Print (PDF) - On this page / på denna sida - Usedom, Karl Georg Ludwig - Usen - Usener, Hermann Karl - Usertesen - Ushas - Usher - Usia - Usifur - Usinger, Rudolf - Usk - Uskadelighedsattest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbundet 1866 mellem Italien og Preussen og fremsatte under Krigen Forslag om at rette et Angreb »i Hjertet« paa Østerrig; afgik efter en Uenighed med Bismarck. 1860 var han bleven livsvarigt Medlem af Herrehuset og 1862 ophøjet til Greve. (E. E.). H. J-n. </chapter> <chapter name="Usen"> Usen ['uzjiŋ], Uzen; Malyi U. og Bolshoi U. er to Steppefloder i det sydøstlige Rusland. De udspringer begge paa Obtschii Syrt i det storrussiske Guv. Samara og strømmer først mod SV. og derefter mod SØ. ind i Kirgiserrepublikken, indtil de efter at have strømmet parallelt taber sig i nogle Søer og Sumpe i den kaspiske Lavning. Da de begge gennemstrømmer en stærkt saltholdig Jordbund, har de saltholdigt Vand og udmunder i Saltsøer. Bolshoi U. er 322 km og Malyi U. 268 km lang. (H. P. S.). N. H. J. </chapter> <chapter name="Usener, Hermann Karl"> Usener ['u.zənər], Hermann Karl, tysk Filolog og Religionshistoriker, f. i Weilburg i Hessen-Nassau 23. Oktbr 1834, d. i Bonn 21. Oktbr 1905. Han blev 1861 Prof. i Bern, 1863 i Greifswald og 1866 i Bonn. U. gav sig dels af med Studiet af græske Retorer og Filosoffer (Udgaver af Epicurea [1887] og af Dionysios' retoriske Skrifter [2 Bind, 1899—1904]), dels med mytologiske og religionshistoriske Undersøgelser. Herhen hører hans Udgaver af gamle Helgenlegender: »Legenden der Pelagia« (1879), Acta S. Marini et S. Christophori (1886), »Der heilige Theodosios« (1890) og endvidere »Religionsgeschichtliche Untersuchungen« (2 Bind, 1889). Navnlig bestræbte han sig for at paavise de hedenske Forestillingers Indvirkning paa Kristendommen. I »Götternamen« (1896) aabner han nye Veje for det mytologiske Studium. Efter hans Død udkom »Vorträge und Aufsätze« (1907) og »Kleine Schriften« (4 Bind, 1912-14). H. H. R. </chapter> <chapter name="Usertesen"> Usertesen, ældre, nu af de fleste Ægyptologer forladt Læsemaade af det ægyptiske Personnavn
</img>, hvilket, som Sethe har eftervist, maa læses Sn-wsr.t, vokaliseret Senvosret, i det senere Sprog udtalt Sen-vosre, hvoraf den græske Form Sesostris (s. d.). Navnet betyder, »den som ligner (Gudinden) Wo«; da der i Navnet U. forekommer et Gudenavn, som sidste Led, er det af Ærbødighed mod Guden her, som saa ofte i ægyptiske Navne, i Skriftens Gengivelse af dette rykket frem til første Plads. U. blev baaret af 3 Konger af det XII. Dynasti. U. I 1980-1935 f. Kr., U. II 1906-1887 f. Kr., U. III, den mest bekendte af disse Konger, som ogsaa har givet den historiske Model til Sesostris-Sagnets Hovedperson, 1887—1849 f. Kr. Kongerne af dette Navn har været virksomme og dygtige Herskere, og Ægypten var meget blomstrende i deres Tid. En Mængde større og mindre Monumenter hidrører fra deres Periode, saaledes Obelisken i Heliopolis, Gravene i Beni-Hassan (s. d.) med deres talrige Billeder og Indskrifter samt en Mængde Statuer o. s. v. Ved Kahun er der fundet en Papyrus, efter hvilken der fandt en heliakisk Opgang af Sirius (Sothis) Sted under Kong U. III den 16. Farmuthi i hans 7 Regeringsaar, hvilken Meddelelse gennem astronomiske Beregninger gør det muligt at fastsætte disse Kongers Regeringstid meget nøje. (Litt: K. Sethe, Sesostris [Leipzig 1900]). O. K.-P. </chapter> <chapter name="Ushas"> Ushas, i den indiske Mytologi en Personifikation af Morgenrøden (som Grækernes Eos og Romernes Aurora), maa sikkert mere betragtes som et Produkt af digterisk Fantasi end som virkelig Gudinde, eftersom hun ikke er Genstand for nogen egentlig Kultus. I Rigveda er nogle af de skønneste og mest poetiske Hymner henvendte til U. (i alt 21); hun omtales som den skønne unge Kvinde, Himmelens Datter og Nattens Søster; ofte bruges Flertalsformen (»Morgenrøderne«) eller en Forbindelse af Navne paa Natten og U. (»Nat og Morgen«), et Udtryk for Tanken om de bestandig opstaaende og henglidende Dage, der bringer Menneskeslægterne til at ældes Dag for Dag og gaa deres Undergang i Møde, medens Morgenrøden daglig Straaler frem lige frisk og ung, med gyldne Løfter om den kommende Dags Resultater. I Hymnerne, hvor U. væsentlig anraabes om Lykke og Rigdom, sættes hun ofte i Forbindelse med de forskellige Solguder og Açvinerne eller med Varuna, Indra og Agni. (Litt.: E. W. Hopkins, The Religions of India [London 1896]; H. S. Vodskov, »Sjæledyrkelse og Naturdyrkelse« 1. Bind [Kbhvn 1897]; Edv. Brandes »Ushas og Ushashymnerne i Rigveda«, en mytologisk Monografi [Kbhvn 1879]). D. A. </chapter> <chapter name="Usher"> Usher, se Ussher. </chapter> <chapter name="Usia"> Usia, d. s. s. Uzzija. </chapter> <chapter name="Usifur"> Usifur eller Uzifur, gammelt Navn for Cinnober. </chapter> <chapter name="Usinger, Rudolf"> Usinger ['u.zeŋər], Rudolf, tysk Historiker (1835—74), var Elev af Waitz og førtes af denne ind paa fortjenstfulde Undersøgelser af Aarbøgerne fra Danmarks Middelalder (»Die dänischen Annalen und Chroniken des Mittelalters« [1861]). Senere gav U. i »Deutsch-dänische Geschichte 1189—1227« (1863) en grundig og upartisk Fremstilling af dette vigtige Tidsrum. Hans Ansættelse ved Universitetet i Greifswald 1865 og i Kiel 1868 førte ham ind paa andre Omraader, indtil han alt for tidlig bortreves af Døden. Kr. E. </chapter> <chapter name="Usk"> Usk [ask], Flod i det sydlige Wales og England, gennemstrømmer Shirerne Brecknock og Monmouth, hvorfra den modtager talrige Tilløb. Den falder ud i Bristol Kanalen 6 km neden for Byen Newport efter et Løb paa 91 km. Neden for Newport har U. en bred, tragtformet Munding, der kan besejles af de største Skibe. (M. Kr.). M. H-n. </chapter> <chapter name="Uskadelighedsattest"> Uskadelighedsattest. I flere tyske Stater, saaledes i Preussen og dermed ogsaa i de ved Genforeningen erhvervede sønderjydske Landsdele gælder den Regel, at en Panthaver ikke kan modsætte sig, at et Jordstykke fraskilles den pantsatte Ejendom saaledes, at det samtidig befries for Pantebehæftelsen, naar det af en dertil bemyndiget offentlig Myndighed fastslaas, at Bortfaldet (»Relaksationen«) af Panteretten er uskadelig for Panthaveren. Denne Regel er et praktisk Middel til at forhindre unødig Bekostning, Tidsspilde og Besvær i Tilfælde, hvor det volder Vanskeligheder at skaffe Panthaverens Samtykke til Relaksationen, f. Eks. hvis Panthaveren er forsvundet eller bortrejst, eller hvis han af Chikane eller for at presse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
