- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
331

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urne (Adelsslægt) - Urne, Lage - Urnehoved - Urnemarker - Urneralperne - Urnersø - Urnes - Urning - Urnordisk - Urnyre - Urnyregang - Uro - Urobilin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jordefærd genoptog man en gammel Skik, idet
Vaabenet blev sænket i Graven med ham,
Ættens sidste Mand. Den nævnte Drabantkaptajns
ældre, ugifte Broder, Konferensraad Johan
Christian U.
(1705-87), var 1740-78
Amtmand paa Bornholm, hvor han virkede med
mere end almindelig Nidkærhed. Han
indsamlede bl. a. Oplysninger om Øens Historie. —
Axel U. til Søgaard og Aarsmarke (d. 1577),
Søn af ovennævnte Rigsraad Knud U. til
Søgaard, fik en lærd Opdragelse i Udlandet og
omgikkes i Wittenberg baade Luther og
Melanchton. Under Syvaarskrigen med Sverige
fulgte han Hæren som Pendingemester for at
lede alle Udbetalinger i Anledning af
Krigsførelsen og maatte selv gøre store
Forstrækninger med Guld og Sølv. 1567 blev han
Rigskansler og Rigsraad, men mistede efter
Fredslutningen alle sine Embeder og Len, da hans
Regnskaber som Pendingemester var i Uorden.
Han var Fader til Knud U. til Aarsmarke
(1564—1622), som bl. a. havde Bergenshus i
Forlening, til Jørgen U. til Brobygaard
(1567—1601) — hvis Søn, Axel U. til Brobygaard og
Viffertsholm (1598—1653), syslede med
matematiske og genealogiske Studier — og endelig til
Admiral Erik U. til Søbysøgaard (1570-1631),
der 1711 forgæves søgte at indespærre det
belejrede Kalmar fra Søsiden med en Eskadre
paa syv Skibe. Blandt den ældste Broders, K.
U.’s, mange Sønner skal nævnes Landsdommer
i Sjælland Axel U. til Rygaard (1591-1626),
Eiler U. til Rudbjerggaard og
Gunderslevholm (1592—1640), hvis Hustru, Jytte
Gyldenstierne, var Forfatterinde af en kendt Vaaben-
og Slægtebog, Hr. Christoffer U. til
Aarsmarke og Nielstrup (1594—1663), der 1629—42
var Statholder i Norge, og som 1646 blev
Rigskansler, omtalt som en teologisk interesseret
Mand og Ejer af et godt Bibliotek, endvidere
Rigsmarsken Hr. Jørgen U. til Aarsmarke,
Alslev, Sonnerup og Næs (1598—1642), der var
enig med Christian IV i det heldige i at
afskaffe Vornedskabet, hvorom Forhandlinger
med den sjællandske Adel dog forblev
frugtesløse, Frederik U. til Bregentved (d. 1658),
som først var Lensmand paa Kronborg og
Frederiksborg, senere i Trondhjem, og endelig
Rigsraad og Rigsstaldmester Hr. Sivert U.
til Raarup (1603—61), der som Oberstløjtnant
deltog i Svenskekrigen, efter at han 1644 var
vendt hjem fra Moskva, hvortil han havde
ledsaget Grev Valdemar Christian som Marskalk.
Baade han og Broderen Jørgen modtog
Elefantordenen. Sidstnævnte var Fader til
Christian U. til Alslev og Marsvinsholm
(1626—67). Denne deltog som Oberst i Forsvaret af
Kbhvn, men traadte 1661 i svensk Krigstjeneste,
hvorpaa han 1664 blev introduceret paa det
svenske Ridderhus. Hans barnløse Søn, Oberst
Christian Jørgen U., blev haardt saaret
i Slaget ved Hochstädt 1704 og døde kort efter.
En af Rigsmarskens yngre Sønner,
Oberstløjtnant Otte U. til Alslev faldt 1659 ved
Fredrikshalds Belejring. Etatsraad Knud U. til
Julskov (1634—1705), en Søn af Hr. Sivert U. til
Raarup, deltog i Svenskekrigen 1658—60 og
underskrev Suverænitetsakten. I Fortegnelsen over
Adelens Tilnavne kaldes denne Slægt »de stille«
U.’r.
P. B. G.

Urne, Lage, dansk Biskop, f. c. 1467, d. 29.
Apr. 1529. Efter Studier i Greifswald og
Rostock, hvor han tog Magistergraden, blev han
1496 Kannik i Roskilde og 1499 Biskoppens
Kansler; senere fik han forskellige Præbender,
og 1511 var han Kong Hans’ Sendemand hos
Kejseren; fra 1512 til sin Død var han Biskop
i Roskilde. I Begyndelsen var hans Forhold til
Christian II godt, men Kongens forskellige
Overgreb mod Kirken førte til, at U. tilsidst
flygtede til Jylland og herfra 1523 opsagde ham
Huldskab og Troskab. Han sluttede sig derpaa
til Frederik I, men denne Konges lutherske
Sympatier voldte U. mange Bekymringer, og
det var forgæves, at han som Universitetets
Kansler 1527 ved Forbud søgte at holde den
nye Bevægelse ude. For nogen Tid siden fandt
man en lille Samling latinske Digte af U., hvori
han bl. a. røber nogen Sans for den sjællandske
Naturs Ynde.
H. M.

Urnehoved, Gaard i det østlige
Sønderjylland, lidt SV. f. Aabenraa ved den gamle
Oksevej, der førte gennem hele Jylland, og lidt Ø. f.
Bollerslev Station paa Banen
Vamdrup—Flensborg. Ved Stedet holdtes i Middelalderen
Sønderjyllands Landsting, ligesom Kongerne
hyldedes der for denne Landsdels Vedkommende.
Sidste Gang det nævnes, er 1524. Det var paa
U. Ting (eller ved Ribe), at Erik Emune blev
dræbt 1137.
(H. W.). J. O.

Urnemarker, en i Udlandet hyppig anvendt
Betegnelse for store Oldtidsgravpladser under
flad Mark, hvor Urne efter Urne med de
brændte Ben fra Ligbaalene er blevne nedsatte i
Jorden nær hverandre og i betydelig Mængde,
dannende som en hel Kirkegaard.
C. Ngd.

Urneralperne [’ornər], d. s. s.
Dammagruppen (s. d.).

Urnersø [’ornər-], det sydligste Bassin af
Vierwaldstättersøen (s. d.).
C. A.

Urnes Kirke ved Lysterfjord i Sogn er fra
c. Aar 1100 og er Norges ældste Stavkirke.
Den er bygget af Træ og er treskibet, med 6
Søjler paa hver Side. Kirkens Ornamentik
tyder paa, at der til den er overført Dele af en
endnu ældre Bygning. De vakre Dyre- og
Bladornamenter staar irsk Kunst nær. Kirken blev
nedlagt i 1881 og tilhører nu Foreningen til
Fortidsminders Bevaring. (Litt: L.
Dietrichson
, »De norske Stavekirker« [Oslo
1895]).
M. H.

Urning er i Tyskland blevet benyttet som
en Benævnelse for homoseksuelle Individer,
hvis Abnormitet er medfødt.
(E. P-n.). V. Sch.

Urnordisk, se Nordiske Sprog, S. 1098.

Urnyre [’u.r-], se Kønsorganer.

Urnyregang [’u.r-], se Kønsorganer.

Uro, se Ur.

Urobilin er et Omdannelsesprodukt af
Galdens Farvestoffer (Bilirubin og Biliverdin). U.
blev opdaget 1868, men indtil de sidste Aar
har der været Tvivl om, hvor dette Stof
dannedes i Organismen. Ved Undersøgelser af R.
Elman og P. D. Mc Master i Amerika (1925)
er det nu paavist, at U. hos Pattedyr ikke
dannes i Leveren, men i Tarmkanalen, ved at
Tarmbakterier omdanner Galdefarvestofferne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:12 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free