- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
358

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Utopi - Utrakvister - Utrecht

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremtidssamfund er den moderne Kapitalismes U.,
hvor den tekniske Maskinismes Vidundere
oprulles for Læseren med vældig Fantasi. Men
Wells sværmer lige saa lidt for Kommunismen,
som han tror paa Lighedens Gennemførelse,
han er til en vis Grad konservativ i sin
Fremtidsbetragtning. Menneskene udvikler sig efter
hans Mening ikke til uselviske Engle; de etiske
Fremskridt gaar ikke jævnsides med de
tekniske. De betydeligste af Wells herhenhørende
Værker er Romanen The food of gods og de tre
hverandre udfyldende Rækker Afhandlinger,
Anticipations, Mankind in the making og A
Modern Utopia
(1905). (Litt: Mohl,
»Geschichte und Literatur der
Staatswissenschaften«, Bind I [Erlangen 1855]; Fr.
Kleinwächter
, »Die Staatsromane« [Wien 1891];
anon. [v. Kirchenheim], Schlaraffia
politica
[Leipzig 1892]; E. H. Schmitt, »Der
Idealstaat« [Berlin 1904]; J. Reiner,
»Berühmte Utopisten« [Jena 1906]; L. V. Birch,
»Fremtidsstaten« [H. G. Wells, Utopier] [i
»Nationaløk. Tidsskr.«, Bind 44, Kbhvn 1906]).
(K. V. H.). Edv. L.

Utrakvister, se Husitter.

Utrecht [’y-trækt] 1) Kongeriget
Nederlandenes mindste Provins, grænser i N. til
Nordholland og Zuidersøen, i Ø. til Gelderland, i S.
til Gelderland og Sydholland og i V. til
Sydholland. 1386 km2 med (1924) 374063
Indbyggere, 274 pr. km2. U. afvandes hovedsagelig
til Rhinen, hvis nordlige Arm Neder Rijn
danner Provinsens Sydgrænse. Ved
Wijk-bij-Duurstede afspærres ved Dæmning Kromme Rijn
fra Neder Rijn (som derefter hedder Lek) og
sender en Arm Vecht mod N. til Zuidersøen og
en anden Arm Oude Rijn mod V. til Nordsøen.
Den nordøstlige Del, Veluwe, afvandes af Eem
til Zuidersøen. Her er Landet bakket og
bestaar af Sand og Grus dækket af Heder og
smaa Skovpartier. Folketætheden er ringe, og
Beboerne ernærer sig for en stor Del ved
Boghvededyrkning, Kvægavl og Tørvegravning. U.’s
vestlige Halvdel er Marskland, hvis Overflade
flere Steder ligger under Havfladen. Her er
Kvægavlen betydelig, og der produceres en Mængde
Smør og Ost. Agerbrug drives langs Kromme
Rijn. Der dyrkes Hvede, Byg, Bønner og
Ærter samt i SV. Frugt. Provinsens Færdselsveje
konvergerer mod Hovedstaden U., der er den
eneste større By.

2) Hovedstad i Provinsen U., c. 35 km
SSØ. f. Amsterdam ved Kromme Rijn (en Arm
af Rhinen), der her antager Navnet Oude Rijn
(Gamle Rhin) og udsender en Arm Vecht til
Zuider-Søen, ligger paa en frugtbar Slette ikke
langt fra Grænsen af Geesten og har (1924)
149808 Indbyggere. U. danner et Knudepunkt
for flere Jernbanelinier og er som Midtpunkt
for Landets Hovedforsvarslinie i Ø. omgiven af
Forter; tillige kan Omegnen sættes under Vand.
De gamle Befæstninger er siden 1830
omdannede til smukke Promenader, dog er Byen
endnu omsluttet af den gamle Fæstningskanal
(Stads Buiten Gracht). Fra N. til S.
gennemskæres U. af 2 Kanaler, Oude Gracht og Nieuwe
Gracht. Blandt smukke Spadseregange nævnes
Maliebaan, en Allé med 6 Rækker Træer.

Blandt U.’s 20 Kirker, af hvilke flere er meget
gamle, nævnes Katedralen St. Martin, bygget
1254—67 i gotisk Stil med et Taarn fra 14.
Aarhundrede. 1674 ødelagdes Kirken delvis under
et Uvejr, siden hvilken Tid Taarnet er skilt
fra Koret ved et frit Rum, da der ikke har
fundet nogen fuldstændig Restauration Sted.
Taarnet har en Højde af 103 m og har et
Klokkespil med 42 Klokker. Endvidere nævnes St.
Pieters- og St. Jans-Kirken, begge i romansk
Stil fra 11. Aarhundrede, samt St.
Jacobs-Kirken fra 12. Aarhundrede. Det ved en
Nybygning 1894 udvidede og med en smuk Aula
forsynede Universitet er ved en Korsgang
forbundet med Katedralkirken. Pavehuset
(Paushuizen) ved Nieuwe Gracht (nu Sæde for
Administrationen) er bygget af den senere Pave
Adrian VI, f. i U. 1450. Justitsbygningen er opført
1837, hvor det bekendte Abbedi St. Paulus laa,
Biblioteksbygningen var tidligere Kong Ludvig
Napoleon’s Palads; endelig nævnes Raadhuset,
Rigsmønten, Kødhallen (1637),
Alderdomsforsørgelsesanstalten i det tidligere Slot Oudaen
(14. Aarhundrede) og Oldtidsmuseet i Parken
Hoogeland. Det ærkebiskoppelige Museum
rummer alle Grene af kirkelig Kunst.
Arkivbygningen rummer et Stads- og et Rigsarkiv. U.
er Sæde for en katolsk Ærkebiskop og en
gammel-katolsk Biskop og har et Universitet
(stiftet 1636) med et anseligt Bibliotek (300000 Bd),
naturhistorisk Museum og botanisk Have,
Øjenlægeanstalt, Tandlægeskole (den eneste i
Landet), Veterinærskole samt det af Napoleon I
oprettede Militærhospital. Industrien omfatter
Fabrikation af Ultramarin og andre Farver,
Savskæreri, Ølbryggeri, Cigar-, Orgel-, Klæde-
og Uldvarefabrikation, Silkevæveri,
Bogtrykkeri og Jernstøberi. Fabrikation af Sukker og
Asfalt. Handel med Landbrugsprodukter. Tæt
NØ. f. U. ligger den lille By De Bilt med
Meteorologisk Institut, som flyttedes fra U. hertil.
— U. (Oude Trecht = gamle Færgested) er en
af de ældste bataviske Byer og kaldtes af
Romerne Trajectum ad Rhenum, senere af
Friserne og Frankerne Wiltaburg. 696 stiftedes her
et Bispedømme af den hellige Willibrord. Dets
Biskopper gjaldt i lang Tid som
Hovedrepræsentanter for den kejserlige Magt i
Nederlandene, indtil Grevskaberne Geldern og Holland
hævede sig, og de maatte under hele
Middelalderen føre uophørlige Kampe mod U.’s
frihedselskende Borgere. 1527 afstod Biskop
Henrik den verdslige Magt til Karl V. 1559 blev U.
ophøjet til et Ærkebispedømme af Pave Paul
IV. 1579 sluttedes U.-Unionen mellem de 7
nordlige Provinser i Nederlandene. Ifølge
denne skulde Provinserne være evig forenede, som
om de kun dannede en eneste Provins; dog
forblev de i deres indre Anliggender næsten
fuldstændig uafhængige. U.-Unionen gjaldt indtil
1795 som den højeste Statslov for de 7 forenede
Nederlandes Republik. 1593 blev U. Sæde for
Generalstaaten. 1672—74 var U. besat af
Franskmændene. 1713 afsluttedes U.-Freden,
der endte den spanske Arvefølgekrig, og hvis
Forhandlinger strakte sig fra 1712 til 1715.
(Joh. F.). M. H-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free