Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urin - Urinafsondring - Urinal - Urina spastica - Urinblæren - urindrivende Midler - Urinfistel - Uringæring - Urinladning - Urinleder - Urinoir - Urinorganer - Urinrør - Urinrørsbetændelse - Urinrørssnit - Urinsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
planteædende Dyr. Desuden udskilles der ofte
Oxalsyre med U. De nævnte Stoffer er
Affaldsstoffer, der skal fjernes fra Legemet. Under
sygelige Tilstande, hvor Nyrerne ikke formaar
at bortskaffe Legemets Affaldsstoffer, indtræder
farlige Tilstande (se Uræmi). Æggehvidestoffer
og Sukker forekommer under normale Forhold
ikke i Urinen i paaviselige Mængder, men vil
optræde under visse pathologiske Forhold.
U.’s Dannelse sker i Nyrerne og foregaar
hovedsagelig i Karnøglerne og de Bowman’ske
Kapsler (se Nyrer), idet Blodplasmaets
krystallinske Stoffer filtrerer fra Karnøglet over i
Kapslen; i de snoede Rør og i de Henle’ske
Slynger maa man formode, at der finder en
Resorption af Vand — og enkelte Stoffer som
Organismen ønsker at beholde — Sted.
Naar U. er dannet, flyder den gennem
Samlerørene ud i Nyrebækkenet (Pelvis), derfra
gennem Urinlederne (Ureteres) til Urinblæren
(Vesica). Her samles den, til en passende Mængde
er til Stede, og Udtømmelsen sker da gennem
Urinrøret (Urethra), der ved en Ringmuskel er
aflukket fra Blæren. Denne U.’s Udtømmelse,
Urinladning eller Vandladning, er
oprindelig ganske vilkaarlig og foregaar hos
det spæde Barn uden Hensyn til Sted og Tid,
saa snart Blæren har naaet en vis
Fyldningsgrad. Urinladningen reguleres nemlig fra et
Centrum i den nederste Del af Rygmarven.
Først ved Opdragelsen lærer Barnet at blive
Herre over Udtømningen og formaar at
holde U. tilbage, i alt Fald inden for rimelige
Tidsgrænser. Urinladningen betinges dels af
en Kontraktion af Musklerne i Blærens Væg,
dels af en samtidig Afslapning af Ringmusklen,
der lukker af til Urinrøret. Dersom Kontrollen
med Hensyn til Vandladningen svigter, vil man
selv hos noget ældre Børn, ja Voksne, kunne
finde en ufrivillig Vandladning (specielt om
Natten) (Enuresis s. d.). Er det derimod selve
Lukkemekanismen, der er slappet, vil man
kunne finde en næsten uafbrudt, langsom,
Udsivning af U. (Incontinentia urinæ). Dersom
Urinudtømningen rent mekanisk er vanskeliggjort,
vil Blæren kunne spiles ud i saa høj Grad, at
den vanskeligt formaar at trække sig sammen,
det høje Tryk, der opstaar i Blæren, vil da
ogsaa kunne foraarsage en fortsat langsom
Udtømning af U. (Ischuria eller Incontinentia
paradoxa). I den høje Alder sker der ofte
saadanne Forandringer i Urinvejene, at
Vandladningen bliver mere eller mindre vanskelig eller
ufuldstændig. Smlg.
Prostatasygdomme.
R. E.
Urinafsondring, se Urin.
Urinal, en Beholder til at ophænge under
Urinorganerne for at opsamle Urinen ved
ufrivillig Urinafgang. U. gøres hyppigst af
Kautsjuk; ogsaa af Metal eller Glas.
(E. A. T.). V. Sch.
Urina spastica, gammel Betegnelse for
rigelig og hyppig Vandladning som Følge af
Sindsbevægelser.
K. H. K.
Urinblæren (vesica urinaria) er en
hindeagtig-muskuløs Beholder, hvis Bestemmelse det
er midlertidig at opbevare den fra Nyrerne
kommende Urin. U. har sin Plads i den forreste
Del af det lille Bækken, saaledes at den i tom
Tilstand ligger gemt bag Skamfugen (Symfysen),
medens den i fyldt Tilstand rager mere eller
mindre højt op over Bækkenranden; i sygelige
Tilfælde (naar der findes en eller anden
Hindring for Urinudtømmelsen) kan den naa helt
op til Navlen. U. har tilnærmelsesvis Ægform
med den spidse Ende, Toppen (vertex),
vendende opad, den bredere Basis (fundus)
vendende nedad mod Bækkenbunden. I middelfyldt
Tilstand rummer U. i Reglen 1/2—1 l Urin og
har en Højde af c. 10—15 cm, en Bredde af
8—12 cm. For at muliggøre U.’s store
Udvidelighed er den kun nedad mod Bækkenbunden
nogenlunde stramt hæftet til sine Omgivelser,
hvorimod den med løst og eftergiveligt
Bindevæv er hæftet til Symfysen og forreste Bugvæg,
medens den opad, bagtil og til Siderne for
største Delen vender frit ud mod Bughulen, kun
dækket af den tynde, glatte og udvidelige
Bughinde. I øvrigt dannes Blærens Væg yderst af et
Lag glatte Muskeltraade, inderst af
Blæreslimhinden. Muskellagets Traade krydser hinanden
temmelig uregelmæssig; dog kan man skelne et ydre
og et indre Lag af Længdetraade og et mellem
disse liggende Lag af cirkulært forløbende
Muskelbundter; nedad fortil, hvor Blæren munder
over i Urinrøret, danner det sidstnævnte
Muskellag en temmelig bred, ringformig
Lukkemuskel (sphincter vesicæ); naar denne
Lukkemuskel slappes, samtidig med at den øvrige
Del af Blæremuskulaturen trækker sig sammen,
drives Urinen ud gennem Urinrøret. Den inden
for Musklerne liggende Slimhinde er ind mod
Blærens Hulhed dækket af et flerlaget Epithel,
hvis Celler naturligvis maa forandre Form,
naar U. fyldes, hvorved de bliver bredere og
fladere. Selve Slimhinden er ved løst Bindevæv
i forskydelig Forbindelse med Muskellaget og
danner, naar U. er tom, talrige uregelmæssige
Folder (rugæ); dog er Slimhinden i den
nederste Del af U. paa et trekantet Parti (trigonum
vesicæ eller t. Lieutodii) fastere hæftet til
Underlaget og derfor uden Folder. I det Hjørne
af Trekanten, der vender fremefter, findes U.’s
Udmunding i Urinrøret; i hvert af de to bagtil
vendende Hjørner findes den Aabning,
hvorigennem Urinlederne (ureter), een fra hver
Nyre, munder ind i U.
S. B.
urindrivende Midler, se Diuretika.
Urinfistel, en Fistel (s. d.), hvorigennem
der afgaar Urin, og som altsaa fører til et
urinførende Organ, Nyre, Blære, Urinrør,
Urinleder (Ureter). Se ogsaa Blære- og
Nyrefistel.
(E. A. T.). V. Sch.
Uringæring, se Urinstofgæring.
Urinladning, se Urin.
Urinleder, se Nyre.
Urinoir [fransk: yri’nwa.r], sjældnere Form
og synonym med Urinal (s. d.).
Urinorganer (órgana uropoëtica),
Fællesbetegnelse for de urinafsondrende Organer og
Urinvejene. De urinafsondrende Organer
er Nyrerne, Urinvejene er Nyrebækkener,
Urinledere, Urinblære og Urinrør.
S. B.
Urinrør, se Kønsorganer.
Urinrørsbetændelse, se Urethritis.
Urinrørssnit, se Urethrotomi.
Urinsten, se Blæresten, Sten,
Nyregrus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
