Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Unsha, Unža - Unst - Unstrut - Unterberger - Unter-Franken - Unter-Mais - Untersberg - Untersee - Unterseen - Unterwalden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udmunder i denne Flods venstre Bred S. f.
Jelatma i Guv. Tambov.
(H. P. S.). N. H. J.
Unst [anst], den nordligste af
Shetlandsøerne, 126 km2 med (1920) 1817 Indbyggere,
har udtungede Kyster: Nor Wick og Harolds
Wick paa Østkysten, Burra Fjord paa
Nordkysten. Øens eneste Vandløb gennemstrømmer
den fra S. til N. og afvander to Søer.
Kulminationspunktet Saxa Vord, 285 m, ligger tæt ved
Nordkysten. Fiskerlejerne Haroldswick og
Colvadale ligger paa Østkysten, Belmont paa
Sydkysten. Næringsvejene er Fiskeri og
Strømpefabrikation. Øen har en meteorologisk Station.
(M. Kr.). M. H-n.
Unstrut [’onstru.t], venstre Biflod til Saale i
preussisk Provins Sachsen, udspringer i en
Højde af 368 m paa Eichsfeld ved Dingelstedt
NV. f. Mühlhausen, løber med utallige
Krumninger i en Bue mod Ø. og udmunder neden for
Naumburg efter et 172 km langt Løb. I højre
Bred optager den Gera, i venstre Helbe,
Wipper og Helme.
(Joh. F.). O. K.
Unterberger [’ontərbærgər], Malerfamilie fra
Tyrol, 1) Michel Angelo, f. 1695 i
Cavalese (Tyrol), d. 1758 i Wien. Han var Elev af
G. d’Alberti og Piazetta og blev for en Tid
Direktør for Wiens Akademi. Arbejder af U.
findes i Ferdinandeum i Innsbruck, i Passau, i
Wiens Akademi, i Domkirkerne i Brixen
(Maria’s Død) og i Wien (Sct. Antonius), i Wiens
Michaelskirke (Sct. Antonius og Sct. Michael)
etc. (Litt.: Zimmeter, »Michel Angelo u.
Franz Sebald U.« [Innsbruck 1902]). Endvidere
Brødrene 2) Christoph, f. 1732 i Cavalese,
d. 1798 i Rom, Elev af Onklen Franz U. og af
Michel Angelo U. i Wien, i Rom under
Paavirkning af Mengs. Hans religiøse Billeder ses
i offentlige Samlinger (Ferdinandeum,
Innsbruck m. v.) og i Kirker (Loreto, Spoleto m. v.);
i Wiens Liechtenstein-Galleri bl. a.
»Køkkenscene«. 3) Ignaz, f. 1748 i Cavalese, d. 1797
i Wien, Elev af Franz U. og i Rom bl. a. af
Mengs, var ogsaa Grafiker og i det hele en
alsidig Mand (Opfinder). Kirkelige Værker af
ham i Prags Rudolfinum og i Kirker; hans
Arabesker og Kameer i Efterligning af Marmor
og Elfenben vakte stor Opsigt i Wien, hvortil
han vendte tilbage 1776.
A. Hk.
Unter-Franken [’ontər-’fraŋkən], bayersk
Regeringsdistrikt, grænser til den preussiske
Provins Hessen-Nassau, Fristaten Thüringen,
de bayerske Regeringsdistrikter Ober- og
Mittelfranken og Fristaterne Württemberg, Baden
og Hessen, bestaar af det tidligere Bispedømme
Würzburg, Fyrstendømmet Aschaffenburg, den
tidligere fri Rigsstad Schweinfurt samt Dele af
Bispedømmet Fulda m. m. og har et Areal af
8445 km2 med (1925) 762744 Indbyggere.
Hovedfloden er Main, der gennemstrømmer U. i
en for største Delen bred og frugtbar Dal.
Jordbunden er gennemgaaende frugtbar. Af
Mineraler forekommer Alabast, Gips, Ler og Jern.
U. deles i 5 umiddelbare Byer og 22
Distriktsamter.
(Joh. F.). O. K.
Unter-Mais [’ontər-ma^is], se Meran.
Untersberg [’ontərsbærk], Bjergknude i
Salzburger Alperne, 11 km SSV. f. Salzburg paa
Grænsen af Bayern, med Toppene
Berchtesgadener Hochthron (1975 m), Salzburger
Hochthron (1858 m) og Geiereck (1801 m). U. er
bekendt for sine Marmor- og Kalkstensbrud, sin
rige Flora, sine Kløfter og Huler, af hvilke
Kolowrat-Hulen med store Isdannelser er den
mærkeligste. U. bestiges sædvanlig fra
Salzburg over Glanegg og Rosittenalm (1287 m).
(Joh. F.). O. K.
Untersee [’ontərze], se Bodensø.
Unterseen [’ontərze.n], By i Schweiz,
Kanton Bern, ligger paa højre Bred af Aar mellem
Brienzer- og Thunersøerne 570 m o. H. og 1
km V. f. Interlaken, med hvilken By den i
Virkeligheden hører sammen. U., der har (1920)
3217 Indbyggere, har i Modsætning til
Interlaken et gammelt Præg. Den har et gammelt
Slot og driver en Del Industri.
(H. P. S.). O. K.
Unterwalden [’ontərvaldən], Kanton i
Schweiz, hører med Schwyz og Uri til de
saakaldte Urkantoner og grænser mod N. til
Vierwaldstätter-Søen, der skiller U. fra Schwyz og
Luzern, mod V. til Luzern, mod S. til Bern og
mod Ø. til Uri. Arealet er 768 km2 med (1920)
31523 Indbyggere. Lige siden 12. Aarhundrede
har U. imidlertid været delt i to, ved Kernwald
adskilte Statssamfund eller Halvkantoner, U.
ob dem Wald eller Obwalden, der er
493 km2 med (1920) 17567 Indbyggere eller 36
pr. km2, og U. nid dem Wald eller
Nidwalden med 275 km2 og 13956 Indbyggere
eller 51 pr. km2. Kanton U. bestaar i
Hovedsagen af to Dale, Sarner Aa-Dalen og
Engelberg-Dalen, der ligger henholdsvis mod V. og
Ø. og begge løber N. paa til
Vierwaldstätter-Søen. Af disse to Dale optager Obwalden
Sarner Aa-Dalen og — adskilt derfra — den øvre
Engelberg-Dal, medens Nidwalden omfatter
Resten af Engelberg-Dalen samt Kystlandet ved
Vierwaldstätter-Søen. Grænsen mellem de to
Halvkantoner falder paa det nærmeste sammen
med Vandskellet mellem de to Dalomraader, og
Navnene hentyder til Beliggenheden oven eller
neden for den skovklædte Bjergkæde, der
skiller Dalene. Terrænets laveste Partier ved
Vierwaldstätter-Søens Overflade ligger 437 m. o. H.,
og Sarner-Søen, der danner Bunden af det
højest liggende Halvkanton, ligger 473 m o. H.
Bjergene hører i Højde til Alpernes mellemste
Region og omgiver mod V., S. og Ø. Kantonet
med et System af Kamme og Toppe, der
gennemgaaende er højest S. paa og sænker sig hen
imod Søen. Længst mod SØ., hvor Uri og Bern
støder sammen, hæver sig det gletscherklædte
Titlis (3239 m), og mod SV. ligger Rothorn
(2353 m), hvor U., Bern og Luzern mødes. Paa
den fra Rothorn mod N. gaaende Kæde, der
danner Grænse mellem U. og Luzern, ligger
Pilatus (2132 m), der dog kun delvis hører til U.
Paa Østgrænsen mellem Titlis og Søen hæver
sig ligeledes en Kæde, hvis højeste Top er
Hochbrisen (2420 m). I den fra S. til N.
gennem U. løbende Kernwald-Kæde nævnes
Stanserhorn (1901 m) og Rotsandnollen (2714 m).
Endelig ligger i den nordligste Del af U. nid
dem Wald paa Nordsiden af en Indsænkning,
der tidligere var et Sund, som satte
Vierwaldstätter-Søens to Bugter ved Alpnach og Buochs
i Forbindelse med hinanden, det lille
Bjergmassiv Bürgenstock med Hammetschwand
(1132 m), der Ø. paa forlænger sig ud i Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
