Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uppsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Erik XIV og Christina’s Tronfrasigelse.
Efter Branden 1702 henlaa det i over 40 Aar
som Ruin, hvorfra man tog Materiale til
andre Bygninger, indtil 1744 Arveprins Adolf
Fredrik besluttede at genopføre Slottet, hvilket
ogsaa straks paabegyndtes; men det varede dog
til 1820, inden det var færdigt, som det nu
staar. Det har i nyere Tid været Residens for
Landshøvdingen og rummer flere
Embedskontorer og et Landsarkiv. Den ny
Universitetsbygning, der opførtes 1879—1887, er
et af Sveriges betydeligste arkitektoniske
Værker fra den nyere Tid. Den er i moderne
Renaissancestil opført af Granit, Kalksten og Tegl
uden Anvendelse af Puds, hvorfor Materialets
egne Farver paa en virksom Maade gør sig
gældende over de 4 smukke og harmoniske
Façader. Mellem Universitetet og Domkirken
ligger den ældste af Universitetets Bygninger,
Gustavianum, der er bygget omkring 1623 af
Gustaf Adolf og opkaldt efter ham. Denne
Bygning har til forskellige Tider haft forskellig
Anvendelse. 1886—1916 optoges hele Bygningen
af »Zoologiska institutionen«, men nu rummer
den »Museet for nordiska fornsaker« og en Del
af Universitetets nyere Samlinger samt et
Upplandsmuseum. Det nuværende
Universitetsbibliotek Carolina rediviva grundlagdes af Karl
Johan 1817 og stod færdigt 1841. Det har Navn
efter det i 18. Aarhundrede nedrevne
Domkapitelshus, der af Karl IX indrettedes med
Læsesale og kaldtes Academia Carolina.
Biblioteket, der siden Begyndelsen af 18.
Aarhundrede modtager et Eksemplar af alle
udkommende svenske Bøger, ejer 600000 Bind
og 16—17000 Haandskrifter. Oprindelsen til
Universitetet gaar tilbage til 27. Febr 1477, da
Pave Sixtus IV udstedte en Bulle, hvori han
tillod Oprettelsen af et Universitet i U. med
Højskolen i Bologna som Forbillede, og det
synes, at Forelæsningerne begyndte allerede
samme Efteraar. 1515 var det ny Universitet
dog allerede stærkt i Forfald, og af forskellige
Grunde førte det en sygnende Tilværelse lige
til 1595, da det ved Hertug Karl’s Bestræbelser
genoplivedes. 1624 doteredes Universitetet med
en betydelig Del af Gustaf Adolf’s Arvegods,
og fra nu af er dets Eksistens sikret. 1663
indførtes »Nationsinddelingen« efter Provinserne.
Straks ved Genaabningen i 1595 indskreves 64
Studerende til Universitetsstudiet, og 1630 var
der allerede henimod 1000; 1659 angives 1500,
1696 700, 1761 1360, 1800 500, 1886 1928, 1926
(Foraarssemester) var her 2809 Studerende, af
hvilke 206 var indskrevne ved det teologiske,
608 ved det juridiske, 526 ved det medicinske
og 1464 ved det filosofiske Fakultet. Af de
ved det filosofiske Fakultet indskrevne
forberedte 92 sig til teologisk-filosofisk Eksamen,
1008 studerede humanistiske Fag og 359
Naturvidenskab, medens 5 ikke kom ind under
nogen af disse Af delinger. I over 200 Aar
styredes Universitetet efter Statutterne af 1626,
idet nye først udstedtes 1852, og disse er
kompletterede 1876, 1891, 1907 og 1916. Af
Institutioner, der er knyttede til Universitetet,
nævnes yderligere det saakaldte Skytteanum, der
1626 af Johan Skytte indrettedes til
Forelæsningslokale og tillige rummer det saakaldte
Gyllenhielm’ske Bibliotek, Observatoriet, der
stammer fra 1853, det kemiske Institut fra
1859, det akademiske Hospital (ombygget
1920—26), det anatomiske Institut, der
grundlagdes 1850 og udvidedes 1882—86, samt de
patologiske og fysiologiske Institutter fra
henholdsvis 1867 og 1891. Endvidere findes
Instituttet for medicinsk og fysiologisk Kemi,
Farmakologisk Institut, Instituttet for Hygiejne og
Bakteriologi, Racebiologisk Institut (1919),
Psykologisk Laboratorium (1909), Instituttet for
almen og analytisk Kemi,
Mineralogisk-geologisk Institut, Fysisk Institut (1908),
Meteorologisk Institut (1885), Geografisk Institut (1909),
Botanisk Laboratorium, Botanisk Have,
Botanisk Museum, Plantebiologisk Institut,
Zoologisk Laboratorium, Zoologisk Museum,
Biologisk Museum, Klubbans biologiske Station (ved
Gullmarsfjorden i Bohuslän), Musikinstituttet
og Gymnastikinstituttet.
Foruden Universitetet har U. en Række
Undervisningsanstalter, af hvilke nævnes
Katedralskolen, hvis Oprindelse gaar tilbage til den
middelalderlige Domskole, og som siden 1869
har en stor og moderne Bygning, det 1845
grundede Lærerseminarium, den tekniske
Skole, to Handelsskoler, Folkehøjskolen og
Arbejderinstituttet. Endelig har U. et 1903 aabnet
Lands- eller Provinsarkiv.
Byen fik 1859 Gasværk og 1874 moderne
Vandværk. Af Fabrikker fandtes 1924 85 med
2920 Arbejdere og en Produktionsværdi paa
36,7 Mill. Kr. Der findes Teglværker, mekaniske
Værksteder, Porcelænsfabrik, Savværk,
Møbelfabrikker, Papirfabrik, Chokoladefabrikker,
Bryggerier, Skotøjsfabrikker m. m. Til den
lille Havn ankom 1925 1285 Skibe paa i alt
69268 Nettotons. Hjemmehørende i U. var
s. A. 5 Dampere paa i alt 6001 Nettotons. Dels
gennem den nordlige Stambane, dels gennem
Linierne U.—Gävle—Ockelbo og
U.—Länna—Norrtälje samt U.—Enköping staar Byen i
Forbindelse med det svenske Jernbanenet. De
aarlige Markeder har nu tabt deres Betydning,
hvorfor man 1896 har nedsat deres Antal til 2.
5 km N. f. Byen ligger Gamla U., hvis
ældgamle Kirke, der stammer fra Kristendommens
første Tider i Sverige, før Ærkebispesædet
flyttedes til det nye U., gjorde Tjeneste som
Domkirke. I dens umiddelbare Nærhed ligger de 3
mægtige Kæmpehøje, Kongshøjene, der
benævnes efter de gamle Guder Tor, Odin og Frø.
11 km SV. f. U. findes Mora-Stenene
eller Stedet, hvor de svenske Konger valgtes
fra 1060 til 1512. Endelig ligger 3 km fra
Mora-Stenene den store Naturforsker Linné’s Bolig
Hammarby, der nu er erhvervet af Staten og
uforandret bevares til Minde om Sveriges
berømteste Videnskabsmand.
Hvor U. nu ligger, laa oprindelig Östra Aros,
der benævntes saaledes i Modsætning til Västra
Aros, det nuværende Västerås. Den var
Havneplads for U., det nuværende Gamla U.
(gammelsvensk Uppsalir, ɔ: »de høje Sale«), der
er en urgammel hedensk Tempelplads samt
Tingsted og Markedsby. Efter Kristendommens
Indførelse vandt Östra Aros frem i Betydning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
