Print (PDF) - On this page / på denna sida - Usteri, Johann Martin - Ustica - Ustilaginales - Ustilago - Ustjug Veliki - Ustjushna - Ust Kamenogorsk - Ust-Medvjeditzkaja Staniza - Ustuderede - Ust Urt - Ustvedt, Nils Yngvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Humoresker yndede. Populær i bedste Forstand er
hans Sang »Freut euch des Lebens«, der første
Gang blev trykt 1793 i »Neues schweizerisches
Museum«. »Dichtungen in Versen und Prosa«
med en Levnedsbeskrivelse af David Hess (3
Bd, Berlin 1831). »De Vicari« genoptrykt hos
Reclam 609—10. (Litt.: Paul Suter, »Die
Zürichei Mundart in J. M. U.’s
Dialektgedichten« [Zürich 1901]; Albert Nägeli, »J. M.
U.« [Zürich 1907]).
C. B-s.
Ustica [’u-], Ø i den sydlige Del af det
tyrrhenske Hav, hører til den italienske
Provins Palermo og ligger 67 km N. f. Byen
Palermo paa Sicilien. U., der bestaar af vulkanske
Dannelser, er 4 1/2 km lang og 3 km bred med
2500 Indb., hvoriblandt en Del Straffefanger.
U.’s Terræn karakteriseres ved en fra NØ. til
SV. gaaende Bjergryg, der hæver sig indtil 239
m o. H., og i hvis Sider findes interessante
Huler og gamle Grave. Paa Øen, der staar i
Dampbaadsforbindelse med Palermo, dyrkes
Bomuld, Oliven og Vin, og ved Kysterne fiskes
Koraller. U. beboedes oprindelig af Fønikiere,
senere koloniseredes den af Romerne, i
Middelalderen af Araberne og derpaa af
Normannerne; men de nordafrikanske Piraters
Overfald og Plyndringer, der sidste Gang indtraf
1762, forhindrede Øens Opkomst, der selv i
vore Dage ikke er vidt fremskreden. Den har
en paa Nordsiden liggende Havn samt en
Straffeanstalt. Lidt NV. f. U. ligger den lille Ø
eller Holm Medico, Oldtidens Osteodes, hvor
Karthagenienserne lod deres efterladte
Lejetropper lide Hungersdøden.
(H. P. S.). M. V.
Ustilaginales, se Brandsvampe.
Ustilago, se Støvbrand.
Ustjug Veliki [u’stjuk-vje’ljiki], se
Velikij Ustjug.
Ustjushna [u’stjuзna], By i det mellemste
Storrusland, Guv. Tscherepovetz, ligger 370 km
ØSØ. f. Petrograd (Leningrad) ved Mologa.
(1920) 4912 Indb. U. ligger i en af Kareler
beboet Sumpegn, hvor der udvindes ikke saa lidt
Myremalm, og Byen driver Tilvirkning af
grovere Jernvarer som Økser, Spader og Skovle
og Handel med Tømmer og Jern. U. belejredes
1609 af Polakkerne og indlemmedes 1727 i
Novgorod.
(H. P. S.). N. H. J.
Ust Kamenogorsk [’ust-kamina’gårsk], By
i den autonome Kirgisrepublik, Centralasien,
ligger SØ. f. Semipalatinsk 245 m o. H. ikke langt
fra højre Bred af Irtish. C. 10000 Indb.,
hvoraf 1/3 er Russere og Resten væsentligst
Kirgisere. U. K. anlagdes 1719 som Fæstning mod
Kirgiserne og var indtil 1866 et vigtigt Toldsted
paa Vejen fra Semipalatinsk til Buktarma, men
har i begge Henseender tabt sin Betydning. Nu
har den Interesse ved sin Kirgiserskole og sit
store Efteraarsmarked, hvor Kirgiserne
afsætter deres Kvæg.
(H. P. S.). M. V.
Ust-Medvjeditzkaja Staniza [’ust-midvje
’ditskaja-sta’nitsa], Ust Medvediza, By i det
sydlige Storrusland, Guv. Tsaritsyn, ligger 155
km NV. f. Tsaritsyn paa højre Bred af Don.
4000 Indb. U.-M. S. har et Gymnasium og driver
Handel med Heste og Landbrugsprodukter.
(H. P. S.). N. H. J.
Ustuderede. Juridisk Eksamen for U.
indførtes ved Forordning af 10. Febr 1736 Post I
§ 10 og bevaredes saavel i
Universitetsfundatsen af 7. Maj 1788 som Forordning af 26. Jan.
1821 om det juridiske Studium ved Kbhvn’s
Universitet og samtlige senere
Eksamensordninger, om end der oftere, saaledes allerede
1788, har været Tale om at ophæve den.
Særlige Betingelser for at aflægge denne Eksamen
stilledes oprindelig ikke, først ved Forordning
af 26. Jan. 1821 § 13 krævedes en
Præliminæreksamen — nu almindelig Forberedelseseksamen
og en Bogholderiprøve —, og
Eksamensfordringerne har altid været betydehg ringere end ved
fuldstændig juridisk Embedseksamen, der
forudsætter baade Studentereksamen og Examen
philosophicum. De nugældende Regler om
juridisk Eksamen for U. findes i kgl. Anordning
af 19. April 1918, jfr. Bekendtgørelse af 20. Apr.
s. A. Ved den skriftlige Prøve gives 2 af de
Opgaver, som stilles ved juridisk
Embedseksamens 2. Del, den saakaldte »konkrete« og
den »almindelige« Opgave. Den mundtlige
Prøve omfatter 5 Fag, dansk Privatrets 1. og 2.
Afdeling, Strafferet, Retspleje og Statsret. Den,
der har bestaaet Eksamen, betegnes som
examinatus Juris — »Dansk Jurist« — og har Adgang
til de juridiske Stillinger, hvortil Eksamen for
U. efter de til enhver Tid gældende Regler
giver Adgang.
Fz. D.
Ust Urt, Plateau i det vestlige Turan, ligger
mellem Aral-Søen og den nordlige Del af det
kaspiske Hav og hører til de russiske
Provinser Uralsk og det transkaspiske Distrikt. Det
213 m høje Steppeplateau hæver sig øagtigt
over Søerne og over de mod N. og S. liggende
lavere Steppeegne. Mod S. begrænses det af
Usboj, der betegner den gamle Forbindelse
mellem Aral-Søen og det kaspiske Hav, medens det
mod N. ved en Række Søer og Saltsumpe
skilles fra Mugodshar-Højderne i Uralsk. U. U.
afgrænses ved høje, klintagtige Rande, der
navnlig mod Ø. og S. har Karakter af en
fortløbende Mur, der stedvis hæver sig mere end
100 m over Omgivelserne. Plateauet, hvis
gennemsnitlige Højde over Aral-Søen er 160 m,
har en fra N. til S. skraanende afløbsløs
Overflade med Saltsumpe hist og her og med
enkelte Højdedrag som Aktau, der V. paa
fortsættes i Halvøen Mangishlak. U. U.’s Geologi
er endnu ufuldkommen kendt; men det synes
at være bygget op af en Lagfølge af Jura, Kridt
og Tertiær. Jordbunden er stærkt saltholdig,
snart skifret, snart kalkholdig og stedse meget
haard. Den er bevokset med Malurt, Saksaul
og tornede Buskvækster og besøges af
Nomaderne. Over U. U. fører to Karavanveje fra
det kaspiske Hav til Chiva. Begge gaar tværs
over Plateauet fra NV. til SØ.; den ene har sit
Udgangspunkt inderst ved
Mertvyj-Kultuk-Bugten, den anden fra Fort Alexandrovsk paa
Halvøen Mangishlak.
(H. P. S.). M. V.
Ustvedt, Nils Yngvar, norsk Læge og
Hygiejniker, f. i Vestre Aker 29. Apr. 1868, blev
Student 1886, cand. med. 1892. Han ansattes
1894 som Reservelæge ved Oslo kommunale
Sykehus’ Epidemiafdeling. Derefter var han
1896—98 Assistent ved Universitetets
hygiejniske Institut. 1898—1918 var han ansat som 2.
Sundhedsinspektør i Oslo; til denne Stilling er
henlagt Arbejdet med epidemiske Sygdommes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
