Print (PDF) - On this page / på denna sida - Utopi - Utrakvister - Utrecht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremtidssamfund er den moderne Kapitalismes U., hvor den tekniske Maskinismes Vidundere oprulles for Læseren med vældig Fantasi. Men Wells sværmer lige saa lidt for Kommunismen, som han tror paa Lighedens Gennemførelse, han er til en vis Grad konservativ i sin Fremtidsbetragtning. Menneskene udvikler sig efter hans Mening ikke til uselviske Engle; de etiske Fremskridt gaar ikke jævnsides med de tekniske. De betydeligste af Wells herhenhørende Værker er Romanen The food of gods og de tre hverandre udfyldende Rækker Afhandlinger, Anticipations, Mankind in the making og A Modern Utopia (1905). (Litt: Mohl, »Geschichte und Literatur der Staatswissenschaften«, Bind I [Erlangen 1855]; Fr. Kleinwächter, »Die Staatsromane« [Wien 1891]; anon. [v. Kirchenheim], Schlaraffia politica [Leipzig 1892]; E. H. Schmitt, »Der Idealstaat« [Berlin 1904]; J. Reiner, »Berühmte Utopisten« [Jena 1906]; L. V. Birch, »Fremtidsstaten« [H. G. Wells, Utopier] [i »Nationaløk. Tidsskr.«, Bind 44, Kbhvn 1906]). (K. V. H.). Edv. L. </chapter> <chapter name="Utrakvister"> Utrakvister, se Husitter. </chapter> <chapter name="Utrecht"> Utrecht ['y-trækt] 1) Kongeriget Nederlandenes mindste Provins, grænser i N. til Nordholland og Zuidersøen, i Ø. til Gelderland, i S. til Gelderland og Sydholland og i V. til Sydholland. 1386 km2 med (1924) 374063 Indbyggere, 274 pr. km2. U. afvandes hovedsagelig til Rhinen, hvis nordlige Arm Neder Rijn danner Provinsens Sydgrænse. Ved Wijk-bij-Duurstede afspærres ved Dæmning Kromme Rijn fra Neder Rijn (som derefter hedder Lek) og sender en Arm Vecht mod N. til Zuidersøen og en anden Arm Oude Rijn mod V. til Nordsøen. Den nordøstlige Del, Veluwe, afvandes af Eem til Zuidersøen. Her er Landet bakket og bestaar af Sand og Grus dækket af Heder og smaa Skovpartier. Folketætheden er ringe, og Beboerne ernærer sig for en stor Del ved Boghvededyrkning, Kvægavl og Tørvegravning. U.'s vestlige Halvdel er Marskland, hvis Overflade flere Steder ligger under Havfladen. Her er Kvægavlen betydelig, og der produceres en Mængde Smør og Ost. Agerbrug drives langs Kromme Rijn. Der dyrkes Hvede, Byg, Bønner og Ærter samt i SV. Frugt. Provinsens Færdselsveje konvergerer mod Hovedstaden U., der er den eneste større By. 2) Hovedstad i Provinsen U., c. 35 km SSØ. f. Amsterdam ved Kromme Rijn (en Arm af Rhinen), der her antager Navnet Oude Rijn (Gamle Rhin) og udsender en Arm Vecht til Zuider-Søen, ligger paa en frugtbar Slette ikke langt fra Grænsen af Geesten og har (1924) 149808 Indbyggere. U. danner et Knudepunkt for flere Jernbanelinier og er som Midtpunkt for Landets Hovedforsvarslinie i Ø. omgiven af Forter; tillige kan Omegnen sættes under Vand. De gamle Befæstninger er siden 1830 omdannede til smukke Promenader, dog er Byen endnu omsluttet af den gamle Fæstningskanal (Stads Buiten Gracht). Fra N. til S. gennemskæres U. af 2 Kanaler, Oude Gracht og Nieuwe Gracht. Blandt smukke Spadseregange nævnes Maliebaan, en Allé med 6 Rækker Træer. Blandt U.'s 20 Kirker, af hvilke flere er meget gamle, nævnes Katedralen St. Martin, bygget 1254—67 i gotisk Stil med et Taarn fra 14. Aarhundrede. 1674 ødelagdes Kirken delvis under et Uvejr, siden hvilken Tid Taarnet er skilt fra Koret ved et frit Rum, da der ikke har fundet nogen fuldstændig Restauration Sted. Taarnet har en Højde af 103 m og har et Klokkespil med 42 Klokker. Endvidere nævnes St. Pieters- og St. Jans-Kirken, begge i romansk Stil fra 11. Aarhundrede, samt St. Jacobs-Kirken fra 12. Aarhundrede. Det ved en Nybygning 1894 udvidede og med en smuk Aula forsynede Universitet er ved en Korsgang forbundet med Katedralkirken. Pavehuset (Paushuizen) ved Nieuwe Gracht (nu Sæde for Administrationen) er bygget af den senere Pave Adrian VI, f. i U. 1450. Justitsbygningen er opført 1837, hvor det bekendte Abbedi St. Paulus laa, Biblioteksbygningen var tidligere Kong Ludvig Napoleon's Palads; endelig nævnes Raadhuset, Rigsmønten, Kødhallen (1637), Alderdomsforsørgelsesanstalten i det tidligere Slot Oudaen (14. Aarhundrede) og Oldtidsmuseet i Parken Hoogeland. Det ærkebiskoppelige Museum rummer alle Grene af kirkelig Kunst. Arkivbygningen rummer et Stads- og et Rigsarkiv. U. er Sæde for en katolsk Ærkebiskop og en gammel-katolsk Biskop og har et Universitet (stiftet 1636) med et anseligt Bibliotek (300000 Bd), naturhistorisk Museum og botanisk Have, Øjenlægeanstalt, Tandlægeskole (den eneste i Landet), Veterinærskole samt det af Napoleon I oprettede Militærhospital. Industrien omfatter Fabrikation af Ultramarin og andre Farver, Savskæreri, Ølbryggeri, Cigar-, Orgel-, Klæde- og Uldvarefabrikation, Silkevæveri, Bogtrykkeri og Jernstøberi. Fabrikation af Sukker og Asfalt. Handel med Landbrugsprodukter. Tæt NØ. f. U. ligger den lille By De Bilt med Meteorologisk Institut, som flyttedes fra U. hertil. — U. (Oude Trecht = gamle Færgested) er en af de ældste bataviske Byer og kaldtes af Romerne Trajectum ad Rhenum, senere af Friserne og Frankerne Wiltaburg. 696 stiftedes her et Bispedømme af den hellige Willibrord. Dets Biskopper gjaldt i lang Tid som Hovedrepræsentanter for den kejserlige Magt i Nederlandene, indtil Grevskaberne Geldern og Holland hævede sig, og de maatte under hele Middelalderen føre uophørlige Kampe mod U.'s frihedselskende Borgere. 1527 afstod Biskop Henrik den verdslige Magt til Karl V. 1559 blev U. ophøjet til et Ærkebispedømme af Pave Paul IV. 1579 sluttedes U.-Unionen mellem de 7 nordlige Provinser i Nederlandene. Ifølge denne skulde Provinserne være evig forenede, som om de kun dannede en eneste Provins; dog forblev de i deres indre Anliggender næsten fuldstændig uafhængige. U.-Unionen gjaldt indtil 1795 som den højeste Statslov for de 7 forenede Nederlandes Republik. 1593 blev U. Sæde for Generalstaaten. 1672—74 var U. besat af Franskmændene. 1713 afsluttedes U.-Freden, der endte den spanske Arvefølgekrig, og hvis Forhandlinger strakte sig fra 1712 til 1715. (Joh. F.). M. H-n. </chapter>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
