Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Utilis actio - utilisere - Utilitarianisme - Utilregnelighed - ut infra - uti possidetis - uti rogas - Utjenstdygtighedspas - Utla - Utmeland - Utne, Lars - Uto-Azteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og anvendes paa et analogt, hidtil ikke i
jus civile eller af Prætor anerkendt
Retsforhold. Paa denne Maade tillagdes der gennem
den prætoriske Ret nye, af det praktiske
Retsliv skabte Retsforhold aktiv Retsbeskyttelse.
Medens den civilretlige Ejerklage rei vindicatio
er Typen paa en ao directa, kan man som
typisk ao utilis nævne ao Publiciana, der gav
den godtroende Erhverver af en Ting, skønt
han ikke var quiritarisk Ejer, en med rei
vindicatio analog Klage, der tillod ham at erholde
Tingen udleveret af den uretmæssige Besidder.
C. W. W.
utilisere (nylat.), nyttiggøre, gøre brugbar.
Utilitarianisme [’u-], se Etik.
Utilregnelighed, se Tilregnelighed.
ut infra (lat.), som nedenfor angivet.
uti possidetis (lat.: »saaledes som I
besidder«). Interdictum u. p. er i romersk Ret
Betegnelsen for det »retentoriske« Interdikt, som
Prætor — under visse Betingelser — gav
possessor af en fast Ejendom, og som gik ud paa at
opretholde (retinere) Besiddelsen og beskytte
den mod Forstyrrelse.
C. W. W.
uti rogas (lat.). »som du foreslaar«, Formel,
der anvendtes ved Afstemningerne i de
romerske Folkeforsamlinger som Udtryk for, at man
afgav sin Stemme til Fordel for et fremsat
Forslag. Afstemning mod et Forslag udtryktes ved
»Antiquo«.
H. H. R.
Utjenstdygtighedspas
(Tjenstudygtighedspas) er et Bevis, der af
Udskrivningschefen meddeles de værnepligtige, som af
Sessionen erklæres for stedse uskikkede til al
Krigstjeneste og derfor udslettes af Rullen.
O. F.
Utla, Elv som springer ud af en Række
Bræer og Smaavand i Jotunheimen. Den
strømmer gennem den trange, vilde Utladal og falder
ud i Aardalsvand, i Aardal Herred, Sogn og
Fjordane Fylke. I en Bielv til U. det vakre
Vandfald Vettisfoss (261 m), som er indkøbt og
fredet mod Udbygning af
Naturfredningsforeningen.
M. H.
Utmeland, Landsby i Dalarne, Sverige, tæt
S. f. Morastrand ved Siljans nordvestlige Bred.
Berømt for Utmelandsmonumentet, en næsten
kvadratisk Sandstensbygning opført over den
Kælder, hvor Tomte Matts Larssons Hustru,
Margit, skjulte Gustaf Vasa. Det indre
rummer en Ovenlyssal, hvis Vægge prydes af en
Frise samt Malerier. Gennem Gulvet Nedgang
til Kælderen. Omkring 1800 købtes Kælderen
og en lille Overbygning af Staten. Senere
indsamledes Midler til Monumentet. Dette
indviedes 29. Septbr 1860, 300-Aarsdagen for
Gustaf Vasa’s Død.
M. H-n.
Utne, Lars, norsk Billedhugger, f. i
Hardanger 24. Novbr 1862, d. i Asker 8. Aug. 1922.
Efter i en kortere Tid at have skaaret i Træ
hos Lars Kinsarvik kom han 1880 til Oslo, hvor
han, med Undtagelse af et kortere Besøg i
Paris (1882-83), opholdt sig til 1887, i
Begyndelsen som Elev af Skeibrok og den kgl.
Tegneskole. Han udførte i denne Tid, foruden en Del
Portrætter og mindre Figurer, »En Martyr«,
»En Blomsterpige« (Terrakotta; indkøbt til
Udlodning ved Statens Udstilling) samt Gruppen
»Hagar og Ismael« (Terrakotta, indkøbt af Oslo
Kunstforening). Fra 1887 til 1896 opholdt U. sig
i Udlandet, først et Aars Tid i Kjøbenhavn,
senere i Berlin, hvor han hos Prof. Lessing
udførte en hel Række Grupper og Figurer,
saaledes fire Kolossalgrupper i den ny
Rigsdagsbygnings »Wandelhalle«, Figurerne paa de to
Stamtræer paa hver Side af Bygningens
Hovedindgang samt en Række Basrelieffer for den
hvide Sal i det kejserlige Slot i Berlin. For den
tyske Rigsretsbygning i Leipzig udførte han
ligeledes flere større Grupper og Figurer (to
»Justitiafigurer«, en Gruppe »Dømt« etc.). Som
Gave fra de tyske Studenter til Bismarck paa
dennes 80. Fødselsdag modelerede U. til et
Kredensbord en Del Figurer, udførte i Guld, Sølv
og Bronze. Siden 1896 boede U. i Oslo. Af hans
senere Arbejder kan nævnes: Gavlgruppen paa
Nationalteatret i Oslo (»Brynhilds Død«), to
Grupper i Bronze over Teatrets Hovedfaçade
(en Løve og en Tiger, som ledes af Genier) samt
en Række Figurer i Tilskuerrummet og
Foyeren. Han har desuden udført Figurer for
adskillige andre offentlige Bygninger i Oslo,
saaledes for Historisk Museum, Kunstindustrimuseet,
Justitsbygningen (to Løver i Bronze i
Forhallen), Norges Bank (to Kolossalfigurer i Klæber,
forestillende »Fred« og »Arbejde«) m. m.
foruden Portrætbuster og Portrætmedailloner,
væsentlig i Bronze og Marmor. 1905 udførte han
»Harald Haardraades Monument« for
Gamlebyen i Oslo. Siden 1898 var W. ansat som
Overlærer i Modelerklassen ved Kunst- og
Haandværksskolen.
(K. F.). Wt. K.
Uto-Azteker, Betegnelse for en af de største
og videst udbredte, indianske Sprogætter i
Nord-Amerika. Deres Omraade naar fra
Egnen om Yellowstone Rivers Kilder i Montana
saa langt Syd paa som til Republikken Salvador,
og fra Kaliforniens Kyst i V. til Oklahoma og
det centrale Texas i Ø.; Vest for Sierra Nevada
og Syd for Tangen ved Tehuantepec lever dog
kun mindre Stammer, der for Størstedelen er
adskilte fra Hovedgruppen, hvis egentlige Hjem
saaledes er de tørre Højsletter i det vestlige
U. S. A. og Mexiko. U.-A. falder i tre
Afdelinger, der sprogligt afviger saa stærkt indbyrdes,
at de undertiden, men sikkert med Urette,
opfattes som selvstændige Ætter, nemlig
Shoshoni-Folkene i U. S. A., som ved et Bælte af
fremmede Stammer (Yumaer, Athapaskere)
skilles fra de to andre, Pimaerne i det vestlige
og Nahuaerne i det sydlige Mexiko. Til
den vide Udbredelse svarer saa store
Forskelligheder i Kultur, som de næppe findes inden
for nogen anden indiansk Sprogæt. Det laveste
Trin repræsenteres af Stammerne paa de
nordlige Plateauer, fattige, omstrejfende Horder,
der lever af Jagt paa Smaavildt og Indsamling
af vilde Planters Rødder, hvorfor de har faaet
Spottenavnet diggers. De kaliforniske Stammer
havde Del i de omboende Folkeslags stærkt
specialiserede, men som Helhed ogsaa ret lavt
staaende Kultur, mens Hopierne sidder inde
med hele den ejendommelige Agerbrugskultur,
der udmærker Puebloindianerne (s. d.). Paa
et lignende Standpunkt staar de forskellige
Pima-Stammer. Højest af alle naaede
Nahua-Folkene, især det berømteste af disse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
