Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byerne, hvis hele Eksistens var afhængig af U.,
selv om der ogsaa her indtraf blodige Kampe
mellem Borgere og Universitetsfolk.
I Italien udviklede sig i Middelalderen
forskellige U. af de ældgamle Skoler, væsentlig
efter Bolognas Forbillede. Neapel, som
grundedes 1224 af Kejser Frederik II er en
Undtagelse, og det bevarede stadig Præget af at være
en Fyrstestiftelse, men det fik liden Betydning
i Middelalderen. Padovas U. opstod 1222 ved
en Udvandring fra Bologna og fik snart saa
stor Betydning for Retsstudiet, at det blev en
farlig Rival for Moderskolen. Ogsaa i Spanien
opstod i Middelalderen flere U., navnlig i
Palencia og Salamanca, og i Frankrig hævede
flere Skoler sig til Rangen som studium
generale og hævdede en smuk Plads ved Siden af
Pariseruniversitetet, saaledes Montpellier, der
særlig var berømt som Hjemsted for medicinske
Studier, Orléans, der allerede tidlig i
Middelalderen var et af de vigtigste Arnesteder for
Studiet af Klassikerne, og Toulouse, der blev
et vigtigt Midtpunkt for lærd Liv i
Sydfrankrig. I Mellemeuropa grundedes i Middelalderen
kun faa U.; Prag er det ældste (1347), hvortil
kommer Wien, Erfurt, Heidelberg og Köln, som
allerede tidlig havde haft en betydningsfuld
teologisk Skole, hvor Albertus Magnus lærte.
Fra Slutningen af 14. og gennem hele det 15.
Aarh. opstaar i de forskellige Lande en hel
Række nye U., som vel endnu er bestemte af
middelalderlig Filosofi og Teologi, men ikke
kunde faa nogen særlig Betydning, da den
skolastiske Videnskab paa den Tid var i
Tilbagegang eller ikke længere besad nogen
Udviklingsmuligheder; blandt disse U. fra
Middelalderens Slutning maa nævnes Uppsala (1477)
og København (1479).
Den italienske Renaissance, som kritiserede
den foregaaende Tidsalders Undervisning saa
haardt og bittert, søgte at skabe andre Former
for højere Dannelsesanstalter. I Italien kom
flere af de gamle U. i Hænderne paa
Fyrstefamilierne, der søgte at omforme dem efter den
ny Tids Ideer, og i øvrigt oprettedes der ved
de forskellige Smaahoffer Lærestole for
Humanister og Græsklærere, som dog ikke fik nogen
varig Betydning. Navnlig blev Padova og Pisa
nu vigtige Centrer for den nye Videnskab,
hvorfra rige Impulser for Filosofi og
Naturvidenskab udgik. Men den Overklassedannelse,
som blev den ny Tids Løsen, fandt sit Organ i
de saakaldte adelige Akademier, som havde
deres Udspring i de italienske Fyrsteskoler,
men navnlig florerede i Frankrig, fandt nogle
ikke helt vellykkede Efterligninger i Tyskland,
som Kollegiet i Tübingen, og endelig fremkaldte
de sørgelige Forsøg med Akademiet i Sorø.
Nordtysklands U., saa vel som vort eget, fik
en kort Blomstringsperiode som Hjemsted for
den protestantiske Teologi, som navnlig udgik
fra Wittenberg, hvor Melanchthon virkede; en
Række U. virkede særlig i denne Retning, som
Marburg (1527), Jena (1556) og Helmstädt
(1576), men i det 17. Aarh. uddøde den sande
Forskeraand næsten overalt, og der indtraadte
en udbredt Stagnation under den aandløse
Ortodoksis Herredømme. Først omkring 1700
begyndte nyt videnskabeligt Liv ved Tysklands U.,
først i Halle (1694), hvor baade Pietisterne og
Oplysningstidens bedste Mænd som Thomasius
og Chr. Wolff virkede, siden (1737) Göttingen,
der snart blev førende og navnlig paa de
klassiske Studiers Omraade (Heyne) fik europæisk
Betydning; samtidig virkede Kant i Königsberg,
og for det klassiske Tyskland blev U. i Jena
et filosofisk og litterært Midtpunkt. Af størst
Betydning blev dog Grundlæggelsen af U. i
Berlin (1809), hvor snart Tysklands mest
fremragende Lærde paa alle Omraader kom til at
virke; hertil kom (1818) U. i Bonn, og desuden
fik U. i Leipzig, München og Heidelberg en ny
Blomstringstid i Aarhundredets Løb. I det hele
kom Tysklands U. til at yde en meget betydelig
Indsats i Nationens Kultur, idet næsten alt
videnskabeligt Liv samlede sig om disse, baade
nye og gamle, som udvikledes og udvidedes og
i ædel Kappestrid stræbte at yde fremragende
Arbejde. Hele Undervisningsmaaden var for
længst omformet, alt det formalistiske
Disputerevæsen veg Pladsen for rationel, metodisk
Vejledning, Laboratorier og Seminarier
indførtes som vigtigt Supplement til Forelæsningerne.
De nordiske U. fulgte væsentlig de nordtyske i
onde og gode Tider; Svenskerne grundede et U.
i Lund, da de havde frataget Danmark de
Skaanske Provinser, og Hertugen af Gottorp
stiftede 1665 U. i Kiel, som Udtryk for den
Uafhængighed, han havde opnaaet af den
danske Krone. Til de mellemeuropæiske U. maa
ogsaa regnes Hollands, blandt hvilke navnlig
Leiden (1575) vandt stor Berømmelse, ikke
mindst som Hjem for filologiske Studier;
desuden Utrecht (1636) og det mindre betydelige
Groningen, hvortil i nyeste Tid er kommen et
U. i Amsterdam. Det var ejendommeligt for de
tyske U., ogsaa de nye, der i Tidernes Løb
oprettedes, at de var, hvad man i Middelalderen
kaldte, et studium generelle, et fuldstændigt U.
med alle fire Fakulteter — af hvilke det
filosofiske mange Steder — saaledes ogsaa hos os —
deltes, idet de naturvidenskabelige Fag
udskiltes til et særligt Fakultet, og først i nyeste Tid
har man oprettet U., der manglede et eller
andet Fakultet, oftest det teologiske, eller
omdannet Undervisningsanstalter af anden
Karakter til en Art U., saaledes i Hamburg. Disse
nyere U. nyder ikke synderlig Anseelse,
navnlig ikke deres akademiske Grader, da disse
ifølge Traditionen kun kan tildeles af Folk, der
selv er Indehavere; Doktorgraden ved de gamle
middelalderlige U. var gældende overalt, gav
jus ubique docendi, men dette har forlængst
tabt sig ogsaa i Tyskland. Ved de tyske U.
kender man heller ikke mere Kollegierne, hvor de
Studerende bor sammen som i Middelalderen;
vel er de stærkt organiserede i Klubber og
Foreninger, der ofte er skarpt afgrænsede overfor
hverandre, undertiden vel kan skabe godt
Sammenhold og indbyrdes Hjælpsomhed, men mest
har været af det onde ved al den Raahed og
Drukkenskab, Sammenkomsterne har fremkaldt,
og de slette Sædvaner, som Duellerne, der
herved er bleven holdt i Live. Meget forskellige fra
de tyske har de engelske U. i nyere Tid
udviklet sig; de to middelalderlige U. har efter
vanskelige Tider under Religionskrigene atter
hævdet en fremragende Plads i Europas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
