- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
336

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uruguay

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dens San Yorge inde i Landet har 9,7° for Juni
og 22,5° for Januar; de laveste Temperaturer,
der er maalt i Landet, er 5—6° under
Frysepunktet, de højeste er omkring 40°. Den
aarlige Normalnedbør er i Montevideo 980 mm paa
66,4 Nedbørsdage, i Mercedes 876 mm (51,6
Dage), i San Yorge 1101 mm (91,4 Dage). I det
hele synes Indlandet at have noget større
Nedbør end Sydkysten. Ligesom i Argentina falder
Regnen paa meget faa Dage i faa, men yderst
heftige Byger. Nedbøren er jævnt fordelt paa
Aaret, dog med Tendens til noget mere Regn
Foraar og Efteraar. De enkelte Aar er meget
forskellige, og til alle Aarstider kan optræde
lange Tørkeperioder. Blæsten er stærk,
navnlig ved Kysten. Montevideo har i
Aarsgennemsnit 52 Dage med stærk Blæst (Vindstyrke 6 og
mere). Særlig heftig blæser Sydvestvinden, den
saakaldte Pampero. 80—85 % af U.’s Omraade
er træløs Græssteppe, der her ligesom i
Argentina kaldes Pampa. Denne hører overvejende
til den Type, der kaldes Pasto blando, som er
dannet af bløde, saftfulde Græsarter. Kun paa
stenet Grund optræder Pasto duro med stive,
haarde Græsarter. Mellem Græsserne vokser
en Mængde Urter, mest fleraarige, og mange
af dem har Knolde. Tillige findes der en Del
lave Buske og Halvbuske. Pampaen er af
Naturen træløs, men mange Træer trives godt,
naar de plantes. Hyppigst ser man det
løvfældende brasilianske Træ Phytolacca clivica og
den stedsegrønne australske Eucalyptus
globulus
, der ofte danner Alleer langs Vejene. Ved
Vandløbene findes Striber af Krat og Kratskov,
højere i bakket Terræn, hvor der er Læ for
Vinden, lavere paa fladt Terræn. De dannes
af et stort Antal Arter, hvoriblandt en Palme:
Cocos Romanzoffiana. Mange af Buskene er
tornede, og omtrent Halvdelen af Arterne staar
bladløse nogle Maaneder om Vinteren. Paa
lavtliggende, fugtigt Terræn vokser Græs og
Palmer (Cocos Yatai), der snart samler sig til
Skove, snart danner aabne Savanner. Disse
Palmares dækker store Arealer paa det lave
Land mod SØ., men forekommer ogsaa andre
Steder. Da Palmerne vokser yderst langsomt,
og Kvæget forhindrer al Opvækst, vil Træerne
tilsidst forsvinde.

Befolkningen taler Spansk. De sidste
Indianere udryddedes 1832, og der er kun
meget lidt indiansk Blod i den nuværende
Befolkning. Den stammer overvejende fra Spanien,
men ogsaa Portugal har ydet et betydeligt
Kontingent; i ringere Grad Italien og
Mellemeuropa. Der har i de senere Aar været et
Indvandringsoverskud paa omkring 10000. I
Gennemsnit af Aarene 1922—24 fødtes aarlig 40793
Børn, medens Dødsfaldenes Antal var 17886.
Den naturlige Tilvækst er saaledes 23000
Individer eller 1,4 % af Befolkningen. I
Hovedstaden Montevideo bor (1924) 422499 Indb. eller
lidt over en Fjerdedel af Landets Befolkning.
Kystegnene ved Plata Mundingen og Rio U. er
nogenlunde vel befolkede, medens
Folkemængden i Landets Indre er yderst ringe. I Følge
Forfatningen af 1918 styres Landet af en
Præsident, valgt paa 4 Aar ved direkte Valg. Efter
Embedsperiodens Udløb kan han først 8 Aar
senere genvælges. Han udnævner Udenrigs-,
Indenrigsministeren og de militære Ministre,
medens et Kontrolraad udnævner de øvrige.
Dette Raad bestaar af 9 Medlemmer, 6 af det
Parti, som har Majoritet i Kongressen, 3 af det
største Minoritetsparti. Kongressen bestaar af
to Kamre. Senatet vælges ved indirekte Valg,
1 Senator for hvert Departement,
Repræsentantkammeret ved direkte Forholdstalsvalg.
Statens Indtægter 1924—25 var 43,1 Mill. Pesos,
Udgifterne 43,0 Mill. Pesos, Statsgælden 119,5
Mill. Pesos (4,7 Pesos = 1 £ St.). U. har en
lille staaende Hær. Tjenesten i den staaende
Hær er frivillig og varer 2—5 Aar, men efter
Tjenestetidens Udløb kan Soldaten genantages.
Den bestaar af 19 Batailloner Fodfolk, 4
Riffelkompagnier, 9 Kavalieriregimenter, 3
Feltartilleriregimenter paa hver 3 Batterier, 1
Kompagni Fæstningsartilleri, 2 Ingeniørbatailloner,
1 Trænkompagni, i alt 10000 Officerer og
Menige. Desuden findes en Nationalgarde, hvori
alle Mænd faar en kort militær Uddannelse.
Den højeste Domstol bestaar af 5 Dommere,
valgt af Kongressen. Desuden findes
Appelretter og Underretter. 1908 fandtes i U. 12000
Protestanter, Resten af Indb. var Katolikker, som
styres af en Ærkebiskop i Montevideo og 3
andre Bisper. Elementærundervisning er
tvungen. Der findes (1924) 1068 Almueskoler med
2830 Lærere og 124109 Elever, desuden 148
Privatskoler med 17080 Elever, 65 Aftenskoler for
6706 voksne Elever med 308 Lærere, dernæst
Mellemskoler med 6137 Elever. I Montevideo
findes et Universitet med 344 Lærere og over
2600 Studenter. Skønt Landet egner sig fortrinlig
til Kornavl, er kun 4 % opdyrket, navnlig mod
S. og V. Det kultiverede Areal er dog i stærk
Vækst. Der dyrkes Hvede til Eksport, Majs til
eget Forbrug og desuden noget Havre, Hør,
Vin og Frugt. Langt større Betydning har
Kvægavlen. Der holdes (1924) 8,4 Mill. Okser,
hvoraf 3,1 Mill. Køer, 14,4 Mill. Faar.
Bjergværksdriften er ringe. Den eneste betydelige
Industri er Kødkonservering (Salterier,
Fryserier, Fabrikation af Kødekstrakt og Konserves).
Indførselens Værdi var 1924 95,7 Mill. Pesos,
Udførselens 91,3 Mill. Pesos. De vigtigste
Udførselsvarer er Kød og Kødekstrakt (35,5 Mill.
Pesos), Uld (36,8 Mill. Pesos), Huder (15,1 Mill.
Pesos). Den største Del af Udenrigshandelen
gaar over Montevideo. Der findes 2646 km
Jernbaner, 8510 km Telegraflinier.

Historie. I Kolonialtiden var U. et
Stridens Æble mellem Spanierne og Portugiserne
og tilhørte snart den ene snart den anden.
Landes betegnedes som Banda Oriental
(Østsiden, nemlig af U.-Floden). En særlig
uruguayansk Nationalfølelse vaktes i Aarene
1810, da Uruguayanerne først forjog Spanierne
og derefter under blodige Kampe hævdede
deres Uafhængighed over for Brasilien og
Argentina. 1817 blev dog Montevideo besat af
Brasiliens portugisiske Regering, og 1821 blev U.
indlemmet i Brasilien under Navn af den
cisplatiniske Provins
. Dette havde en
Krig med Argentina til Følge. Ved Englands
Mægling godkendtes U. som selvstændig Stat
ved Freden i Rio de Janeiro 27. Aug. 1828.
Derefter sammentraadte en konstituerende
Forsamling i Montevideo og udarbejdede en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free