Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uppsala - Uppsala Län - Uppsala Ærkestift - Uppström, Anders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 1273 flyttedes Ærkebispesædet hertil,
hvorpaa Navnet kort efter ligeledes overførtes. U.
har været Skueplads for mange historiske
Begivenheder. Af Møder og Rigsdage, afholdte i
U., fremhæves Kirkemødet 1593 og Rigsdagen
1654, da Dronning Christina frasagde sig
Kronen. De fleste af Sveriges Konger og
Dronninger fra Magnus Ladelaas til Dronning Ulrika
Eleonora er kronede i U., og her hviler nogle
af Landets Konger. Byen har været hærget af
talrige Ildebrande, af hvilke nævnes 1447, 1473,
1521 under Striden mellem Gustaf Vasa’s og
Ærkebiskop Trolle’s Mænd, 1542, 1572, 1702,
da næsten hele Byen brændte, 1766 og 1809. De
store Brande 1702 og 1809 gav Anledning til ny
og omfattende Reguleringer af Byens Plan.
Den nugældende Byplan er fra 1880. (Litt.:
C. M. Kjellberg, »Uppsala« [i »Uppland«
I, 1903]; samme, »Uppsala, beskrivning«
[1914]; samme, »Från Fyris slätter« [1918];
»Sverige, geografisk, topografisk, statistisk
beskrifning«, Bind IV [Sthlm 1909]).
(H. P. S.). M. H-n.
Uppsala Län [’upsala-læ.n] omfatter den
mellemste Del af Uppland og grænser mod N.
til den bottniske Bugt, mod Ø. til Sthlm’s Län,
mod S. til Mälaren, mod V. til Västmanlands
Län og mod NV. til Gävleborgs Län. Arealet
er 5313 km2 (5121 km2 Land og 192 km2 Vand).
(1926) 139954 Indb. eller 27 pr. km2. Heraf
levede 104019 paa Landet og 35935 i
Byerne. Af Sveriges Län har kun Gottlands og
Jämtlands mindre Folkemængde. U. L. har
gennemgaaende frugtbare Jorder (se
Uppland) og frembringer betydeligt Overskud af
Korn og Kvægprodukter, naar bortses fra de
nordlige Egne, der dels er ufrugtbare, dels
opfyldte af Skove. Af Länets Areal er 0,4 %
Have, 30,1 % Agerjord, 3,8 % naturlig Eng,
61,5 % Skov og 4,2 % øvrig Jord. Høstudbyttet
i 1925 var 18787 t Hvede, 19212 t Rug, 19416 t
Byg, 22164 t Havre, 52392 t Blandsæd, 7157 t
Bælgsæd, 47685 t Kartofler, 62724 t Foderroer,
195521 t Agerhø, 9156 t Enghø, 171468 t Halm.
Høstens Værdi 41,5 Mill. Kr. Husdyrbestanden
udgjorde 1919 27405 Heste, 75698 Stk.
Hornkvæg, deraf 49957 Køer, 33675 Faar, 395 Geder,
21115 Svin, 130668 Stk. Fjerkræ samt 2821
Bistader. Skovbruget kan i de sydlige og
mellemste Egne knap tilfredsstille det lokale Forbrug,
medens det i det nordlige, hvor 2/3 af
Overfladen er skovklædt, giver betydeligt Overskud
af Tømmer, Brændsel og Trækul. Fiskeriet er
i Länets nordlige Del en betydelig
Indtægtskilde. 1923 fiskedes 551 t Saltvandsfisk til en
Værdi af 121000 Kr og 134 t Ferskvandsfisk til
en Værdi af 182000 Kr. Derimod er Jagten
ubetydelig. Da Dannemora Malmfelt ligger i U. L.,
drives der en ganske betydelig Bjergværksdrift
samt Tilvirkning af Raajern. Der blev 1925
brudt 30939 t Jernmalm og fremstillet 12885 t
Raajern. Industrien er i stærk Fremvækst. 1924
fandtes 244 Fabrikker med 7682 Arbejdere og
en Produktionsværdi af 82,1 Mill. Kr. Vigtigst
er Metal-, Træ-, Papir-, Sten- og
Levnedsmiddelindustri. De betydeligste Industribyer er
Uppsala og Enköping. Handelen drives
væsentligst over Sthlm. I Länet findes 1779 km
Veje, 43 km Statsbane, 245 km normalsporede og
78 km smalsporede Privatbaner. Handelsflaaden
bestaar (1924) af 8 Damp- og Motorfartøjer paa
i alt 545 Nettotons. — Af særlige Lokaliteter
kan nævnes Skokloster Slot med historiske
Samlinger. Af Købstæder findes kun Uppsala
og Enköping; deles i 85 Landkommuner. 3
Domsagor og 4 Tingslag under Svea hovrätt. I
gejstlig Henseende deles Länet i 9 hele
Provstier samt Dele af 2 Provstier, 49 hele
Pastorater samt Dele af 3 Pastorater. Sognenes
Antal er 86. — Oprindelig udgjorde U. L. og det
nuværende Sthlm’s Län det saakaldte
Upplands Høvdingedømme; 1689 skiltes
Landskabet Södertörn fra, og 1714 dannedes U. L.
(Litt: »Sverige, geografisk, topografisk,
statistisk beskrifning«, Bind IV [Sthlm 1909]).
M. H-n.
Uppsala Ærkestift [’upsala-] i det østlige
Sverige omfatter hele Uppsala Län og hele
Gävleborgs Län samt Dele af Sthlm’s og
Västmanlands Län eller Landskaberne Uppland,
Gästrikland og Hälsingland. Arealet er 32627
km2 med (1926) 634493 Indb., 21 pr. km2, og
det deles i 28 Provstier og 162 Pastorater med
259 Sogne. Stiftet oprettedes i Begyndelsen af
12. Aarhundrede, paa hvilket Tidspunkt der
ogsaa oprettedes Bispesæder i Strängnås og
Västerås. I de første Aar hørte Biskoppen
under Lunds Ærkebisp, men allerede 1164
indviedes Munken Stefan af Alvastra til
Ærkebiskop. Da Lunds Ærkebiskopper imidlertid
stadig gjorde Krav paa at være den svenske
Kirkes Primas, antog Ærkebispen af Uppsala 1457
Titlen primas Sueciæ. Lige til den nyeste Tid
har for øvrigt Biskopperne i U. Æ. baaret
Titlen Svea rikes ärkebiskop. Til en Begyndelse
omfattede Ærkestiftet foruden Uppland alle de
mod N. og Ø. liggende Lande, til hvilke
Kristendommen udbredtes fra Sverige. Allerede i
13. Aarh. fik dog Finland sin egen Biskop, og
1647 oprettedes Superintendentskabet i
Härnösand, hvorefter U. Æ. i Hovedsagen fik sine
nuværende Grænser. Biskopperne og senere
Ærkebiskopperne residerede først i Sigtuna og
flyttede saa omkring 1130 til Gamla Uppsala;
men Ærkebispesædets Flytning til Östra Aros,
som derefter fik Navnet Uppsala, tillodes 1258
af Paven og gennemførtes 1273 af Ærkebiskop
Fulco.
(H. P. S.). M. H-n.
Uppström [’up-], Anders, svensk
Sprogforsker, f. 29. Juni 1806 i Gestrikland, d. i
Upsala 21. Jan. 1865. Efter at have været Lærer
ved Upsala Katedralskole blev han 1859
Professor i »møsogotisk og dermed beslægtede Sprog«
ved Upsala Universitet. U.’s Studier samlede
sig især om den berømte Codex argenteus af
Ulfilas’ Bibeloversættelse, som han udgav
1854 i bogstavret Optryk; dertil kom hans
Udgave af nogle en Tid lang forsvundne Blade af
samme Haandskrift (Decem Codicis argentei
rediviva folia 1857). Efter en Rejse til Rom,
Milano og Wolfenbüttel udgav han den gotiske
Tolkning af Johannes’ Evangelium og de
Ambrosian’ske Fragmenter af Matth. Evang. (1861),
medens hans Læsning af Fragmenterne af Pauli
Breve og af det gamle Testamente blev udgiven
1868 af hans Søn And. Er. Vilh. U. Ved sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
