Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videnskabelige Liv og er fuldt paa Højde med
Udviklingen; samtidig har de ganske bevaret de
gamle Former, Studenternes Liv i Kollegier,
Dragter, Ceremonier og Skikke, hvortil i nyeste
Tid er kommen Sporten, der i høj Grad
præger den engelske Student. Til de gamle U. har
efterhaanden sluttet sig en Række nye, til Dels
Kollegier, som er udvidet til mere omfattende
Virksomhed, saaledes U. i London, der i Løbet
af faa Aar har faaet en meget anset Stilling,
desuden bl. a. Birmingham, Leeds, Manchester,
og i Skotland, hvor St. Andrews, Glasgow og
Aberdeen alle var stiftet allerede i 15. Aarh.,
stiftedes siden U. i Edinburgh og Dundee, i
Irland har Dublin sit U. ligesom Wales har sit,
der er en Forening af flere paa forskellige
Steder beliggende Kollegier. Rundt om i andre
Verdensdele, hvis Kultur er væsentlig
angelsaksisk, er oprettet U. efter engelsk Forbillede,
saaledes navnlig i Nordamerika, hvor flere U.
som Harvard og Johns Hopkins har opnaaet
Ry over hele den civiliserede Verden. I
Frankrig var U. med Sorbonne i Spidsen meget
konservative overfor den nyere Tids Strømninger,
og allerede Frans I oprettede Collège de France
som Hjemsted for friere humanistiske Studier,
men det rige videnskabelige Liv var dog i
det hele ikke stærkt knyttet til U.;
Revolutionens Pøbelregimente ophævede naturligvis dem
alle, og hvad Napoleon satte i Stedet var en
Række Fagskoler, Fakulteter, der ikke havde
særdeles meget med fri videnskabelig Forskning
at gøre; først i den sidste Menneskealder er de
ved Sammenlægning og Udvidelse omdannet til
U. i Lighed med andre Landes, men disse
politiske Forhold har dog ikke hindret, at der
ogsaa i Frankrig har udfoldet sig et kraftigt
videnskabeligt Liv i det sidst forløbne Aarh.
Til Italiens gamle U. er ogsaa kommet ny, og
adskillige af dem har hævdet en smuk Plads i
Nationens Kulturliv; i særlig Grad har man
dyrket Klassikerne, Filosofi og Retsstudiet,
medens Teologien har spilet en ringe Rolle, da
den væsentlig har været dyrket ved Kirkens
egne Skoler, saaledes naturligvis navnlig i Rom.
Det samme gælder Spanien, hvor Alcalas gamle
U. i nyere Tid er flyttet til Madrid, og
Portugal, hvis gamle U. i Coimbra langt ned i
Tiden har været af Betydning ved sin
Fastholden ved de videnskabelige Traditioner og
endnu den Dag i Dag har bevaret gamle Skikke og
Former for Universitetslivet, som ellers er
uddøde. Endelig kan nævnes, at de østeuropæiske
Stater efterhaanden har oprettet en Mængde
U. navnlig efter tyske Forbilleder — i Kiev
oprettedes U. allerede i 16. Aarh., i Krakow og
Buda endog i 14. Aarh. — og mange har haft
stor kulturel Betydning; heri har
Verdenskrigen været dybt indgribende; medens de
Nationer, der nu fik Lov at leve deres selvstændige
Liv, ivrigt har bestræbt sig for at udvikle
de allerede bestaaende U. og stifte nye, har
naturligvis Revolutionsregimentet saa at sige
kvalt alt Universitetsliv. Om de enkelte U.’s
Historie og Indretning maa i øvrigt henvises
til Artiklerne om de enkelte Lande og Byer.
Endelig skal bemærkes, at der i Henseende
til økonomisk Organisation er to Hovedtyper af
U., den engelske, som vi ogsaa ofte finder i
Amerika, der er en selvejende Institution med
egne Fonds, hvor Professorerne lønnes af et
bestemt Legat, hvorefter Stillingen ofte har
Navn (f. Eks. Lady Margarets Professor), og
de enkelte Kollegier selv lønner Lærere, der
besørger den mere elementære Undervisning,
og følgelig ikke er Universitetsprofessorer,
og paa den anden Side Statsuniversitetet,
hvis Professorer og andre Lærere ansættes og
lønnes af Staten som alle andre Embedsmænd;
ved U. af den sidste Type har Professorerne
dog mange Steder Indtægter af Forelæsninger
og Øvelser, idet hver Tilhører betaler et vist
Gebyr. I Tyskland har dette Forhold medført
en stadig Omflytning af Professorerne, idet en
anset Lærd var en Vinding for et U., medens
paa den anden Side enhver, der havde vundet
sig et Navn, gerne modtog Kaldelse til et større
U., hvor Indtægterne var mere betydelige.
Størrelsen af U., d. v. s. Antallet af Studerende,
har været og er meget forskelligt de forskellige
Steder og tillige stærkt svingende; ogsaa herom
maa henvises til de enkelte Artikler. Men
Anseelsen er ikke afhængig af Størrelsen; de nye
U., som ofte er meget store, er ikke altid saa
ansete, deres Eksaminer og akademiske Grader
ofte lidet eftertragtede; hertil medvirker det
antydede Forhold, at man undertiden har
stiftet Læreanstalter, som ikke er virkelige U. i
Ordets nedarvede Forstand, idet man har
manglet Forstaaelsen af, at de Fag, som skabte
de gamle Fakulteter, er den Organisme af
Videnskaber, som udformedes allerede i Oldtiden
og i Middelalderen ganske naturlig blev den
højere almene videnskabelige Undervisnings
Indhold, og man har indført rent praktiske
Fag, endog søgt at danne nye Fakulteter —
saaledes saakaldte Handelsfakulteter — som
intet har med videnskabelig Undervisning at
gøre; at dette har ført til Forsømmelse af de
egentlige Videnskaber, særlig de humanistiske
og filosofiske Fag, er en Selvfølge, men ogsaa
paa dette Omraade befinder vi os formodentlig
i en Kulturens Bølgedal, og Fremtiden vil
erkende og raade Bod paa Fejlene. (Litt: En
hel Række U.’s Historie og Organisation er
fremstillet i særegne Værker, hvorom henvises
til de enkelte Artikler; af almindelige Værker
nævnes: Walden, The Universities of Ancient
Greece [1909]; Norden, »Die antike
Kunstprosa« [1909]; Roger, L’enseignement des
lettres classiques d’Ausone à Alcuin [1905];
Grabmann, »Geschichte der scholastischen
Methode«, I—II [1909-11]; Rashdall, The
Universities of Europa in the Middle Ages, I—II
[1895]; Denifle, »Die Universitäten d.
Mittelalters«, I [1885]; Kauffmann, »Gesch. d.
deutschen Univ.«, I—II [1888—96]; Paulsen,
»Gesch. d. gelehrten Unterrichts« [3. Aufl.
1919—21]).
W. N.
Om Universitetet i Kjøbenhavn se
Kjøbenhavns Universitet.
Universitetet i Oslo stiftedes ved kgl.
Resolution af 2. Septbr 1811 og har sit officielle
Navn (Universitas regia Fredericiana) efter
Kong Frederik VI. Ønsket om eget
Lærdomssæde for Norge var udtalt allerede paa det
sidste norske Stændermøde 1661. Hundrede Aar
efter kom Tanken atter til Orde. Senere blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
