Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Upanishad - Upas - Upas-Tieuté - Upastræ - Upernivik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indiske Pessimisme (jfr. Moksha og
Sansara); Ofringerne er i sig selv unyttige, kun den
rene Erkendelse har nogen virkelig Betydning.
Det væsentlige Emne i alle U. er derfor
Verdenssjælens Natur; man var kommen bort
fra den personlige Skabergud til Forestillingen
om Alvæsenet Brahman (neutralt opfattet,
s. d.), og dette identificeredes med Begrebet
Atman (Aande, Selv, Sjæl); tilsammentagne
er altsaa Atma-Brahman Verdenssjælen
eller Gud i panteistisk Forstand, hvor Brahman
betegner det kosmiske, Atman det psykologiske
Princip i Mennesket, den bekendte Størrelse,
hvorfra man gaar ud for at bestemme hint.
Hovedsætningen i denne Lære bliver derfor
den, at det individuelle Selv er identisk med
Verdenssjælen, udtrykt i de stadig
tilbagevendende Sætninger som tat tvam asi (»dette er
Du«) eller aham brahmasmi (»jeg er
Brahman«); men til Trods for denne
Erkendelse, at ens eget Selv er identisk med
Alvæsenet, maa dog dettes Natur bestandig betegnes
som det uudgrundelige, og U. kredser atter og
atter om dette og søger uafladelig efter nye
Billeder og Udtryk for dette ene, som ikke kan
udtrykkes med Ord, og hver Gang standser
Forklaringen med Ordene nêti, nêti (»Nej,
ikke saa! ikke saa!«). Denne spekulative
Filosofi har sikkert intet at gøre med
Præstekastens Offersymbolik, men maa antages at
være opstaaet uden for Brahmankasten som en
Slags Fritænkeri blandt Folkets mere dannede
Bestanddele (særlig Krigerstanden), og ved
Brydningen mellem denne Atman-Lære og
Præsternes Offerfilosofi opstod da U., som
Præsterne klogelig forbandt med deres egen Lære
saaledes, at de forbeholdt dem til Studiet i det
sidste Livsstadium. De vigtigste af U. blev
kommenterede af den berømte Vedanta-Filosof
Çankara (c. 800 e. Kr.); i Europa blev de
først bekendte gennem en nypersisk
Oversættelse fra 1656, som af Anquetil Duperron
blev oversat paa Latin og udgivet under
Titelen Oupnek’hat (2 Bind, Strasbourg
1801—02, 4to), hvoraf Th. A. Rixner meddelte et
Uddrag paa Tysk: »Versuch einer neuen
Darstellung der uralten indischen All-Eins-Lehre«
(Nürnberg 1808); flere af de ældre U. blev
oversatte paa Engelsk af Rammohun Boy
(Kalkutta 1816—19); en fransk Oversættelse af
4 U. ved L. Poley udkom i Paris 1838;
Sanskrit-Teksten til de samme tillige med
Brhadaranyaka ved L. Poley (Bonn 1844). Senere
blev de vigtigste U. udgivne med Çankara’s
Kommentar af H. H. E. Röer i Bibliotheca
Indica (Kalkutta 1850 ff.); flere mindre
Tekstudgaver og Enkeltudgaver foreligger i moderne
indisk Tryk (bl. a. i Anandaçrama Sanskrit
Series, Poona); af stor Betydning er ogsaa O.
Böhtlingk’s Udgaver med tysk Oversættelse
af de to største U.:
Brhadaranjakopanishad og K’handogjopanishad
(Petrograd & Leipzig 1889) og sammes Tolkning
af flere mindre U. i »Berichte d. sächs.
Gesellschaft d. Wiss.« 1890, Bind 42. En Concordans
til U. og Bhagavadglta leverede Jacob
{Bombay Sanskrit Series, 1891). Af nyere
Oversættelser maa fremhæves Max Müller’s i Sacred
Books of the East, Bind I og XV, samt P.
Deussen, »Sechzig U.’s der Veda, aus dem
Sanskrit übersetzt und mit Einleitungen und
Anmerkungen versehen« (Leipzig 1897) og The
thirteen principal Upanishads, translated by R.
E. Hume (Oxford 1921). Paa Dansk haves en
Oversættelse af de 6 ældste U.’er af Poul
Tuxen (I—II i Serien »Verdensreligionernes
Hovedværker«, Kbhvn 1921—22, med Indledning
og Litteraturhenvisninger). (Litt.: M.
Winternitz, »Geschichte der indischen
Litteratur«, I [Leipzig 1905]; A. A. Macdonell, A
History of Sanskrit Literature [London 1900];
H. Oldenberg, »Die Litteratur des alten
Indien« [Stuttgart 1903]; P. Deussen, »Die
Philosophie der Upanishads« [Leipzig 1899]; H.
Oldenberg, »Die Lehre der Upanishaden
und die Anfänge des Buddhismus« [Göttingen
1915]).
D. A.
Upas eller Ipoh (= Gift) er Betegnelser
for Grupper af ostindiske, især malajiske
Pilegifte, der vindes af Upastræets Mælkesaft, hvis
Giftvirkning skyldes Glykosidet Antiarin, som
indvirker paa Hjertefunktionen og fremkalder
Døden ved Hjertestilstand; hertil især Upas
antjar. Eller Giftene fremstilles som
inddampede Afkog af Strychnos (s. d.) Arters Bark; deres
Giftvirkning skyldes Alkaloiderne Stryknin og
Brucin, som virker paa det motoriske
Nervesystem og fremkalder Stivkrampe; blandt flere
kan anføres Tieuté (Tjetek, Ipoh akar) af S.
Tieuté Leschenault og Blay-Hitam af S.
lanceolaris Miquel, denne sidste indeholder
fortrinsvis det svagere virkende Brucin.
B. G.
Upas-Tieuté, se Strychnos.
Upastræ (Antiaris Lesch.), Slægt af
Morbærfamilien, Træer med helrandede eller
savtakkede Blade; Hanblomsterne sidder i skiveformede
Stande, Hunblomsterne enkeltvis. 5—6 Arter i
Ostindien og det indiske Arkipelag. Ipo eller
Ægte U. (A. toxicaria Lesch.) har hjemme
paa Java og andre Sunda-Øer; det indeholder
en meget giftig Mælkesaft, der bruges til
Pileforgiftning (se Upas). At Mennesker og Dyr,
naar de. blot nærmede sig Træet, skulde blive
dræbte, er Fabel.
A. M.
Upernivik. Navnet U. forekommer i
Grønland ofte som Stednavn for Pladser, hvor
Grønlænderne plejer at opholde sig paa Fangst om
Foraaret (upernåk)- Den ældre og rigtigere
Form paa Navnet er Upernavik. 1) Koloni paa
Grønlands Vestkyst, ligger paa Sydvestsiden af
en lille Ø, 72° 47′ n. Br. og 56° 9′ v. Lgd.
Skibshavnen ligger 1/2 km N. f. Kolonien. S. f.
denne ligger den pragtfulde, 1090 m høje Ø
Kaersorsuak (Sandersons Hope), paa hvilken findes
de største Fuglefjelde i Grønland. Kolonien er
anlagt 1771. Upernivik Distrikt
strækker sig fra Midten af Halvøen Svartenhuk til
Melville Bugt (75° Br.). Indlandsisen der i
Melville Bugt træder helt ud til Havet og kun
efterlader enkelte Nunatakker ved Isens Rand,
bliver sydligere mindre dominerende.
Yderlandet er her bredere, men bestaar især af nøgne
Klippeøer og lange, smalle Halvøer, der
strækker sig ud fra Indlandsisen med Fjeldtoppe paa
900—1000 m Højde. Tæt ved hinanden
udmun-I der store, stærkt producerende Bræer, blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
