Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 339 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uræmi - Uræus - Urørligt Gods - u. s. - U. S. A. - Usa - Usagara - Usambara - Usancer - Usbeker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eklampsi (s. d.). Det er dog sjældent, at
det uræmiske Anfald kommer helt pludselig;
som oftest gaar der saakaldte
Forløbersymptomer kortere eller længere Tid i Forvejen,
bestaaende i Hovedpine, Madlede, Opkastninger,
Synsforstyrrelser, og i de Tilfælde, hvor U.
optræder i sin mere kroniske Form, er det netop
under disse og lignende Symptomer. Den
kroniske U., der kan holde sig gennem Uger
eller Maaneder, udvikler sig ligeledes i
Tilslutning til Nyrebetændelse og ytrer sig foruden
ved de allerede nævnte Symptomer ved
Sløvhed, Søvnløshed, Uro, Angst, Hjertebanken,
Kortaandethed (saakaldt uræmisk Astma),
Hudkløe. U. antages, som Navnet siger, at skyldes
»Urinens Overgang i Blodet«. Mere rigtigt er
det, at visse Bestanddele i Urinen ikke
udskilles i samme Mængde som under normale
Forhold. Der kommer da en Ophobning af disse
Stoffer i Blodet, hvilket kan give Anledning til
Forgiftning. Hvilke af de tilbageholdte
Bestanddele det er, som foraarsager U., har man
endnu ikke forstaaet. Man har i første Række haft
Opmærksomheden henvendt paa
kvælstofholdige Stoffer, Nedbrydningsprodukter af
Albuminstofferne, men man har ogsaa diskuteret
Muligheden af andre Stoffer, f. Eks. uorganiske
Salte, som ved deres Retention kunde give
Anledning til Hjerneødem. Sandsynligere er det
imidlertid, at det ikke drejer sig om et enkelt
Stof, og man forklarer sig derfor U. bedst som
Resultatet af Tilbageholdelsen af flere Stoffer,
der ellers skulde have været udskilte gennem
Nyrerne, men som ved den paa Grund af
Sygdom i disse forstyrrede Funktion holdes
tilbage. Naturen selv ligesom søger at befri
Organismen for en Del af dem. Huden vikarierer
ved svære Nyrelidelser, saa godt den kan, for
Nyrerne, og undertiden kan man ogsaa paa
Huden finde Belægninger af Urinstof, ligesom
ogsaa Sveden hos Patienter med U. har en
stærkt urinøs Lugt (Urhidrosis). U. er altid en
meget alvorlig Tilstand, men kan dog gaa over
og behøver ikke altid at være dødelig. I nogle
Tilfælde kan det hjælpe at prøve paa at forøge
Urinafsondringen; i andre søger man ved
Aareladning at nedsætte Blodtrykket, der plejer at
være meget højt; men da Hjertet samtidig ofte
er svagt, er en Paavirkning af dette ved
stimulerende Midler hyppig nødvendig.
(A. F.). H. I. B.

Uræus, af ægyptisk jarat, af
Grækerne gengivet som uraios, Navn paa en i
Ægypten forekommende Art Brilleslange (Naja
haje). Ophidset breder den de langs Kroplinien
i rolig Tilstand liggende Halsribber ud som en
Krave og rejser samtidig den øverste Del af
Kroppen i Vejret. I denne Tilstand gjaldt U. i
det gamle Ægypten som Symbol paa
guddommelig og kongelig Magt. Guder og Konger
bærer derfor Billedet af en U. i Panden.
Symbolet opfattes som et levende Væsen, der
selvstændig truer Fjenden og bringer ham
Ødelæggelse, og til hvilket der er skrevet Hymner. U.
er ofte forbundet med Solens Skive. I det
moderne Ægypten anvendes samme Slange af
Slangebesværgere.
O. K.-P.

Urørligt Gods, eller fast Ejendom, se
Tinglysning.

u. s., Forkortning af ut supra (s. d.).

U. S. A., d. s. s. Nordamerikanske
Fristater (s. d.).

Usa, Ussa, Navn paa flere Floder i de
russisktalende Lande; den største af dem er
Petschoras Biflod U. i Syrjan Omraadet i det
nordøstlige Rusland. Den udspringer paa
Vestsiden af den nordlige Ural-Kæde (Samojedskij
Ural) og strømmer i Hovedsagen i sydvestlig
Retning, indtil den paa 66° n. Br. og 57 ø. L.
og 46 m o. H. udmunder i højre Bred af
Petschora. U. modtager talrige Tilløb fra Ural og
fra de N. f. Floden liggende udstrakte
Tundraer. Blandt de sidste fremhæves Kalva. U.
er 718 km lang og kan besejles paa en lang
Strækning, men har næsten ubeboede Bredder.
(H. P. S.). N. H. J.

Usagara, Landskab i britisk Tanganyika
Territory (tidligere Tysk Østafrika); det
overvejende bjergrige Landskab, hvis højeste Parti
er Ruhehobjergene, gennemskæres af Jernbanen
fra Dar-es-Salaam til Udjidji. De vigtigste Byer
er Mpuapua og Kilossa med tyske, engelske og
franske Missionsanstalter.
C. A.

Usambara, bjergrigt, men frugtbart
Landskab i britisk Tanganyika Territory (tidligere
Tysk Østafrika), ligger ud mod det Indiske
Ocean tæt ved Grænsen af Kenya Colony. Det
gennemskæres af Jernbanen fra Tanga til Moshi
ved Foden af Kilima Ndscharo.
C. A.

Usancer [y’saŋs_ər] (fransk) er Betegnelse
for handelsmæssige Sædvaner.

Usbeker, tyrkisk Folk i Turan, hvor de bor
i et Bælte, der strækker sig fra Østturkestan
over Ferghana, Buchara og Chiva til nedre Amu
darja. U. er oprindelig en Gren af det fordums
mægtige Tyrkerfolk Uigurerne og er som
Erobrere komne ind i deres nuværende Lande,
hvor de alle Vegne optræder som
Herskerfolket. Antropologisk set er de ingenlunde rene
af Race, men stærkt blandede med eransk Blod
gennem Tadshikerne i Turan. Flere Steder
synes dette sidste Raceelement endogsaa at være
fremherskende blandt U., og det skal ikke
sjældent hænde, at Tadshik-Familier, der ved
Rigdom har opnaaet Indflydelse, lader sig betegne
som U. og efter et Par Slægtled betragtes som
saadanne. Kulturelt set er U. ligeledes stærkt
paavirkede af den oprindelige bosiddende
Befolkning; deres gamle Nomadeliv er opgivet af
de fleste. Hovedmassen lever nu som
Agerdyrkere og drager højst om Sommeren ud paa
Steppen eller til Fjelds med deres Hjorde.
Mange Træk har de dog bevaret fra deres rene
Nomadetid, saaledes deres stadige
Forkærlighed for at anvende Teltet som Bolig. I religiøs
Henseende er de ivrige Muhammedanere.
Foruden i geografisk adskilte Afdelinger deles U. i
et Par større og nogle mindre Slægtsgrupper
eller Klaner. Benævnelsen U. er dog oprindelig
hverken knyttet til en Lokalitet eller en
Stamme, men optagen efter et Dynasti, der 1248
stiftedes af Batu Chan’s Broder Scheibani Chan,
og som senere fik Navn efter en af hans
Efterfølgere Usbek Chan, under hvem Dynastiets og
Rigets Magt steg til et Højdepunkt. Senere kom
U.’s Lande under Timur, og derefter opstod
flere mindre Riger, af hvilke Buchara og Chiva
stadig bestaar med usbekiske Dynastier under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>