- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
300

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Unterwalden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som en Halvø, der ender i Forbjerget Untere
Nase. De vigtigste Pas, der fra U. fører S. paa
til Aare-Dalen, er Jochpasset (2215 m) mellem
Engelberg og en nordlig Sidedal til Aare og
Brünigpasset (1011 m), der fra Sarner
Aa-Omraadet fører over Bjergkammen mod S. Sarner
Aa eller Alpnach Aa danner Søen Sarner (473
m o. H.), der modtager underjordisk Tilløb fra
den højere liggende Lungernsø (659 m o. H.),
hvis Vandspejl man har sænket ad kunstig Vej.
Efter at være udgaaet af Søen modtager Sarner
Aa et Par mindre Tilløb og munder derpaa i
Alpnach-Bugten, der staar i Forbindelse med
Vierwaldstätter-Søen ved den snævre Passage
ved Stansstad, over hvilken fører en Svingbro.
Engelberg Aa opstaar af flere Strømme i den
til Obwalden hørende høje Bjergdal og
strømmer derefter N. paa, indtil den udmunder ved
Buochs i Vierwaldstätter-Søen. Klimaet er
selvfølgelig forskelligt efter Højden og veksler ikke
saa lidt fra de milde, nordlige Dalstrøg ved
Søen til Bjergdalene og de høje Bjergpartier,
der mod SØ. delvis er gletscherklædte.
Jordbunden er i Dalene særdeles frugtbar. Paa de
lavere Bjergdrag drives Frugttræavl, medens
de lidt højere Bjergsider endnu er dækkede af
udstrakte Skove, der opadtil efterfølges af
Alpegræsgange. U. er et gammelt Hyrde- og
Bondeland, hvis Befolkning har ført en ret afsondret
og upaavirket Tilværelse og derfor har bevaret
en vis oprindelig, robust og sund Karakter og
Optræden. I mest tiltalende Grad paastaar
Schweizere selv, at dette gælder Nidwaldnerne,
der beskrives som en handledygtig og
intelligent, tilbageholdende, men elskværdig
Mennesketype, medens Obwaldnerne beskyldes for
Tunghed og mindre intellektuel Sans. Sproget
er Tysk, og begge Kantonerne er katolske og
hører til Bispedømmet Chur. Der findes endnu
3 Klostre, blandt hvilke Benediktinerstiftelsen
Engelberg er det fornemste.

Af Obwaldens Areal er 423 km2 eller 86 %
produktivt Gebet, og heraf falder 149 km2 paa
Skove og 275 km2 paa Have-, Ager-, Eng- og
Græsland. Kvægbestanden udgør (1926) 490
Heste, 15470 Stkr. Hornkvæg, 5180 Svin, 505 Faar
og 2370 Geder. Af Nidwaldens Omraade er 211
km2 eller 77 % produktivt Land, og heraf
falder 70 km2 paa Skove, 142 km2 paa Have-,
Ager-, Eng- og Græsland. Kægbestanden er 248
Heste, 9749 Stkr. Hornkvæg, 5020 Svin, 301
Faar og 842 Geder. Hovederhvervene i hele U.
er Kvægavlen, der drives i Forbindelse med
Alpedriften, samt Frugtavlen. Hornkvæget hører
til den brune Schwyzer Race, og Bestanden er
væsentligst Malkekøer. Det tidligere betydelige
Gedehold er i Tilbagegang, medens Svineavlen
tager til. De vigtigste Udførselsprodukter er
levende Kvæg, Smør, Ost, Frugt, Frugtvin og
Træ. Skovbruget kunde give et betydelig større
Overskud, end det gør, da Skovrøgten er
daarlig. Af Bjergværksprodukter faas kun Marmor,
Kalksten, Gips og Skifer. Af Mineralkilder
nævnes en jernholdig Kilde ved Schwendikaltbad i
Obwalden og en alkalisk Svovlkilde ved
Rotzloch i Nidwalden. Af industriel Virksomhed,
der i øvrigt er i Opkomst, findes et
Silkespinderi i Buochs, et Glasværk i Hergiswil og en
Papirfabrik i Rotzloch. Handelen er ringe; U.
ligger ikke godt for Mellemhandel, og
Kantonets egen Hovedmarkedsplads er Luzern.
Derimod har U. udmærkede Betingelser som
Turistland paa Grund af sin Natur og sin
Beliggenhed i Forhold til den store sommerlige
Turiststrøm over Vierwaldstätter-Søen, ved
hvilken U. har Dampskibsstationerne
Beckenried, Stansstad og Alpnach. Besøgte Kur- og
Turiststeder i U. er Engelberg, Schöneck,
Bürgistock, Melchseealp m. fl.; Hovedstæder i Nid-
og Ohwalden er henholdsvis Stans og Sarnen,
og begge har kantonale Gymnasier. Begge
Kantoner har demokratiske Forfatninger og
Samfundsindretninger. Obwaldens nugældende
Forfatning blev 27. Oktbr 1867 vedtagen af Folket.
Folkeforsamlingen, der træder sammen under
aaben Himmel den sidste Søndag i April, har
den lovgivende Magt og vælger
Regeringsraadet, der bestaar af 7 Medlemmer, samt
Overrettens 9 Medlemmer, der ligesom
Regeringsraadet fungerer 4 Aar. Regeringsraadet har
den udøvende Magt, og dets Præsident fører
Titelen Landammann. Ved Siden heraf har
Obwalden et Kantonsraad, der bestaar af et
Medlem for hver 250 Indbyggere og vælges af
Kommunerne, saaledes at Halvdelen afgaar hvert
andet Aar, og hvis Opgave er at behandle
Lovene, inden de forelægges Folkeforsamlingen.
Denne maa ogsaa afgøre alle Statslaan,
Kantonskatten samt Udgifter, der overstiger 10000 frc;
hver enkelt Borger kan stille Forslag om Love.
Nidwaldens Forfatning af 2. Apr. 1877 er
ganske tilsvarende, kun at Landraadet, der svarer
til Obwaldens Kantonsraad og ligeledes bestaar
af et Medlem for hver 250 Indbyggere, vælges
paa 6 Aar, samt at Regeringsraad og Overret
hver bestaar af 11 Medlemmer, der vælges paa
3 Aar. I Obwalden er Kommunernes Antal 7,
i Nidwalden 11. Til det schweiziske
Nationalraad og til Stænderraadet sender hvert
Halvkanton sit Medlem. I militær Henseende hører
U. til den 4. schweiziske Division. Obwaldens
Vaaben er en rød og sølvfarvet Nøgle paa et
tværdelt, rødt og hvidt Felt, Nidwaldens en
Sølvnøgle paa rød Grund.

Historie. — U. (lat. Intra montem),
hvilket Navn i øvrigt først dukker op c. 1300, blev
sandsynligvis i 7. Aarhundrede e. Kr. besat af
Alemannerne. I 12. og 13. Aarhundrede hørte
største Delen af U., der allerede fra Midten af
12. Aarhundrede var skilt i de to Halvdele, til
Klostrene Murbach, Beromunster og Muri samt
til det 1120 stiftede Engelberg-Abbedi. I 13.
Aarhundrede styredes U. af Habsburgere, der dels
var Fogder for Klostrene, dels selv besad
Grundejendomme her foruden deres udstrakte
Besiddelser i Zürichgau og Aargau. 1245—50
gjorde Obwalden et forgæves Forsøg paa at
befri sig for Habsburgerne, og 1291 sluttede
Obwalden og Nidwalden sig sammen, samtidig
med at de med Uri og Schwyz dannede de tre
Skovkantoners Forbund, der fornyedes 1315 og
dannede Grundlaget for det senere Edsforbund.
1309 opnaaede U. med Schwyz og Uri
Rigsumiddelbarhed af Kejser Henrik VII. Omtrent
samtidig med Slaget ved Morgarten maatte U.
forsvare sig mod de gennem Brünnigpasset
indtrængte Østerrigere. C. 1350 adskilles Ob- og
Nidwalden atter; i 15. Aarhundrede afholdt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free