- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
310

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ur (Instrument)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Drivfjederens voksende Tab af Fjederkraft (se
Fig. 3), Fjederen virkede ikke direkte paa
Snekken, men gennem en Kattetarm, senere en fin
Kæde, hvis ene Ende sad fast paa Fjederen,
medens den anden, efter at Kattetarmen eller
Kæden var lagt omkring Snekkens Vindinger,
var gjort fast paa Snekkens Top. Efterhaanden
som Fjederen slappedes, kom den til at virke
paa en stadig større og større Snekkeradius,
hvorved dens Træk paa Ganghjulet udlignedes.
1587 blev endelig det første U. med koncentrisk
Minutviser — tidligere havde U. kun været
forsynede med een, stiv Viser — fremstillet i
München.

Trods alle Forbedringer var U. dog stadig
yderst mangelfulde som Tidsmaalere, selv efter
at Urmagerne — paa Dansk Sejrmagerne eller
Sejrhuggerne — havde skilt sig ud fra Smedene
og dannet særlige Lav, hvilket skete først i
Paris 1544, i Nürnberg 1565. Men hvad nyttede
det, om man lavede aldrig saa fint Arbejde og
bragte Gnidningsmodstanden ned til det mindst
mulige, naar man dog kun var i Stand til at
give U. den ganske vilkaarlige Regulator, som
Spindelen i Virkeligheden var? Først da
Huyghens ved Midten af 17. Aarh. indførte
Pendulet som Regulator i U., blev der
Mulighed for at fremstille nøjagtige Tidsmaalere.
Pendulets Betydning for U. beror paa den af
Galilei gjorte Opdagelse, at dets Svingninger
er enstidige. Huyghens havde først bragt
Pendulet til at virke paa et paa en vandret Akse
siddende Tandhjul, der ved Pendulets Svingninger
vrikkede frem og tilbage og gennem et Drev
overførte sin Bevægelse paa en lodret
Spindelakse, saaledes at de derpaa siddende
Spindellapper afvekslende standsede og frigjorde en
Tand paa Stighjulet. Men 1659 gik han fra den
lodrette Spindelakse over til en vandret, paa
hvilken han anbragte Pendulet direkte. Det er
tydelig nok det samme Princip som i den
senere Ankergang, der dog imidlertid først faar
sin typiske Form, da W. Clement i London
1680 indfører Ankeret, senere forbedret af
hans Landsmand Graham som Hemværk.
Ved Graham’s Ankergang er (se Fig. 4)
Ankeret a forsynet med Hagerne m og n, der begge
kan forskydes. Under Ankerets Bevægelser vil
disse Hager afvekslende gribe ind og møde for
Tænderne paa Stighjulet b. 1674 fandt
Huyghens paa at erstatte Pendulet med Uroen
for Lommeurets Vedkommende. Uroen bestod
af et Svinghjul med en Spiralfjeder, der med
sin ene Ende stod fast paa Spindelaksen, paa
hvis Top Svinghjulet var anbragt, og med sin
anden Ende var fæstnet til U.’s Kant, senere
belastet med en lille Vægt (se Fig. 5). Ligesom
Tyngdekraften bevirker Pendulets enstidige
Svingninger, bevirker Spiralfjederens
Spændkraft Svinghjulets enstidige Svingninger og
dermed følgende bestemte Reguleren af U.
Medens Ankergangen særlig gjorde udmærket
Fyldest i Standuret, anvendtes i lang Tid
udelukkende Cylindergangen i Lommeuret;
den skyldes den engelske Urmager Tompion,
men modtog væsentlige Forbedringer af hans
Elev Graham og af Pariseren Breguet. I
Cylinderuret dannes Uroens Akse af en lille
hul Cylinder, der paa Midten har en Udskæring
paa 160 Grader. Under Svinghjulets Bevægelser
drejer Cylinderen, som vist i Fig. 6 og 7, sin
indvendige hule Flade frem, saa at Ganghjulets
hammerformede Tand, der er anbragt paa en
Stift i Kanten af Hjulet, lodret paa dets Plan,
netop glider forbi Udskæringslæben m, idet den
med sin skraa Yderkant udøver et Tryk paa
Udskæringskanten og derigennem paa
Cylinderen, hvilket virker som Impuls paa Svinghjulet,
og falder med sit Næb an imod Cylindrens hule
Inderflade, umiddelbart ved Udskæringslæben
n, som den slipper forbi, saa snart Cylinderen
drejer tilbage. Fig. 7 viser forskellige
Tandstillinger i Forhold til forskellige
Cylinderdrejninger set ovenfra. Cylinder gangen kaldes
hvilende Gang, fordi Tanden, der fylder
Cylinderen fra Væg til Væg, hviler i den under
Gangen, saa Ganghjulet ved hver Spærring
staar fuldstændig stille. For at undgaa dette og
for at undgaa Krafttabet, som opstaar ved
Tændernes Gnidning mod Ankerflige og
Cylinderflade, har man konstrueret fri Gang, ved
hvilken Pendul eller Uro, med Undtagelse af
det fra Drivkraften modtagne Stød, under sine
Svingninger holdes saa vidt muligt fri for Stød
eller Gnidning. Den fineste Gang er
Kronometer- eller Fjedergangen. Det første
Kronometer blev konstrueret 1728 af
Harrison og senere forbedret af Breguet. Denne
Gang er særlig karakteriseret ved, at Uroens
Svinghjul modtager Impuls fra Drivkraften
baade direkte, ved at Ganghjulets Tænder støder
til Impulsstenen, og indirekte gennem en
med Kontravægt forsynet Fjeder. Da Pendulets
og Svinghjulets Svingningstider kun er
enstidige, saa længe Længden eller Radius er
uforandret, har Temperaturforandringer, ved
hvilke Metaller udvides eller sammentrækkes, stor
Indflydelse paa U.’s Gang. Man har derfor lavet
Kompensationspenduler og Kompensationsuro,
ɔ: sammensat dem af Metaller med forskellig
Udvidelsesevne. Ved Pendulet, der populært fik
Navnet Perpendiklen, opnaas herved, at
Centrum af Pendulets Linse stadig holdes i
samme Afstand fra Ophængningspunktet. I
Lommeuret gennemskæres Urohjulets af forskellige
Metaller sammensatte Ring saaledes, at en
mulig Udvidelse eller Sammentrækning vil
foregaa i Periferien, og uden at Radiens
Længde derved forandres (Fig. 8). For at
indskrænke Gnidningsmodstanden til det mindst mulige,
gaar de mest roterende Hjul paa Sten. I
Kronometre er Uroen en Fjeder, der ikke er rullet i
Plan, men ligger i Spiraler over hinanden med
uforandret Radius. Man har nu opnaaet at
fremstille Hjulure med en saa nøjagtig Gang,
at de i et Døgn forekommende Afvigelser maa
maales i Tusindedele af et Sekund. — Af de
mangfoldige nyere Opfindelser til
Fuldkommengørelse af U. skal særlig nævnes
Remontoiruret, der ved en egen Mekanisme i den
til Ophængning bestemte Knap baade kan
optrækkes og, ved en Forskydning, stilles uden
særlig Nøgle. I et almindeligt Lommeur er
Værket anbragt mellem to runde, indbyrdes
parallelle Metalplader, der sammenholdes ved de
fire Piller. Den Plade, paa hvilken Pillerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free