Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uruguay - Uruguay (Flod) - Uruguayana - Urumtsi - Urundi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
republikansk Forfatning. General Fructuosa Rivera
blev den første Præsident i Republica
oriental del U. 1835 overtog General Oribe
Præsidentskabet, og nu begyndte Partikampen
mellem Blancos (de hvide) og Colorados (de
røde). Oribe, der var Fører for Biancos og
Repræsentant for de store Grundbesiddere
(Estanceros), blev snart styrtet af Rivera, som ledede
Modpartiet. I de følgende Aar kom det til
Stridigheder med Argentina, fordi denne Stats
misfornøjede støttedes af Rivera. Oribe begyndte
1843 en Belejring af Montevideo, som varede i
8 Aar; og i Marts 1845 og i Jan. 1847 led Rivera
afgørende Nederlag; men efter at der 1851 var
blevet afsluttet et Forbund mellem U., Brasilien
og Entre Rios, lykkedes det for de forenede
Hære at tvinge Oribe til at ophæve Belejringen
af Montevideo og tilføje ham et Nederlag ved
Las Piedras 3. Oktbr. Men Rivera’s Magt stod
dog paa saa svage Fødder, at Præsidentvalget
gik ham imod. Den ny Præsident, Giro, blev
alligevel styrtet i Septbr 1853, og en provisorisk
Regering dannedes af Rivera, Lavalleje og
Oberst Flores, og da Rivera døde i Jan. 1854,
valgtes Flores til Præsident. Imidlertid delte
Colorados sig i to Partier; det mægtigste af
disse erklærede sig imod Flores, og da Oribe
kom tilbage, saa det mere truende ud end
nogen Sinde. Ved Mægling fra de europæiske
Gesandter lykkedes det dog at tilvejebringe en
foreløbig Forsoning: Flores traadte tilbage, og
Manuel Bustamente valgtes til Præsident i
Marts 1856, og der følger nu 8 Aar med
nogenlunde rolige Forhold. 1864 kom det til
Stridigheder med Brasilien, og da Lopez, Paraguays
mægtige Diktator, tilsagde Blancos sin Støtte,
rykkede de brasilianske Tropper i Oktbr 1864
ind i U., og General Flores sluttede sig til dem
og erobrede Byen Paysandu. Derefter
sluttedes der Fred mellem Blancos og Colorados; det
blev en Sejr for de sidste, hvis Fører Flores
var. Han fik den højeste Magt, og Colorados
har siden med Bistand fra de indvandrede,
særlig fra Italienerne, været det herskende Parti.
Flores indgik straks Forbund med Brasilien og
Argentina mod Paraguay, hvor Lopez efter en
heltemodig Kamp bukkede under. Flores
høstede dog ingen Laurbær; hans Hær blev
opreven, og han maatte trække sig helt ud af
Krigen. Forgæves søgte Flores i sin indre
Politik at forsone Partierne og indføre ordnede
Tilstande. 19. Febr 1868 blev han paa Vejen
til Guvernementshuset myrdet af 4 Blancos.
Den planlagte Opstand mislykkedes dog:
Morderne blev skudte, og Senatet udnævnte Manuel
Flores, den myrdedes Broder, til provisorisk
Præsident; han døde dog pludselig 22. Febr
ligesom 21 af hans fornemste Tilhængere. Der
følger nu en Tid paa over 10 Aar med
Colorado-Præsidenter, der beriger sig selv og deres
fornemste Tilhængere af Statens Midler. Under
disse Forhold blev den energiske Oberst
Latorre valgt til Præsident i Febr 1879. Han
herskede med despotisk Strenghed og lod det paa
det grusomste gaa ud over sine Modstandere;
men der blev Fred og Ro, og han gjorde en
Ende paa de havesyge Eventyreres Uvæsen;
men i Marts 1880 trak han sig pludselig
tilbage og drog til Brasilien, da han frygtede
Anklagen for sine betydelige Underslæb. Blandt
hans Efterfølgere var General Santos, som 31.
Marts 1886 havde besejret en argentinsk
Oprørshær, der var trængt ind over U.’s Grænser.
Samme Aar traadte Santos tilbage efter
ligefrem at have udplyndret sit eget Land. Efter
ham blev General Tayes Præsident (1886—90),
og i hans Tid herskede der baade ydre og
indre Fred, Handelslivet og
Omsætningsforholdene forbedredes, og Indtægterne steg, saa
Renterne af Statsgælden kunde betales til de
fastsatte Terminer. Folkemængden øgedes stærkt i
disse Aar ved Indvandring, navnlig af
italienske Arbejdere. Under de senere Præsidenter er
der fortsat i det fredelige Spor. Der bestaar
dog stadig mellem det radikale Byparti og det
konservative Landparti en Modsætning, som
endnu i 1910 gav sig Udslag i en kortvarig
Borgerkrig. Den nuværende Præsident er Juan
Campisteguy, valgt 1927. (Litt.: W. H.
Koebel, »U.« [London 1912]; G. Gassner,
»Vegetationsbilder aus U.« [Jena 1913]; H. J. G. Ross,
Argentina and U. [London 1917]).
M. V.
Uruguay [uru’gwaj], Rio U., Flod i
Sydamerika, udspringer under Navnet Rio Pelotas
paa Serra Geral i den østlige Del af den
brasilianske Stat Rio Grande do Sul, flyder mod
NV. og bliver snart sejlbar for Baade. Den
danner først Grænsen mellem de brasilianske
Stater Rio Grande de Sul og Santa Catharina
og derefter mellem Argentina, Brasilien og
Uruguay. U. gennemløber i Brasilien
frugtbare, men endnu ubeboede Skovstrækninger,
hvorfor dens Løb er lidet kendt. Flere Steder
findes Strømhvirvler, og i Salto Mucañao paa
Grænsen mellem Rio Grande do Sul og det
argentinske Guvernement Misiones styrter den i en
Række vilde Fald ned i Lavlandet. Neden for
dette Fald er Floden sejlbar og modtager fra
Ø. Rio Cuareim, Grænseflod mellem Rio Grande
do Sul og Republikken U. Et Stykke længere
nede afbrydes Sejlbarheden atter af Salto
Grande, som trods sit pralende Navn kun er en
Række Strømhvirvler. Her ved Grænsen for
Sejlbarheden for Søskibe ligger Byerne
Concordia i Argentina og Salto i Uruguay. Floden
er nu bred, næsten som en Fjord. Den
modtager fra V. en Del af Rio Paranas Deltaarme
og falder endelig ud i den store Bugt Dio de la
Plata.
M. V.
Uruguayana [urugwa’jana], lille By ved
Rio Uruguay i det sydlige Brasilien, hvor
Portugiserne under Frihedskrigen, 1817, led et
Nederlag.
M. V.
Urumtsi (Urumtshi), By i Dsungariet,
den kinesiske Provins Hsinchiang, ligger 880 m
o. H. paa Nordskraaningen af Tienshan, N. f.
et kun 1340 m højt Pas, der V. f. Bogdo Ola
fører til Østturkestan. 10—30000 Indb. U. er af
stor strategisk Betydning, kinesisk Fæstning og
Garnisonsstad, og tillige vigtig for
Karavanhandelen mellem Kina og Rusland. Før
Dunganeroprørene i Midten af 19. Aarhundrede skal
Byen have talt over 100000 Indb.
M. V.
Urundi, Landskab i Østafrika, ligger ved
Nord- og Østkysten af Tanganjika-Søen mellem
3° og 5° s. Br. Det hørte inden Verdenskrigen
til Tysk Østafrika, men er nu et
Mandatomraade sammen med Nabolandskabet Ruanda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
