- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
334

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ursin - Ursin, Georg Frederik Krüger - Ursini - Ursinus, Zacharias - Urskiferformation - Urskog - Urskov - Urslim - Ursol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Violinskole. 4) Martin, norsk Pianist, Søn af
ovennævnte Niels U., f. i Ullensaker 26. Marts 1842,
fik sin første Undervisning af Faderen,
studerede derpaa med Nathusius i Oslo, Hasert i
Kjøbenhavn og Kullak i Berlin. (Litt.: I. G.
Conradi
, »Musikkens Udvikling i Norge«
[Oslo 1878]).
I. H.

Ursin, Georg Frederik Krüger, dansk
Matematiker og Astronom, f. 1797 i Kbhvn, d.
1849. Sin matematiske Uddannelse fik han
delvis i Göttingen under Gauss’ Vejledning. 1816
vandt han Universitetets Guldmedaille ved en
Besvarelse af den matematiske Prisopgave, og
1829 blev han Medlem af Videnskabernes
Selskab. U. var 1819—29 Observator ved Kbhvns
astronomiske Observatorium og fra 1827 til sin
Død Professor i Matematik ved Kunstakademiet;
desuden virkede han 1829—32 som Lærer i
Maskinisere og Teknologi ved den polytekniske
Læreanstalt, til hvis Oprettelse han havde givet
Stødet ved et i 1827 til Kongen indsendt
Andragende. U.’s vigtigste Skrifter er nogle
Lærebøger.
Chr. C.

Ursini, se Orsini.

Ursinus [or’si.nos], Zacharias, tysk
reformert Teolog (1534—83), var oprindelig
Discipel af Melanchthon, men gik derefter over til
Kalvinisterne. Han blev ansat som Professor i
Teologi i Heidelberg og kom til at øve en
betydelig Indflydelse i Pfalz. Sammen med
Olevian forfattede han 1563 Heidelbergkatekismen.
Der opstod imidlertid en luthersk Bevægelse i
Pfalz, og U. maatte fortrække. Hans Værker
udgaves 1612 af Q. Reuter.
A. Th. J.

Urskiferformation [’ur-], ældre Betegnelse
for den yngste Del af den arkæiske Gruppe (s.
d.). I Nordamerika anvendes hyppigst
Betegnelsen: huronske Formation.
J. P. R.

Urskog, nu Aurskog, Herred, Nes
Sorenskriveri, Romerike og Vinger Politidistrikt,
Akershus Fylke, 327 km2 med (1920) 3102
Indbyggere, altsaa c. 9,5 pr. km2, udgøres af
Aurskog Sogn med Mangen Kapel af Aurskog
Præstegæld, det omgives af Herrederne Blaker,
Høland, Fet, Sørum, Nes og Eidsskog. — Herredet
er et Indlandsherred, liggende paa østre Bred
af Glommen (s. d.), der paa en kortere
Strækning danner Herredsgrænsen mod NV.; det
bestaar af et bredt og delvis aabent Dalføre,
omgivet i Ø. og V. af Fjeldstrækninger og
gennemskaaret af en Række mindre Dalfører og
Vasdrag. Hoveddalføret, der kommer ind fra
S., og som med Hovedretning mod NV. gaar
frem til Glommen i det kuperede Bakketerræn i
Blaker Sogn, antager særlig i dets midterste
Del ofte Karakter af et Slettelandskab og
omfatter den største Del af Herredets dyrkede
Egne og Bebyggelse; i den sydlige Del bliver
Dalføret trangere og gaar med den store
Myrstrækning Liermosen (129 m o. H.) ind i
Høland Herred. Blandt Herredets Fjelde kan V.
f. Hoveddalføret nævnes Hanehaugen (350 m),
Ringkollen (383 m) m. fl. og Ø. f. samme
Kongsberghøgda (357 m), Busaasen (411 m) m. fl.; af
de mange Indsøer (c. 150) er de største
Mangen (3,9 km2), Floen (2 km2), Viksjøen (1 km2),
Sotsjøen (0,7 km2) m. fl.; de fleste Elve og
Vande er fiskerige, og der findes i dette Herred
tillige meget Krebs. Af Arealet er 59,4 km2
Ager og Eng, 302,3 km2 Skov, 16,3 km2
Ferskvand, og Resten Udmark, Snaufjeld, Myr og
Indsøer. Jordbrug og Fædrift samt Skovdrift
er Hovednæringsvejene i dette Herred, der
tillige har flere industrielle Anlæg, særlig
adskillige Savbrug og Møllebrug, Teglværk m. v.
Herredet har mange og til Dels betydelige
Gaarde; blandt de største Brug kan nævnes Mangen
Søndre, Haneborg, Nordby, Lokshaug,
Viggenes, Krokstad m. fl. Urskog og Blaker Kirker
er opførte i 1880’erne; de ældste Kirker var
opførte før c. 1350. I Nærheden af Blaker
Kirke ligger Blaker Skanse, opført 1683, nedlagt
som Befæstning 1820. Under Krigen 1808 var
Skansen besat af en svensk Afdeling under
Oberst Mörner, der paa Tilbagemarchen herfra
maatte overgive sig til Nordmændene med hele
sin Styrke efter en Fægtning ved Toverud ved
U. Kirke; ogsaa paa flere andre Steder i
Herredet forefaldt der under denne Krig mindre
Fægtninger. U. Fort blev bygget 1901—03. Det
var en af de permanente Befæstninger paa
Tilgangene til Oslo, Grænsefæstningerne, som
blev sløjfet i Henhold til Karlstadkonventionen
af 1905. Fortet, som var bestykket med fire 10,5
cm Kanoner og 2 Mitrailløser, var bygget som et
Spærrefort til Sikring af Vejen mod
Blakersund fra S. til Ø. Herredets Kommunikationer
er særdeles gode. Langs Glommen gaar den
bredsporede Oslo—Kongsvingerbane med Station
Blaker; fra Sørumsanden Station ved denne
Bane kommer Urskog—Hølandsbanen
(Tertiærbanen) ind i Herredet, hvor den har
Stationerne Kvevli, Mork, Killingmo, Urskog og
Lierfoss. Foruden Hovedvej fra Høland til Blaker
har Herredet et udbredt Net af Bygdeveje og
Gaardveje. Antagen Formue 1925 var 18,0 Mill.
Kr. og Indtægt 2,4 Mill. Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: J. Vibe, »Akershus Amt« [Oslo
1897]; A. Heyerdahl, »U. Beskrivelse« [Oslo
1882]).
(N. S.). M. H.

Urskov, Skov, der i det væsentlige er
upaavirket af Menneskets Indgriben ved Skovhugst,
Borttagelse af nedfaldende Grene og Løv,
Græsning af Kreaturer og Skovdyrkning.
Modsætningen til U. er Kulturskov, den plantede og
dyrkede Skov, men mellem dem findes alle
Mellemformer. I 19. Aarhundrede er næsten al
Skov i Mellemeuropa mere eller mindre bleven
Kulturskov, hvor den umiddelbare Indvirkning
af Klima og Jordbund paa Vegetationen,
Kampen mellem Planter og Plantesamfund etc. kun
med Vanskelighed lader sig efterspore. Det er
derfor af stor Interesse hist og her at frede
større Skovstrækninger og lade dem henligge
som U., og enkelte Steder er saadan Fredning
bleven realiseret. Særlig bekendte er de
Schwarzenberg’ske U. i Böhmerwald. Undertiden
bruges Ordet U. som enstydigt med tropisk
Regnskov, en Sprogbrug, der dog næppe lader sig
forsvare. Ruiner af Byer og Templer, som
undertiden findes i tropisk Regnskov, vidner om,
at denne ingenlunde altid er U.
M. V.

Urslim (bot), en mindre god Gengivelse af
»Protoplasma«, d. v. s. Cellens levende
Æggehvidekrop.
(V. A. P.). A. M.

Ursol (kemisk) er et Tjærefarvestof af
ubekendt Sammensætning; det fremstilles paa selve
Tøjets Fibre ved Iltning af p-Fenylendiamin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free