Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 318 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uranus - Uranvitriol - Uranyl - Urao - Urarthritis - Urater

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

benyttet der til 1850 og betegnet med Symbolet
♅. Paa Fastlandet blev andre Navne bragt i
Forslag, men det af Bode foreslaaede, U., vandt
efterhaanden almindelig Tilslutning og bruges
nu overalt. Som astronomisk Tegn benyttes .
Da man havde beregnet Banen for U.
nøjagtigere, fandt man snart, at den var observeret
gentagne Gange tidligere, men da antaget for en
Fiksstjerne. Tidligst har Flamsteed set den,
nemlig 1690, foruden 4 Gange senere 1712—15,
Bradley har observeret den 3 Gange 1748—53,
T. Mayer 1 Gang 1756, men talrigst er den
observeret af Lemonnier i Paris, nemlig 12 Gange
1750—71, deraf 8 Gange fra 27. Decbr 1768 til
23. Jan. 1769; havde han sammenlignet disse 8
Observationer, vilde det straks være blevet
bemærket, at han havde for sig en Vandrestjerne.
U.’s Bane er bleven beregnet bl. a. af Laplace,
Bouvard, Leverrier og Newcomb, og de tre
sidstnævnte har udgivet Tabeller for Planeten;
af disse benyttes nu almindeligst Newcomb’s
Tables of U. (Washington 1899) ved
Forudberegning af dens Plads paa Himmelen. Efter
Newcomb er U.’s Middelafstand fra Solen 19,218
Gange Jordens Middelafstand eller i lineært
Maal 2873 Mill. km. Excentriciteten er 0,0463 og
Omløbstiden 84,02 Aar, altsaa Hastigheden i
dens Bane c. 7 km i Tidssekundet. Dens
synodiske Omløbstid er 369,67 Dage og Banens
Hældning mod Ekliptikken 0° 46,4′. Som nævnt viser
U. sig som en Stjerne af 6. Størrelse; den
fotografiske Størrelse er 6,45 og Farveindex + 0,94;
i Teleskopet ser man den med en Diameter af
4″. Dens Diameter er følgelig 50700 km
(Seeliger: »Ueber die Gestalt des Planeten U.«
[München 1884]) eller 4,0 Gange Jordens
Ækvatordiameter. Dens Overflade og Volumen er
henholdsvis 16 og 64 Gange Jordens. Dens Masse er 14,6,
Tæthed 0,23 og Tyngden ved dens Ækvator 0,92,
naar de tilsvarende Data for Jorden sættes = 1.
Planetens lysreflekterende Evne, dens Albedo,
er 0,63, altsaa meget nær Juppiters, men paa U.
har Sollyset Intensiteten 1/368 Gange Intensiteten
paa Jorden og kun 1/14 Gange Intensiteten paa
Juppiter. Spekteret viser de Fraunhofer’ske
Linier og desuden meget stærke Absorptionsbaand
bl. a. ved λ 5100, 5430, 5770 og 6180, hvis
Oprindelse er ukendt. Baandet ved λ 6180, altsaa i
det røde, findes ogsaa hos Juppiter og Saturn.
Hvorvidt Planeten er fladtrykt, er endnu et
aabent Spørgsmaal, Barnard saa U. noget
fladtrykt 15. Aug. 1909, og af de Striber og svage
Pletter, man har set paa dens Overflade, har
man endnu ikke kunnet bestemme dens
Rotationstid eller Beliggenheden af dens
Rotationsakse, men muligvis dens Ækvatorplan falder
sammen med det Plan, hvori dens 4 Maaner
bevæger sig. Campbell fandt Rotationstiden til
10 3/4 Time af Forandring af dens Lysstyrke
(0,15), Lowell og Slipher har genfundet denne
Værdi ved spektroskopiske Observationer.
Bergstrand har fundet en Fladtrykning af U. af
Elementerne af Satellit Ariel til 1:15, af Satellit
Umbriel til 1:20 og heraf Rotationstiden til
henholdsvis 11 og 13 Timer. Lowell og Slipher fandt
af Mikrometermaalinger i 1915 Fladtrykningen
1:12. Af de 4 Maaner blev de to yderste, Oberon
og Titania, set af Herschel 11. Jan. 1787, de er af
14. Størrelse, og under den Forudsætning, at de
har samme Albedo som Planeten, har Pickering
fundet, at deres Diameter er henholdsvis 870
km og 940 km. De to inderste og betydelig
svagere, Umbriel og Ariel, blev fundne af Lassell
24. Oktbr 1851. Herschel mente at have set 4
Maaner foruden Oberon og Titania, men senere
Undersøgelser har vist, at hvis U. har flere end
de 4 nævnte, var disse for svage for Herschel’s
Kikkert. Om Herschel har set de to, som
Lassell fandt, er tvivlsomt. Baneelementerne for de
4 Maaner er beregnede bl. a. af Newcomb, men
nyere Maalinger af Aitken har vist, at
Maanerne er forud for det af Newcomb’s Tabeller
beregnede Sted. Banerne er meget nær cirkulære;
den største Excentricitet har Ariel med 0,020.
Omløbstiden er for Ariel 2,52 Dag, for Umbriel
4,14 Dag, for Titania 8,71 Dag og for Oberon 13,46
Dag, og den halve store Akse henholdsvis 7,71,
10,75, 17,63 og 23,57 Uranusradier. Rydberg har
fundet, at der bestaar følgende Relation mellem
de 4 Drabanters daglige Middelbevægelse (n),
naar man nummererer dem efter deres Afstande
fra U.: n1 — 22 — 2n3 + n4 = 0. Heraf følger,
at alle 4 Maaner kun i et bestemt Punkt i deres
Bane kan være uranocentrisk i Konjunktion
med hverandre. Har dette een Gang fundet
Sted, vil det næste Gang indtræffe først efter
36,9 Aar; i denne Tid har Ariel gjort 5347,
Umbriel 3252, Titania 1548 og Oberon 1001 Omløb.
Det mærkeligste ved disse Maaner er, at deres
Baneplaner danner meget nær en Vinkel paa
82° med Ekliptikken, og at deres Bevægelse er
retrograd, eller hvad der ogsaa kan udtrykkes
saaledes, at Bevægelsen er direkte, men at
Banernes Inklination er 98° (den største
Inklination har Umbriel med 98,35°, den mindste
Titania med 97,8°). I denne Henseende ligner disse
Maaner kun Neptun-Maanen. Kunde man
antage som ovenfor nævnt, i Analogi med Juppiter
og Saturn, at U.’s Ækvatorplan falder sammen
med Maanernes Plan, vil Rotationsaksen meget
nær falde i U.’s Baneplan. Staar denne Akse
lodret paa Retningen til Solen, hvilket fandt
Sted 1882 og gentog sig 1924, ligger Polerne i
Randen af Skiven; denne Stilling vil kunne
benyttes til at afgøre, hvorvidt U. er fladtrykt,
som Schiaparelli o. a. fandt, eller er en Kugle,
som Seeliger’s Maalinger viste. Da Maanernes
Baneplan til disse Tider gaar gennem Solen, vil
vi se Banerne ret fra Siden. 1903 stod
Baneplanet lodret paa Retningen til Solen, og dette vil
atter jinde Sted 1945.
J. Fr. S.

Uranvitriol, se Johannit.

Uranyl, se Uran.

Urao, Trona, naturligt forekommende urent
Natriumsesqvikarbonat, Na₂CO₃, NaHCO₃, 2H₂O.
Det findes i Natronsøer i Ægypten og Mexiko
og indeholder foruden Karbonatet tillige
Natriumsulfat og Natriumklorid i vekslende
Mængder. Det samlede Indhold af U. i Owens Lake
i Kalifornien antages at være 20—50 Mill. t.
(O. C.). S. P.

Urarthritis [-’tri-], nærmest at anse for
forældet Betegnelse for Arthritis urica
(se Gigt).

Urater, urinsure Salte, se Urinsyre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>