Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Upernivik - up ewich ungedelt - Upholland - Uphues, Joseph - Upland - Upmark, Gustaf Henrik Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke Upernivik Isbræ er den sydligste og
anseligste. Paa en af de yderste Øer ligger
Kolonistedet i øde og golde Omgivelser. Sydligere
bliver Yderlandet bredere og bestaar af store
Halvøer og Øer med Fastlands Karakter,
gennemfuret af Sunde og Fjorde, blandt hvilke
skal nævnes Laksefjord, Prøvens Fjord og
Umiarfik; den sidste skiller de to store
Halvøer Ignerit og Svartenhuk Halvø. —
Handelsdistriktet omfatter Kolonien U. med
Udstederne Augpalartok, Kagsersuak, Tasiusak og Krauls
Havn (74° 08′ Br.) samt det kolonilignende
Anlæg Prøven (72° 22′ Br.) med dettes store
Udsted Søndre-Upernivik (72° 10′ Br.).
Kolonidistriktet er delt i 7 Kommuner og udgør et
eget Syssel, Lægedistrikt og Præstegæld. I 1925
beboedes Distriktet af 1125 indfødte, deraf c.
180 ved Kolonistedet. — 1824 fandt en
Grønlænder en Runesten i en Varde paa Toppen af
Øen Kingigtorsuak c. 20 km N. f. Kolonistedet.
Stenen bragtes til Nationalmuseet. Indskriften
menes at være fra Tiden omkring 1300 og
tyder paa, at Nordboerne har overvintret her i
Distriktet. — Englænderen William Baffin, der
i 1616 kom til Arkipelaget her omkring, kaldte
det »Women Islands«, fordi Mændene skjulte
sig, da han kom. Fra 1635 drev Hollænderne
Handel med Befolkningen og Hvalfangst, der
vedvarede ind i Kolonisationstiden og afløstes
derpaa af engelske og skotske Hvalfangere.
Den danske Kolonisation i Distriktet begyndte
1769, og ti Aar senere optoges Missionen.
2) Upernivik Ø ligger i Umanak Distrikt,
N. f. Umanak Bugt og Ø. f. Ubekendt Ejland,
paa 71 1/4° Br. Den er 560 km2 stor og 2090 m
høj. Toppen af Øen dækkes af Højlandsis, fra
hvilken en Mængde Bræer gaar ned til Havet.
Øens SV.-Hjørne bestaar af kulførende
Sandsten. Her et Par Kulbrud og Bopladsen
Upernivik, der har givet Øen Navn. Tidligere
flyttede Grønlænderne hertil om Foraaret (deraf
Navnet) for Hvidfiske-Fangstens Skyld, men nu
er her fast Bebyggelse.
3) For øvrigt findes i saa godt som alle
Distrikter Øer og Næs af dette Navn. Her skal
kun nævnes Fangstpladsen paa Skærgaards
Øgruppen ved Grænsen mellem Sukkertoppen
og Godthaab Distrikter (64 1/2° Br.), og i
Julianehaab Distrikt den yderste større Ø ved
Mundingen af Bredefjord Nordside (60° 46′
Br.), samt Næsset af Halvøen NØ. f. Sardlok
(60° 34′ Br.); her er en lille Havn og rige
Rødfiskebanker. (Litt.: »Medd. om Grønland«, Bd
LX og LXI).
G. F. H.
up ewich ungedelt, et Udtryk, hentet fra
Riberecessens Privilegier af 1460 (se Artiklen
Sønderjylland, Historie), hvori Christian I
lovede, »dat se (ɔ: Slesvig og Holsten) bliuen
ewich tosammende ungedelt«. I det 19.
Aarhundrede blev det Slesvig-Holstenernes
fornemste Slagord og fremhævedes som saadant første
Gang af Professor Dahlmann i hans til
Frederik VI rettede »Umiddelbare Forestilling« af 8.
Oktbr 1816.
Vilh. la C.
Upholland [əp’hå£ənd], gammel By i det
nordvestlige England, Lancashire, 5 km V. f.
Wigan, med Kornmøller, Stenbrud, Kulgruber
og (1920) 5532 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Uphues [’u.phu.s], Joseph, tysk
Billedhugger, f. 23. Maj 1850 i Sassenberg
(Westfalen), d. 2. Jan. 1911 i Berlin. Hans Uddannelse
foregik i Berlin paa Akademiet og under
R. Begas. Han skabte »Bueskytte«
(Melbourne Gal.), Kejser Vilhelm I (Düren), Bismarck
(smst.), Kejser Friedrich (Homburg v. d. H.),
flere Statuer til Berlins »Siegesallee«, adskillig
Gravskulptur, det kolossale Mindesmærke for
Moltke paa Königsplatz i Berlin, afsløret 1905,
o. m. a.
A. Hk.
Upland, se Uppland.
Upmark [’upmark], Gustaf Henrik
Vilhelm, svensk Museumsleder og
kunsthistorisk Forfatter, f. 29. Febr 1844 i Sthlm, d.
smst. 29. Maj 1900. Han vandt Doktorgrad 1869
og blev 1870 som Amanuensis knyttet til
Kunstafdelingen af Nationalmuseet i Sthlm. I 1880
blev han Kunstsamlingens Chef under Titel af
Intendent og ledede den til sin Død. I sin
Ungdom drev han sproglige og
litterærhistoriske Studier, men om han end aldrig helt
svigtede disse Interesser, dreves han ved sin
administrative Virksomhed stedse mere over i
Kunsthistorien.
U. var som Administrator et betydeligt
organisatorisk Talent. I Virkeligheden var det ham,
der omtrent fra bar Bund skabte det nationale
Hjemsted for svensk Kunst. I de Kampe, der
just paa hans Tid i Sverige som i andre Lande
rejste sig mellem ældre og yngre Retninger
inden for Kunsten, stillede han sig fordomsfrit
og uden Snæversyn i »venstre Centrum«. Inden
for Kunsten havde han til Speciale valgt sig
Haandtegninger og Gravurer, senere ogsaa
Kunstindustri. Udadtil var han særdeles
virksom. Han deltog i Oprettelsen af de nye
Museer i Malmö og Göteborg og var overhovedet
ivrig for ved Udstillinger og forskelligartet
Undervisning at udbrede Kendskab til Kunst og
højne Almensansen i sit Folk. Som Sekretær i
Gripsholmsforeningen var han dens energiske
Leder og Sjælen i, hvad der foretoges. Blandt
de mange af ham foranledigede eller ligefrem
skabte Kunstudstillinger maa særlig nævnes dem
i 1876—77 og i 1889. Sidstnævnte havde til
særlig Genstand Gravurer af nordiske Mestre, og
hertil skrev han en Oversigt: »De grafiska
konsterna«.
Spredt i svenske Tidsskrifter findes et stort
Antal Arbejder af U., større og mindre, for slet
ikke at nævne de Oversigter og Kataloger, der
affødtes af Virksomheden udadtil. I 1884 skrev
han om »Jeremias Falck, drottning Christinas
hofkopparstickare«, i 1886 om Gobelinsvæveriet
under Vasakongerne, og 1890 om »Kyrkorna i
Stockholms härad«. I 1890 og 91 kom de
væsentlig arkitektoniske Arbejder om »Svenska
Riddarhuset« og »Vadstena Slott«. Hans
Hovedværk, der bl. a. behandler Samlingen paa
Gripsholm, udgaves i Berlin 1897—99 under
Titelen: »Architectur der Renaissance in
Schweden«. I den store svenske Encyklopædi
»Nordisk Familjebok« var han en virksom
Medarbejder. Det var saaledes en omfattende
Gerning, der faldt i den energiske, virksomme
Mands Lod. Han besad en smuk
Fremstillingsevne i Skrift, og om hans mundtlige Foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
