Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Upmark, Gustaf Henrik Vilhelm - Upolu - Uppdal, Kristofer - Upper Sandusky - upper ten thousand, the - Uppland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
haves en Udtalelse af Julius Lange: »Det er
altid fornøjeligt at høre noget af U., han har
altid noget at sige, og han siger det saa godt«.
(Litt.: Udførlig Levnedstegning med Portræt i
»Letterstedske Tidsskr.« 1900, af C. Göthe).
H. A. K.
Upolu, se Samoa Øerne.
Uppdal, Kristofer, norsk Forfatter, f.
19. Febr 1878 i Nord-Trøndelagen, af
Bondeslægt med kunstneriske Evner. U. var
Gjætergut, kom tidlig ud som Arbejder ved Vej-
og Jernbaneanlæg, blev grebet af
Arbejderbevægelsen og valgtes ofte til Tillidsmand for
Kammeraterne, ogsaa paa Kongresser.
Gennemgik Namdal Folkehøjskole og gik 1900—01
paa Askov Folkehøjskole i Danmark.
Debuterede 1905 som Forfatter med Digtsamlingerne
paa Landsmaal »Ung sorg« og »Kvæde«, og
udgav 1908 »Sol-laug« og 1909 »Villfuglar«. Fra
1910 sluttede han som Arbejder og blev
udelukkende Forfatter. Udgav Fortællingen »Ved
Akerselva« og i 1911 Romanen »Dansen gjenom
Skuggeheimen«, en overordentlig frisk, levende
og original Skildring af Anlægsarbejdernes Liv
og af Modsætningsforholdet mellem dem og
Bønderne, som Arbejderne ofte stammer fra.
Romanen gav baade et meget interessant
Folkelivsbillede og stærke kunstneriske Indtryk, og
gjorde U. til en kendt Forfatter. Fra samme
Milieu stammer Romanerne »Røysingfolke«
(1914), »Trolldom i lufta« (1919), »Kongen«
(1920), »Domkyrkjebyggaren« (1921), »I skiftet«
(1922), »Herdsla« og »Fjellskjeringa« (1924).
Trods deres store kunstneriske Fortrin kan det
ikke nægtes, at disse Romaner, som delvis
fortsætter hinanden med samme Hovedpersoner, i
Længden faar en vis Monotoni. Foruden sine
første Digtsamlinger har U. videre udgivet
»Snørim« (1915), »Solbløding« (1918),
»Altarelden« (1920). »Elskhug« (1919) er et Udvalg af
de første Digtsamlinger. U.’s Lyrik, særlig i
Kærligheds- og Naturdigte, kan være baaret af
en stormende og henrivende Livsfølelse, som
udfolder sig i en frisk, særpræget Rytme, og
der kan være Storhed i hans Billedsyn. Paa
den anden Side undgaar han ikke altid en
udilydende, delvis banal Filosofering, som ogsaa
kan skæmme hans Diskussionsindlæg i aktuelle
Spørgsmaal. »Uverskyer« (1917) og »Andedrag«
(1918) er Samlinger af Artikler. (Litt.:
Elster, Ill. n. Litteraturhist. II, 792).
E. S-n.
Upper Sandusky [’apə-sən’daski], By og
Jernbaneknudepunkt i U. S. A., Ohio, ligger 96
km NNV. f. Columbus paa venstre Bred af
Sandusky River. (1920) 3779 Indbyggere.
G. Ht.
upper ten thousand, the [ði-’apə-’ten-’þa^u-
zənd] (engelsk). Ved the u. t. th. (eller blot
the upper ten) forstaas de højere Stænder,
Adelen, Aristokratiet, de »højere ti Tusinde«, der
socialt og økonomisk staar øverst paa
Rangstigen.
Uppland [’upland], Upland, Landskab i
Mellemsverige eller Svealand, grænser mod N.
til den bottniske Bugt, mod Ø. til Ålandshavet
og Østersøen, mod S. til Østersøen og Mälaren,
mod V. til Västmanland (mod hvilket Sagån
paa en Strækning danner Grænsen) og mod
NV. til Gästrikland, hvorfra det skilles ved
Dalälven. I tidligere Tid regnedes Gästrikland
med til U. Arealet udgør 12552 km2, hvoraf
12443 km2 Land og 502 km2 Vand. Heri er ikke
medregnet Kystvandene og U.’s Andel af
Mälaren. Af Arealet udgør 5313 km2 U. Län i
Landskabets nordlige og mellemste Del; 5874 km2 i
0. eller i Hovedsagen det saakaldte Roslagen
hører til Stockholms Län; 62 km2 indgaar i
Stockholms Stadsdistrikt, og 1703 km2 af
Landskabets vestlige Del eller det saakaldte
Fjärdhundra hører til Västmanlands Län. —
Indbyggertallet udgjorde 1926 641547 eller 52
Indbyggere pr. km2. Heri er medregnet den til
U. hørende Del af Stockholms Stad, d. v. s.
Bydelene N. f. Mälaren samt Dele af »Staden
mellan broarna«.
U. er et svagt kuperet Lavland eller
Sletteland, der i sine mellemste og nordlige Egne
ikke hæver sig over 50 m over Havet, og som
kun i SØ. naar 70 m og i V. 100 m over
Havet (Malmberget 109 m). De nordlige og
østlige Dele er Skov og Ødemark, medens de
mellemste og sydlige Dele mest er Kulturland. —
Undergrunden bestaar hovedsagelig af
Urbjergarter, som ved Sammenpresning er saa stærkt
trykmetamorfoserede, at de er vanskelige at
bestemme. Gnejs findes i Mälaregnen og paa
Värmdön samt i det nordlige U. Af ældre
Granitter har den mørkegraa Uppsalagranit stor
Udbredelse. I Stockholmsegnen forekommer
graa Stockholmsgranit, som er noget yngre.
Heri findes mange Pegmatitgange og
Gnejsindeslutninger. Mellem Granitterne og
Gnejserne strækker sig Leptitformationen med store
Kalkstenslinser af krystallinsk Kalksten med
mange Malmlejer, hvoraf de vigtigste er
Dannemora (Magnetjernsten og Jernglans),
Ramhäll, Vigelsbo, Slesby, Stenring, Herräng, Sala
m. fl. Diorit og Gabbro findes i mindre
Massiver, Diabas i spredte Gange. Af kambrisk
Alder er en Sandsten, som findes i flere
Sænkningsomraader ved Mälaren, f. Eks. ved
Björkfjärden. — Overfladen har været udsat for
meget kraftig Denudation baade før og efter
kambrisk-silurisk Tid. Forkastninger og
Sprækkesystemer gennemsætter den faste Bjerggrund,
men dennes større Ujævnheder skjules af de
unge, løse Glacialdannelser, der overvejende
bestaar af Bundmoræner og buede
Endemoræner. Lange Aase gennemstryger Landet
parallelt med Skurestriberne paa
Grundfjeldsoverfladen. De vigtigste er Stockholms-, Uppsala-,
Enköpings-, Järla- og Borstilsåsen. Da
Indlandsisen trak sig tilbage fra Egnen, laa denne
under Havet, og Morænerne overdækkedes nu
af Ishavsler. Derefter hævedes Landet, og det
finere Morænemateriale skylledes bort af
Brændingen, saa kun Morænegrus blev tilbage.
Senere Aflejringer er det ikke lagdelte Ancylusler
og Littorinaler (kaldet Åkerlera eller
Svartlera). De største Lersletter findes omkring
Uppsala, Enköping og Tierp — Landskabets
bedst kultiverede Egne. Niveauforandringerne
i de sidste 4—5 Tusinde Aar har haft stor
Indflydelse paa Bebyggelsesforholdene. I
Stenaldertiden overskyllede Havet de Egne af
Landet, som nu ligger mindre end 30 m over
Havet. I Jernalderen og ved Overgangen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
