Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ura Tjube - Uratstene - Urbal, d', Victor Louis Lucien - urban - Urban - Urbana (i Ohio) - Urbana I Illinois) - Urbania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ura Tjube [’ura-’tjubæ], Ora Tepe, By i
den autonome Usbekrepublik i Centralasien,
ligger SV. f. Chodshent og ved Jernbanen fra
Samarkand til Andishan; c. 25000 Indb., der for
største Delen er muhammedanske Tadschikker.
Byen ligger mellem to Højder, af hvilke den
ene krones af et Citadel og omgives af en
dobbelt Mur. Gaderne er yderst snævre, Husene
smaa og sammentrængte, og alle Haver og
Beplantninger findes uden for Byens Mure. U. T.
driver nogen Handel og betydelig
Haandværksvirksomhed. Dens Anlæggelsestid er ukendt, og
det er en af de ældste Byer i Turan. Under de
stadige Uroligheder, der tidligere hærgede disse
Egne, hørte Byen snart til Buchara, snart til
Kokan, indtil Russerne 1868 tog den i
Besiddelse.
(H. P. S.). M. V.
Uratstene, se Blæresten og Nyregrus.
Urbal, d’ [d-yr’bal], Victor Louis
Lucien, fransk General, f. 1858, blev 1878 Officer
i Rytteriet og naaede 1911 Graden som
Brigadegeneral. Aug. 1914 blev han
Divisionsgeneral og Chef for et Kavallerikorps, Sept. 1914 fik
han et Armékorps og Okt. 1914 en Armé at
føre; han udmærkede sig særlig i Kampene ved
Yser og i Artois. 1916 overtog han Posten som
Generalinspektør for Kavaleriet, og 1919
udtraadte han af aktiv Tjeneste.
E. C.
urban (lat.), i oprindelig Betydning:
bymæssig; derfra er det gaaet over til at betegne det
fine, det dannede (i Modsætning til det
bondske); høflig. Urbanitet, fin Levemaade,
dannet Fremtræden, Høflighed, Hensynsfuldhed.
H. H. R.
Urban [’ur-], Navn paa 8 Paver:
1) U. I (222—30), kendes ikke nærmere.
2) U. II (1088—99) var Franskmand og hed
oprindelig Odo af Lagny. Han var først en Tid
Munk i Cluny, men Gregor VII kaldte ham 1078
til Italien og gjorde ham til Kardinal. Da han
var bleven Pave, udtalte han ogsaa, at han vilde
følge i Gregor’s Fodspor. Men hans Stilling var
til at begynde med alt andet end gunstig. Han
maatte kæmpe mod Ærkebiskop Vibert af
Ravenna, hvem Henrik IV af Tyskland havde gjort
til Pave under Navn af Clemens III, og
Kampen var haard. Endelig sejrede U., og 1095
holdt han en stor Synode i Piacenza, hvor han
dels fornyede Bestemmelserne mod
Præsteægteskab og Simoni, dels ekskommunicerede
Clemens III og hans Tilhængere. Synoden fik dog
særlig Betydning ved, at her blev det første
Stød til Korsbevægelsen givet. Den græske
Kejser Alexius havde nemlig sendt et Gesandtskab
til Paven for at bede om Hjælp mod de vantro,
og U. opfordrede ivrigt Vestens Folk til at yde
denne Hjælp. Fra Piacenza drog U. til
Clermont, og s. A. holdt han her en ny stor Synode,
hvor han begejstret slog til Lyd for
Korstogstanken og vandt Tusinder for den. Samtidig
satte han Kong Filip af Frankrig i Band, fordi
denne havde forstødt sin Dronning, og
Folkestemningen var ganske paa U.’s Side. 14 Dage
efter Jerusalems Erobring under det første
Korstog, 29. Juli 1099, døde U., æret og anset.
(Litt.: Jaffé, Regesta Pontif. Rom.; Stern,
»Zur Biographie des Papstes U. II« [1883]).
3) U. III (1185-87) tilhørte Familien Crivelli
i Milano, som stod i fjendtligt Forhold til
Kejser Frederik I. U. var da ogsaa i Strid med
Kejseren under hele sit korte Papat. Kejseren
lod Kirkestaten hærge og Paven indeslutte i
Verona, og denne truede paa sin Side med
Band. Men Døden kom ham i Forkøbet.
4) U. IV (1261—64) kæmpede mod Konradin
og Manfred. I øvrigt er han navnlig bekendt,
fordi han indførte Kristi Legemsfest.
5) U. V (1362—70) var oprindelig
Benediktiner. Som Pave residerede han i Avignon, og
her arbejdede han ivrig for at faa et nyt
Korstog i Stand, dog uden Held. 1367 forlod U.
Avignon og drog til Rom, men Forholdene i St.
Peter’s gamle Stad var saa urolige, at han 1370
vendte tilbage til Avignon, og i denne Stad døde
han kort efter Hjemkomsten.
6) U. VI (1378—89) var en stivsindelt Italiener,
hvis Valg var blevet fremtvunget af Roms
Indbyggere. De franske Kardinaler vægrede sig
derfor ved at anerkende ham og valgte en
Modpave Clemens VII. Dermed begyndte det store
Skisma. U. residerede i Rom og støttedes af
Tyskland, England og Skandinavien samt af den
hellige Katharina af Siena, Clemens slog sig ned
i Avignon og vandt Tilslutning i Frankrig,
Neapel, Skotland og andre Stater. U. blev haardt
trængt og søgte forgæves at erobre Neapel. Han
døde efter et voldsomt, undertiden grusomt
Regimente, og det er ikke umuligt, at han var
sindssyg.
7) U. VII blev valgt til Pave 15. Septbr 1590,
men døde 12 Dage efter.
8) U. VIII (1623-44) var af Slægten
Barberini i Firenze. Han var stærkt optagen af
Trediveaarskrigen i Tyskland, men hans
Interesser var i første Række politiske. Derfor var
han en alt andet end paalidelig Støtte for
Kejseren. U. synes at have været mindre
bekymret for Svenskernes Fremtrængen i Tyskland
end for, at Kejseren skulde blive for mægtig.
Han jublede dog højt, da Efterretningen om
Gustaf Adolfs Død naaede ham. Men han synes
tillige at have haft stor Sympati for den senere
fransk-svenske Alliance mod Habsburgerne. I
øvrigt udvidede U. Kirkestatens Grænser og
anlagde stærke Fæstninger. Nepotismen
blomstrede under hans Styrelse. (Litt.:
Gregorovius, »U. VIII im Widerspruch zu Spanien
und zum Kaiser« [1879]).
A. Th. J.
Urbana [ə’beina], By i U. S. A., Ohio, ligger
79 km V. f. Columbus. (1920) 7621 Indbyggere.
U. har en betydelig industriel Virksomhed og
er et vigtigt Jernbanecentrum. I U. findes et
swedenborgiansk Seminarium (U. University).
(H. P. S.). G. Ht.
Urbana {Vbema], By i U. S. A., Illinois,
ligger 127 km ØNØ. f. Springfield. (1920) 10244
Indbyggere. U. har Staten Illinois’ Universitet,
der 1924 havde 1104 Lærere og 10627
Studerende. Desuden findes i U. et
langbrugsvidenskabeligt Forsøgsinstitut og et lærd Selskab,
Society for the Advancement of Scandinavian
Study, der fremmer Studiet af nordisk Sprog
og Litteratur i Amerika.
(H. P. S.). G. Ht.
Urbania, By i Mellemitalien, Provins Pesaro
e Urbino, ligger 10 km SV. f. Urbino paa højre
Bred af Metauro og ved Banen fra Fabirano til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
