Print (PDF) - On this page / på denna sida - Utilis actio - utilisere - Utilitarianisme - Utilregnelighed - ut infra - uti possidetis - uti rogas - Utjenstdygtighedspas - Utla - Utmeland - Utne, Lars - Uto-Azteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og anvendes paa et analogt, hidtil ikke i jus civile eller af Prætor anerkendt Retsforhold. Paa denne Maade tillagdes der gennem den prætoriske Ret nye, af det praktiske Retsliv skabte Retsforhold aktiv Retsbeskyttelse. Medens den civilretlige Ejerklage rei vindicatio er Typen paa en ao directa, kan man som typisk ao utilis nævne ao Publiciana, der gav den godtroende Erhverver af en Ting, skønt han ikke var quiritarisk Ejer, en med rei vindicatio analog Klage, der tillod ham at erholde Tingen udleveret af den uretmæssige Besidder. C. W. W. </chapter> <chapter name="utilisere"> utilisere (nylat.), nyttiggøre, gøre brugbar. </chapter> <chapter name="Utilitarianisme"> Utilitarianisme ['u-], se Etik. </chapter> <chapter name="Utilregnelighed"> Utilregnelighed, se Tilregnelighed. </chapter> <chapter name="ut infra"> ut infra (lat.), som nedenfor angivet. </chapter> <chapter name="uti possidetis"> uti possidetis (lat.: »saaledes som I besidder«). Interdictum u. p. er i romersk Ret Betegnelsen for det »retentoriske« Interdikt, som Prætor — under visse Betingelser — gav possessor af en fast Ejendom, og som gik ud paa at opretholde (retinere) Besiddelsen og beskytte den mod Forstyrrelse. C. W. W. </chapter> <chapter name="uti rogas"> uti rogas (lat.). »som du foreslaar«, Formel, der anvendtes ved Afstemningerne i de romerske Folkeforsamlinger som Udtryk for, at man afgav sin Stemme til Fordel for et fremsat Forslag. Afstemning mod et Forslag udtryktes ved »Antiquo«. H. H. R. </chapter> <chapter name="Utjenstdygtighedspas"> Utjenstdygtighedspas (Tjenstudygtighedspas) er et Bevis, der af Udskrivningschefen meddeles de værnepligtige, som af Sessionen erklæres for stedse uskikkede til al Krigstjeneste og derfor udslettes af Rullen. O. F. </chapter> <chapter name="Utla"> Utla, Elv som springer ud af en Række Bræer og Smaavand i Jotunheimen. Den strømmer gennem den trange, vilde Utladal og falder ud i Aardalsvand, i Aardal Herred, Sogn og Fjordane Fylke. I en Bielv til U. det vakre Vandfald Vettisfoss (261 m), som er indkøbt og fredet mod Udbygning af Naturfredningsforeningen. M. H. </chapter> <chapter name="Utmeland"> Utmeland, Landsby i Dalarne, Sverige, tæt S. f. Morastrand ved Siljans nordvestlige Bred. Berømt for Utmelandsmonumentet, en næsten kvadratisk Sandstensbygning opført over den Kælder, hvor Tomte Matts Larssons Hustru, Margit, skjulte Gustaf Vasa. Det indre rummer en Ovenlyssal, hvis Vægge prydes af en Frise samt Malerier. Gennem Gulvet Nedgang til Kælderen. Omkring 1800 købtes Kælderen og en lille Overbygning af Staten. Senere indsamledes Midler til Monumentet. Dette indviedes 29. Septbr 1860, 300-Aarsdagen for Gustaf Vasa's Død. M. H-n. </chapter> <chapter name="Utne, Lars"> Utne, Lars, norsk Billedhugger, f. i Hardanger 24. Novbr 1862, d. i Asker 8. Aug. 1922. Efter i en kortere Tid at have skaaret i Træ hos Lars Kinsarvik kom han 1880 til Oslo, hvor han, med Undtagelse af et kortere Besøg i Paris (1882-83), opholdt sig til 1887, i Begyndelsen som Elev af Skeibrok og den kgl. Tegneskole. Han udførte i denne Tid, foruden en Del Portrætter og mindre Figurer, »En Martyr«, »En Blomsterpige« (Terrakotta; indkøbt til Udlodning ved Statens Udstilling) samt Gruppen »Hagar og Ismael« (Terrakotta, indkøbt af Oslo Kunstforening). Fra 1887 til 1896 opholdt U. sig i Udlandet, først et Aars Tid i Kjøbenhavn, senere i Berlin, hvor han hos Prof. Lessing udførte en hel Række Grupper og Figurer, saaledes fire Kolossalgrupper i den ny Rigsdagsbygnings »Wandelhalle«, Figurerne paa de to Stamtræer paa hver Side af Bygningens Hovedindgang samt en Række Basrelieffer for den hvide Sal i det kejserlige Slot i Berlin. For den tyske Rigsretsbygning i Leipzig udførte han ligeledes flere større Grupper og Figurer (to »Justitiafigurer«, en Gruppe »Dømt« etc.). Som Gave fra de tyske Studenter til Bismarck paa dennes 80. Fødselsdag modelerede U. til et Kredensbord en Del Figurer, udførte i Guld, Sølv og Bronze. Siden 1896 boede U. i Oslo. Af hans senere Arbejder kan nævnes: Gavlgruppen paa Nationalteatret i Oslo (»Brynhilds Død«), to Grupper i Bronze over Teatrets Hovedfaçade (en Løve og en Tiger, som ledes af Genier) samt en Række Figurer i Tilskuerrummet og Foyeren. Han har desuden udført Figurer for adskillige andre offentlige Bygninger i Oslo, saaledes for Historisk Museum, Kunstindustrimuseet, Justitsbygningen (to Løver i Bronze i Forhallen), Norges Bank (to Kolossalfigurer i Klæber, forestillende »Fred« og »Arbejde«) m. m. foruden Portrætbuster og Portrætmedailloner, væsentlig i Bronze og Marmor. 1905 udførte han »Harald Haardraades Monument« for Gamlebyen i Oslo. Siden 1898 var W. ansat som Overlærer i Modelerklassen ved Kunst- og Haandværksskolen. (K. F.). Wt. K. </chapter> <chapter name="Uto-Azteker"> Uto-Azteker, Betegnelse for en af de største og videst udbredte, indianske Sprogætter i Nord-Amerika. Deres Omraade naar fra Egnen om Yellowstone Rivers Kilder i Montana saa langt Syd paa som til Republikken Salvador, og fra Kaliforniens Kyst i V. til Oklahoma og det centrale Texas i Ø.; Vest for Sierra Nevada og Syd for Tangen ved Tehuantepec lever dog kun mindre Stammer, der for Størstedelen er adskilte fra Hovedgruppen, hvis egentlige Hjem saaledes er de tørre Højsletter i det vestlige U. S. A. og Mexiko. U.-A. falder i tre Afdelinger, der sprogligt afviger saa stærkt indbyrdes, at de undertiden, men sikkert med Urette, opfattes som selvstændige Ætter, nemlig Shoshoni-Folkene i U. S. A., som ved et Bælte af fremmede Stammer (Yumaer, Athapaskere) skilles fra de to andre, Pimaerne i det vestlige og Nahuaerne i det sydlige Mexiko. Til den vide Udbredelse svarer saa store Forskelligheder i Kultur, som de næppe findes inden for nogen anden indiansk Sprogæt. Det laveste Trin repræsenteres af Stammerne paa de nordlige Plateauer, fattige, omstrejfende Horder, der lever af Jagt paa Smaavildt og Indsamling af vilde Planters Rødder, hvorfor de har faaet Spottenavnet diggers. De kaliforniske Stammer havde Del i de omboende Folkeslags stærkt specialiserede, men som Helhed ogsaa ret lavt staaende Kultur, mens Hopierne sidder inde med hele den ejendommelige Agerbrugskultur, der udmærker Puebloindianerne (s. d.). Paa et lignende Standpunkt staar de forskellige Pima-Stammer. Højest af alle naaede Nahua-Folkene, især det berømteste af disse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
