Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urundi - Urungu (Flod) - Urungu (Landskab) - Urup - Urup, Axel - Ururrutu - Urvaçi - Urverden - Urvælgere - Urværksrør - Ury, Lesser - Urzonen - Uræmi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Belgisk Kongo. Hovedbyen er Usambara
ved Nordspidsen af Tanganjika-Søen.
C. A.
Urungu, Flod i det ydre Mongoli,
udspringer paa Sydsiden af Altai med de to
Kildefloder Bulgun og Tshingit og udmunder efter et
600 km langt Løb, 100 m bred, i Ulungur-Søen,
som ligger 470 m o. H. Sejlbar for
Fiskefartøjer er den kun i sit nedre Løb, og selv der
kun til visse Tider.
M. V.
Urungu, Landskab i det indre Sydafrika,
ligger langs Sydbredden af Tanganjika-Søen,
dels i Northern Rhodesia, dels i Tanganyika
Territory. Hovedbyen er Kituta, der er
Endepunkt for den bekendte Stevenson road, den
Karavanvej der forbinder Njassa-Søen med
Tanganjika-Søen.
C. A.
Urup, Skaansk uradelig Slægt, der førte et
rødt Vædderhorn i Sølv Felt og to røde
Vædderhorn paa Hjelmen. Erik Jensen til
Ugerup, efter hvilken Gaard Slægtsnavnet antoges,
var Fader til Rigsraaden Hr. Axel U. (d.
1540) og til norsk Rigsraad Erik U. til
Allerup (d. 1571). Den førstnævnte af disse Brødre
deltog 1525 i Kampene mod Søren Norby, hvis
Eftermand han blev som Lensmand paa
Sølvitsborg. Da den Skaanske Adel 1535 rejste sig
mod Grev Christoffer, var han en af dens
Hovedanførere. Han havde sagtens kun
nødtvungen svoret Greven Troskab Aaret før. Paa
Herredagen 1533 hørte han allerede til Christian
III’s Parti, var 1536 med til at besegle
Recessen om Katolicismens Afskaffelse og undgik
den kongelige Unaade, som ramte de andre
Raader, der havde svoret Ed til Grev
Christoffer. Hans Søn, Arild U. til Ugerup (1528-87),
tog virksomt Del i Syvaarskrigen, først til
Lands, senere til Vands. Hans Skib blev
imidlertid taget af Svenskerne, som holdt ham i et
haardt Fangenskab paa femte Aar. Siden var
han i Jacob Ulfeldt’s bekendte Gesandtskab til
Moskva. Han døde som Lensmand paa
Helsingborg. Ovennævnte Erik U. var for Livstid
knyttet til Norge, hvor han paa det nøjeste sluttede
sig til sin bekendte Svigermoder, Inger
Ottesdatter Rønner. 1535 tjente han som
Skibshøvedsmand paa den af Peder Skram førte
Flaade. Med hans Sønnesøns Søn, Rigsraaden
Axel U. (s. d.), uddøde Slægten.
P. B. G.
Urup, Axel, dansk Rigsraad og General,
(1601—1671). 20 Aar gammel drog U.
udenlands, tog Tjeneste hos Nederlænderne og
deltog i Forsvaret af Bergen op Zoom; siden
studerede han en kort Tid i Leyden og besøgte
senere England, Frankrig og Italien. Under
Christian IV’s tyske Krig tjente han i Hæren
først som Fændrik, siden som Løjtnant; blev
fangen ved Lutter am Barenberg, men snart
efter udvekslet og fik Bestalling som Ingeniør.
1629 var han atter i Nederlandene, deltog i
Belejringen af Hertogenbosch og blev
Oberstløjtnant. Af sin Chef blev han sendt i et Ærinde
til Danmark, og Christian IV, som mente at
have Brug for hans militære Erfaringer og
særlige Ingeniørkundskaber, bevægede ham til at
blive hjemme. 1631 ledede han Anlægget af
Christianspris (se Frederiksort), som han
fik i Forlening.
Ved Torstenson’s Indfald formaaede han ikke
at værge det ufuldendte og utilstrækkelig
besatte Christianspris; han blev fangen og maatte
opholde sig i Lübeck til Freden. 1648
nedlagdes Christianspris. 1646 var han Medlem af en
Kommission til Undersøgelse af
Fæstningspladser i Jylland, og Aaret efter fik han Ledelsen
af Udvidelsen af Kjøbenhavns Befæstning. 1653
blev han Oberst for Sjællandsk Regiment
Fodfolk og 1655 Rigsraad. Skønt lille og uanselig
af Vækst ansaas U. for en fremragende Officer,
og da Krigen mod Sverige forberedtes 1657,
blev han i Febr Højestbefalende i Skaane.
Sammen med Ulrik Christian Gyldenløve (s. d.)
kæmpede han Sommeren igennem med
vekslende Held, men blev af en overlegen svensk
Hær under Gustaf Otto Stenbock tvungen til at
vige tilbage over den Skaanske Grænse efter en
haard Kamp ved Gennevad Bro; Stenbock’s
Forsøg paa at følge efter ind i Skaane blev
afvist. Tilliden til U.’s Krigerdygtighed var dog
ikke vokset under Felttoget. Under
Kjøbenhavns Belejring var U. uenig med de andre
Førere om Forsvarets Ledelse, han ivrede mod
Udfaldene og vilde have Besætningen skaanet;
han blev lagt stærkt for Had, endog beskyldt
for Landsforræderi. Han var dog ved Kongens
Side Stormnatten 11. Febr 1659 og var senere
blandt Underhandlerne om Freden. U.
bøjede sig villig under den ny Regeringsform, var
Medlem af Kommissionen, som førte Tilsyn
med Bygningen af Kastellet ved Kjøbenhavn,
var blandt Corfits Ulfeldt’s Dommere og
styrede skiftevis forskellige Len.
(A. L.). E. C.
Ururrutu, se Selskabsøerne.
Urvaçi er i den indiske Mytologi Navn paa
en af Apsaras’erne (Nymferne), som blev gift
med Kong Pururavas; dette Forhold er
Emnet i Skuespillet Vikramorvaçi af
Kalidasa (s. d.).
D. A.
Urverden, den oprindelige Verden, »i
Tidernes Morgen«, den forhistoriske Verden.
Urvælgere kaldes ofte i Lande, hvor Valg
til de lovgivende Kamre finder Sted gennem
Valgmænd, saaledes før Verdenskrigen i
Preussen og enkelte andre tyske Stater, de
almindelige Vælgere i Modsætning til de af dem valgte
Valgmænd, der foretager det endelige Valg af
Medlemmerne til Parlamentet.
K. B.
Urværksrør, se Tidsbrandrør.
Ury, Lesser, tysk Maler, f. 1861 i
Birnbaum (Posen), Elev af Düsseldorfs Akademi
1877—78, videre uddannet i Paris o. a. St., vandt
Ry med sine farverige smaa Berlin-Malerier,
der skabte Billedtypen for Berlinergadelivet.
Særlig indtagende er U. i sine Pasteller. Han
raderede ogsaa. (Litt.: A. Donath, »Lesser
U.« [Berlin 1921]).
A. Hk.
Urzonen, se Gnaverpindsvin.
Uræmi (lat. Uræmia) kaldes en i Forløbet
af Nyresygdommene optrædende Tilstand, som
kan ytre sig paa noget forskellig Maade, efter
som den indtræder hurtigere eller
langsommere. I første Tilfælde, den akutte U., viser den
sig som Kramper (uræmisk Krampe), der
ganske ligner de ved Epilepsien forekommende.
Naar det drejer sig om U. hos Fødende,
bruges hyppigere Benævnelsen Eklampsi end U.;
men Kramperne er her ganske de samme som
ved U. i Almindelighed. En udførlig
Beskrivelse af det uræmiske Anfald findes i Artiklen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
