Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uskadelighedsattest - Uskadelighedskrav - uskiftet Bo - uskriftkyndige - Uskup - uskyldig anklagede eller dømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Penge af Ejeren nægter sit Samtykke. En
lignende Regel er nu indført i hele Danmark ved
Tinglysningsloven af 31. Marts 1926, der i § 23,
jfr. Anordning 26. Novbr samme Aar,
foreskriver, at Panthavernes Samtykke til Udskillelse
af et Grundstykke, saaledes at
Pantebehæftelserne derover bortfalder, ikke behøves, hvis
Dommeren og to af ham tilkaldte sagkyndige
Mænd attesterer, at Udskillelsen af Jordstykket,
der maa være ubetydeligt i Forhold til hele
Ejendommens Størrelse og Værdi, med Bortfald
af Pantebehæftelserne derover kan ske uden
nogen som helst Fare for Pantesikkerheden.
En saadan U. maa i Almindelighed kun
meddeles, naar det drejer sig om Jordstrimlers
Afgivelse til offentligt Brug, f. Eks. Vejanlæg, eller
det drejer sig om aldeles ubetydelige
Grænseforskydninger mellem to Naboejendomme.
A. D. B.
Uskadelighedskrav. I adskillige fremmede,
af Romerretten paavirkede, Retsforfatninger
hjemles der den, der uanmodet afholder
Formueopofrelser til en andens Fordel, et Krav paa
den Berigelse, den anden derved indvinder. I
dansk Ret kan man dog næppe gaa videre end
til at tillægge den, der har foretaget Opofrelsen,
et U., d. v. s. et Krav, hvis Gennemførelse ikke
stiller den, til Fordel for hvem Opofrelsen er
sket, ugunstigere, end han var stillet, forinden
Opofrelsen skete. I Overensstemmelse hermed
indrømmes der den, der har indføjet sin Ting
i en andens, f. Eks. bygget paa fremmed
Grund, en Borttagelsesret, for saa vidt den kan
udøves uden Skade for Ejeren af den andens
Ting (i Romerretten: jus tollendi sine læsione
prioris status). Endvidere erhverver den, der
uanmodet indfrier en andens Forpligtelser,
derved Ret til at kræve den indfriede Fordring
betalt til sig. Denne Regel er ogsaa hjemlet i
engelsk Ret. Ved Indfrielsen erhverver
Indfrieren dog ikke de Fortrinsrettigheder og
Privilegier, der knyttede sig til den indfriede
Fordring, og Skyldneren bevarer overfor
Indfrieren de samme Modkrav og Indsigelser, som
tilkom ham overfor Fordringshaveren.
A. D. B.
uskiftet Bo, se Ægteskab.
uskriftkyndige. Om Kontrakter afsluttede af
u., giver Danske Lov 5—1—7 følgende Regel:
»Den som ej kand læse eller skrive, skal sette sit
Segl under, om hand noget haver, eller sit
Boemerke, med to Dannemænds Hænder til
Vidnisbyrd, som hand selv dertil haver ombedet, og
som skulle være tilstæde, naar Handlingen
sluttis og lydeligen oplæsis«. Bestemmelsen gælder
kun skriftlige Kontrakter og forstaas i Nutiden
saaledes, at den ikke foreskriver nogen absolut
Form for u.’s skriftlige Løfter, men i det
væsentlige kun modificerer de processuelle Regler
om Dokumenters Beviskraft. Ifølge
Retsplejeloven kan nemlig den, der paaberaaber sig et
Dokument, der angives udstedt af Modparten,
men som denne benægter at have underskrevet
eller paastaar at være forfalskede, forlange, at
Modparten aflægger Ed herpaa, saafremt Bevis
for Dokumentets Ægthed eller Uægthed ikke
paa anden Maade kan tilvejebringes. Hvis nu
imidlertid Modparten paastaar at være u. og
gør gældende, enten at hans Vedkendelse er
falsk, eller at han var ukendt med
Dokumentets Indhold, maa den, der gør Dokumentet
gældende, saafremt dette ikke er oprettet i de
i Danske Lov 5—1—7 omhandlede Former, paa
anden Maade føre Bevis for, at Vedkendelsen
er ægte, og at den u. kendte dets Indhold, og
kan ikke uden videre kræve den u.’s Ed. —
Beviset for Uskriftkyndigheden paahviler den u.
selv; men er Underskriften sket med Bomærke
eller angives den i selve Dokumentet at være
sket med ført Pen eller lignende, vil dette i
Almindelighed være Bevis nok. Reglen gælder
dernæst kun overfor Medkontrahenter, der
kendte eller burde kende Uskriftkyndigheden,
og i Henseende til Beviset herfor gælder det
samme som med Hensyn til Bevis for, at
Udstederen var u. Foruden de anførte processuelle
Regler, medfører 5—1—7 ogsaa den materielle
Retsregel, at den u. ikke er bundet ved sit
Løfte, naar han ikke kendte dets Indhold,
selvom Løftemodtageren ikke var klar herover. Er
det af den u. oprettede Dokument negotiabelt
(s. d.), fortabes den paa Danske Lov 5—1—7
støttede Indsigelse overfor godtroende
Erhververe af Dokumentet ad Omsætningsvejen. Ogsaa
her vil Underskriftens Karakter have Betydning
for Bedømmelsen af den gode Tro.
A. D. B.
Uskup, se Yskyb.
uskyldig anklagede eller dømte. Den, der
har været underkastet Varetægtsfængsel og
derefter frifindes eller løslades, uden at Sagen
forfølges til Dom, har, naar han inden 1 Aar efter
at være kommen til Kundskab om de
Omstændigheder, hvorpaa han støtter sit Krav,
fremsætter Begæring derom for Statsadvokaten,
Krav paa en af Retten fastsat Erstatning for
den Lidelse, den Tort og det Formuetab, der er
tilføjet ham ved Frihedsberøvelsen, medmindre
de fremkomne Oplysninger dog giver begrundet
Formodning for, at han er skyldig i den
Forbrydelse, hvorfor han var fængslet. Retten til
Erstatning bortfalder, naar den paagældende
selv ved sit Forhold har givet Anledning til
Fængslingen, medmindre det udviste urigtige
Forhold maa antages at være foranlediget af
Frygt, Forvirring eller undskyldelig
Misforstaaelse, endvidere naar Frifindelsen skyldes en
Tilregnelighed udelukkende mangelfuld
Sjælstilstand, eller naar han forhen er straffet med
Strafarbejde for nogen i den offentlige Mening
vanærende Handling, og der ikke siden hans
Løsladelse er hengaaet 3 Aar. Fordringen paa
Erstatning tilkommer efter den Paagældendes Død
hans Ægtefælle og Livsarvinger. Erstatningen
udredes af Statskassen, men denne har Regres
til vedkommende Dommer, for saa vidt han
har gjort sig skyldig i Misbrug af
Embedsmyndighed, Skødesløshed eller andet uforsvarligt
Forhold. Efter tilsvarende Regler kan der
ogsaa rejses Erstatningskrav af den, som har
været anholdt uden tilstrækkelig Grund og uden
ved sit eget Forhold at have forskyldt det, dog
at Oprejsning her ogsaa kan kræves ved en
Erklæring om, at Anholdelsen har været ugrundet
og uforskyldt. Erklæringen udstedes af
Politimesteren i den Politikreds, hvor Anholdelsen
har fundet Sted. Vægrer Politimesteren sig ved
at udstede Erklæringen, afgøres Spørgsmaalet
af Retten efter Henvisning fra Statsadvokaten.
Begæring om Oprejsning skal fremsættes inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
