; paa
sidstnævnte Værk hviler i det store og hele den
østerrigske Civilret; Østerrigs mest
fremragende Forskere — Ad. Exner o. a. — er Elever
af U. Med en Række glimrende Monografier
og Afhandlinger, »Die rechtliche Natur der
Inhaberpapiere« (1857), »Der revidierte
Entwurf eines bürgerlichen Gesetzbuchs für das
Königreich Sachsen« (1861), »Die Verträge zu
Gunsten Dritter« (1869), »Schuldübernahme«
(1889), de dybtgaaende og resultatrige
»Handeln auf eigene Gefahr« (1891, 3. Oplag 1904),
»Handeln auf fremde Gefahr« (1894) o. a.
supplerede U. sin Privatret, som forblev en Torso.
U.’s Skrift »Zur Reform der Wiener
Universität« (1869) gav Stødet til Reformer i
Østerrigs Universitetsliv. Sammen med J. Glaser og
J. v. Walther redigerede U. »Sammlung von
civilrechtlichen Entscheidungen des k. k.
obersten Gerichtshofes« (I-XVIII 1859-83). 1869
knyttet til Redaktionen af Jhering’s
»Jahrbücher«, senere Medudgiver deraf. Foruden en
Række Bidrag til dette og andre Tidsskrifter —
Grünhut’s »Zeitschrift« f. Eks. — skrev U.
endvidere bl. a. »Rede über die Civilprozessordnung«
(1895) og »Priesterehen und Mönchsehen. —
Rechtliche Natur der Scheidung von Tisch und
Bett« (1910). Hans »Bunte Betrachtungen und
Bemerkungen« (1907, 3. Oplag under Titlen
»Mosaik« 1911) røber skalkagtig Humor,
aandfuld Ironi og stor Fortrolighed med Litteratur
og Filosofi. Han var selv en Kunstnernatur, af
universel Dannelse, Taler af første Rang; som
Musiker vakte han Franz Liszt’s Beundring.
Han stræbte uden Held at faa G. Brandes ansat
som Professor i Østerrig. (Litt.: Frantz
Dahl i »Tidsskrift for Retsvidenskab« XXVI
[1913] S. 279—83; Moriz Wlassak, »J. U.«
[Wien 1913]; Emil Strohal, »J. U.« [Jena
1914]; S. Frankfurter, »J. U.« [Wien og
Leipzig 1917]; Frantz Dahl, »Juridiske
Profiler« [Kbhvn 1920] S. 87-93).
Fz. D.
Unger [’oŋər], Max, tysk Billedhugger, f.
26. Jan. 1854 i Berlin, d. 1918 i Kissingen. U.,
Elev af Berlins Akademi og af A. Wolff, videre
uddannet i Italien og Paris, skabte mange
Monumentalarbejder: Monument over Prins
Friedrich-Karl (Frankfurt a. M.), Markgrev
Waldemar (Fischbrücke, Berlin), Bismarck, Wilhelm I
(i Ulm og Frankfurt a. M), Friedrich Wilhelm
IV (Berlin-Slottets hvide Sal), Værker til
Siegesallee i Berlin m. v. Kejser Wilhelm II
skænkede det norske Folk Kolossalstatuen af Fritjof
(en ret banal Teaterfigur), 1913 rejst i Vangsnes
ved Sognefjord (senere borttaget).
A. Hk.
Unger [’oŋər], Max, tysk Musikforfatter, f.
28. Maj 1883 i Chemnitz, Elev af Leipzigs
Konservatorium og af H. Riemann; lever i Leipzig
som Korforeningsdirigent og Musikreferent; har
forfattet »Muzio Clementis Leben«, men
navnlig beskæftiget sig med Beethoven’s Liv og
Værker, hvorom han har udgivet større og mindre
Skrifter; U. forbereder en ny, kritisk Udgave af
Beethoven’s samtlige Breve.
W. B.
Unger, William, tysk Raderer, f. 11.
Septbr 1837 i Hannover. Han uddannedes paa
Akademiet i Düsseldorf, i München under
Thäter og slog sig snart paa Grafik, særlig
Radererkunsten, den reproduktive, som han blev en
fremragende Mester i. Han blev 1871 Professor
i Weimar, flyttede snart til Wien og udfoldede
her som Direktør for Kunstindustriskolen og
som Akademiprofessor en omfattende og
indgribende Lærervirksomhed. Hans mægtige,
teknisk og kunstnerisk betydelige Produktion
omfatter Gengivelser af Mesterværker fra
Samlingerne i Braunschweig (1868), Cassel, Haarlem,
Amsterdam, Wien, Berlin, Lichtenstein-Galleriet,
Weber-Samlingen i Hamburg m. v., Mængder af
Tidsskriftblade, nogle Originalraderinger etc.
Graul har skrevet hans Biografi.
A. Hk.
Ungermann, Ella Christoffersen,
dansk Skuespillerinde, f. 18. Febr 1891 i
Slagelse, d. 23. Septbr 1921 i Kbhvn. U.
debuterede uden Uddannelse 1909 i »Hønsegaarden« paa
en halvprivat »fri Scene«, var 1909—11 ansat
ved Odense Teater, vakte 1911—14 stor
Opmærksomhed paa det ny Teater ved sine
Fremstillinger af nogle problematiske Kvinder som
Skøgen i »En Vesterbrodreng« og Mary Turner
i »Lovens Arm« og tilhørte fra 1914 til sin Død
Nationalscenen, hvor hun brød igennem ved
sin første Optræden som Hadda Padda i
Kamban’s Skuespil af samme Navn. U.’s Ansigt var
ikke regelmæssigt smukt, men levende i
Udtrykket, og hendes Stemme havde skønne, lyse
Toner, der foraarsagtigt svarede til hendes
blonde Haar og blaa, talende Øjne. Hendes
Evne var sensibel, skælvende, en Blanding af
Smil og Taarer. Lyrisk Livsglæde og
bristefærdig Ømhed har ingen paa dansk Scene efter
Anna Larssen givet et smukkere poetisk Udtryk
(Lysalf i »Vølund Smed«; Titelrollen i »Betty«;
Mona i »Fædreland«, Fru Percy i »Henrik IV«).
Men hun naaede ikke fuldt Herredømme over
Kunstens Teknik, og der kunde derfor opstaa
et Misforhold i hendes Spil mellem Formen
og det sjælelige Indhold. Hendes Kunst var
uligevægtig som hendes Sind, og da hun
savnede Frimodighed, blev hun et Offer for Tvivl
og Angst. 18. Septbr 1921 optraadte U. sidste
Gang som Leonora i »Det lykkelige Skibbrud«;
nogle Dage senere søgte hun Døden. Hendes
tidlige Bortgang betød Tabet af et fantasifuldt,
uroligt higende Talent, der havde givet rige
Løfter. 1918 havde hun ægtet Maleren Albert
Naur.
R. N.
Ungern-Sternberg [uŋərn-’stærbærj], se
Sternberg.
Unge Tyskland, Navn for en litterær
Retning i Tyskland, som i 1830’erne under
Paavirkning af L. Börne, H. Heine og de yngre
Hegelianere vilde bekæmpe det forældede i
Levevis, Kunst og Videnskab, særlig
Romantikkens Væsen, og som tillige hyldede
frisindede Grundsætninger om Politik og
Samfundsforhold. Hovedmændene var K. Gutzkow, H.
Laube, Th. Mundt og L. Wienbarg.
(E. E.). L. Ha.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
