- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
330

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urk - Urkalk - Urlichs, Karl Ludwig - Urlus, Jacques - Urmia - Urmia-Sø - Urne - Urne (Adelsslægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hoorn i Nordholland. Beboerne beskæftiger sig
særlig med Fiskeri og gaar endnu klædt i den
maleriske Folkedragt.
(Joh. F.). M. H-n.

Urkalk kaldes de kornet krystallinske
Kalksten (Marmor), der forekommer som linse- og
lagformede Indlejringer mellem den arkæiske
Tids Gnejsdannelser; i Skandinavien, Grønland,
Kanada findes talrige Forekomster af U.; denne
ledsager mange Magnetjernlejer.
(N. V. U.). J. P. R.

Urlichs [’u.rleKs], Karl Ludwig, tysk
Filolog og Arkæolog, f. i Osnabrück 9. Novbr
1813, d. i Würzburg 3. Novbr 1889. Prof. i Bonn
1844, i Greifswald 1847 og i Würzburg 1855.
Han studerede af Oldtidsforfattere især Plinius
og Tacitus og udgav en Chrestomathia Pliniana
(1857). U.’s betydeligste Værker henhører
under Arkæologien og Kunsthistorien,
»Beschreibung Roms« (1845), »Die Anfänge der
griechischen Kunstlergeschichte« (2 Bind 1871—72),
»Beiträge zur Kunstgeschichte« (1885),
»Thorwaldsen in Rom« (1887). I »Handbuch der
klassischen Altertumswissenschaft«, I (1886) har han
skrevet »Grundlegung und Geschichte der
Philologie«.
H. H. R.

Urlus [’ørløs], Jacques, hollandsk
Tenorsanger, f. 1868 i Amsterdam, hvor han
uddannedes musikalsk; har været ansat ved Leipzigs
Opera og ved Metropolitan Oper i New York
samt optraadt som Gæst i Bayreuth og paa
mange andre Scener, bl. a. i Kbhvn 1918.
W. B.

Urmia (Urmi), By i Persien, Provinsen
Aserbeidschan, 1380 m o. H., ligger V. f.
U.-Søen, paa en frugtbar og veldyrket Slette, c.
30000 Indb., mest Muhammedanere. U. og
Omegn er Hovedsæde for et lille Folkeslag, der
endnu har bevaret det aramaiske Sprog og
bekender sig til Kristendommen efter den
nestorianske Sekt.
M. V.

Urmia-Sø (armenisk Dzov-kapoit, Blaa
Sø), Saltsø i det nordvestlige Persien, Prov.
Aserbeidschan, uden Afløb, for største Delen
kun 1—2 m dyb, som andre Saltsøer undergiven
større Svingninger i Vandspejlets Højde.
M. V.

Urne, en sædvanlig af Ler el. l. forfærdiget
Beholder, som i Tilfælde af Ligbrænding
anvendes som Gemme for de brændte Ben. I
Henseende til Form og Udstyrelse veksler U. med
de forskellige Tidsafsnit og Kulturer. Oldtidens
U. var ofte ikke specielt forarbejdede til Brug
som Liggemmer, men tjente oprindelig som
Husgeraad.
C. Ngd.

Urne, en fra Sønderjylland stammende, først
i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede uddød
Adelsslægt, der førte et sort guldbevæbnet
Ørnelaar i blaat Felt og to i hinanden gribende
Ørnelaar paa Hjelmen. Kjeld U. boede i en
nu forsvundet Landsby U. og blev begravet paa
Bjolderup Kirkegaard, hvorfra hans Runesten
— med Indskriften: Ketil Urne ligger her —
førtes til Museet i Kiel. Hr. Johannes U.,
kendt fra nogle Retstrætter i Slutningen af det
13. Aarhundrede, muligvis en Sønnesøn af
nævnte K. U., var maaske Fader til en
Nicolaus U., som 1355 pantsatte Gods i
Tjustrup. Dennes Sønnesøn, Hr. Lage Nielsen
U.
til Hørby i Tudse Herred, hvem Ridderslaget
blev tildelt under Kroningsfestlighederne i
Kalmar 1397, var Fader til »Store« Hr. Jørgen
U.
til Brolykke, Rygaard, Søbysøgaard og
Hindema (d. 1480). Blandt hans Sønner skal
nævnes Mag. Hans U. (d. 1503), Landsdommer i
Fyn Jørgen U. til Hindema (d. 1510),
Landsdommer i Skaane Hr. Lage U. til Boserup (d.
1530), endnu en Søn med samme Fornavn,
Biskop Lage U. (1468—1529) samt endelig de to
Rigsraader, Hr. Johan U. til Rygaard (d.
1537) og Knud U. til Søgaard (d. 1543). Den
førstnævnte af disse fremtrædende Brødre blev
1475 Domprovst i Odense, da St. Knud’s Kloster
omdannedes til et Kapitel, men mistede atter
denne Værdighed 1489, da Benediktinermunkene
vendte tilbage til Klosteret, idet han dog
beholdt Embedet som Provst ved Vor Frue Kirke
der i Byen. Han bekostede Trykningen af
forskellige Bøger og stiftede et Kapel i Frue
Kirke. Hans Broder Biskoppen var en kort Tid
Kansler hos den udvalgte Prins (Christian II).
1513 blev han viet til Biskop i Roskilde, med
hvilket Embede bl. a. fulgte Stillingen som
Kansler og Patron for Kbhvn’s Universitet. Han
var en Ven af Videnskaberne, værnede om
Fædrenes Minde ved i Roskilde, Ringsted og
Sorø Kirker at oprette eller forny
Mindesmærker over berømte og fortjente fædrelandske
Personligheder og var sikkert en af Tidens
betydelige Mænd, præget af Forstand, Sædelighed
og værdig Holdning. Under den fremtrængende
Reformation søgte han paa forskellig Maade at
hævde Romerkirkens Stilling, dog ikke altid
paa klogeste Maade. Broderen, Johan U. til
Rygaard hørte paa Rigsdagen i Kbhvn til de
katolske Bispers ivrigste Tilhængere. Under
Grevens Fejde sad han som Lensmand paa Kbhvn’s
Slot, som han maatte overgive til Grev
Christoffer. Ovennævnte Landsdommer Lage U. blev
Fader til Claus U. til Bæltebjerg og Valsø
(d. 1562). Denne bestemtes for den gejstlige
Stand, tog Magistergraden, blev Domprovst i
Lund og Rektor ved Kbhvn’s Universitet. Ved
Reformationen sluttede han sig til den ny Lære
og traadte helt over i verdslig Stand. Han
udnævntes 1549 til Landsdommer i Skaane, fik
Sæde i Rigsraadet, var gentagne Gange med
paa Grænsemøder for at underhandle med
Svenskerne og sendtes 1558 i Gesandtskab til
Rusland, hvor han skulde tale Liflændernes
Sag. Sammen med sin første Hustru, Margrethe
Trolle, anlagde han en »besynderlig« Urtegaard
ved Bæltebjerg. En af hans Sønner, Lage
(eller Lave) U. (d. 1623), der ligeledes
beklædte Stillingen som Landsdommer i Skaane,
gav sig af med Digtekunst og Musik, og
komponerede bl. a. nogle Motetter, som endnu
længe efter indøvedes ved Skolen i Lund. Fra en
anden Søn, Lensmand paa Bratsberg og Gimsø
Kloster Johan U. til Valsø (1543—1620),
nedstammede Slægtens nyere Linie. Sidstnævntes
Sønnesøns Sønnesøn, Kaptajn i Drabantkorpset
Joachim-Frederik U. (1708—88), var
Fader til Stiftamtmand i Ribe, senere Justitiarius
i Højesteret og — fra 1794 til 1809 —
Overpræsident i Kbhvn, Geheimeraad, Kammerherre og
Hvid Ridder Christian U. (1749-1821), hvis
Søn, Amtmand over Skanderborg Amt
Frederik U. (1794—1837), atter var Fader til
Fuldmægtig i Finansministeriet Axel U.
(1833—1903), med hvem Slægten uddøde. Ved hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free