Print (PDF) - On this page / på denna sida - Utugt - utugtige Skrifter og Afbildninger - Utzon-Frank, Aksel Ejnar - Utö - uudfyldte Dokumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derimod at opfordre eller indbyde til U. paa en saadan Maade eller stille usædelig Levevis saaledes til Skue, at derved Blufærdigheden krænkes, offentlig Forargelse gives eller omboende forulempes. Fremdeles straffes erhvervsmæssig U., naar vedkommende Kvinde har nogen voksen Mandsperson eller noget Barn over 2 Aar til Huse hos sig eller modtager Besøg i utugtigt Øjemed af Mandspersoner under 18 Aar. — Fuldstændig ophævet ved nævnte Lov er endvidere den hidtil hjemlede politimæssige Reglementering af Erhverv ved U. (»offentlige Fruentimmer«, hvis Færden er underkastet en Række særlige Politiforskrifter, og som bl. a. er pligtige til at underkaste sig regelmæssige Visitationer m. v., kendes herefter ikke mere), hvorimod der i Lovens §§ 4—14 er givet en Række Forskrifter sigtende til at modvirke Udbredelse af venerisk Smitte. A. Gl. Den norske Straffelov sætter ikke Straf for U. i Almindelighed, heller ikke for erhvervsmæssig U. Foruden Hor, Voldtægt og Blodskam straffes U. under forskellige særlige Omstændigheder, saaledes: tilsneget Samleje, U. under Trusler, underfundig Adfærd, Misbrug af egen betroet Stilling eller af den andens Afhængighedsforhold, U. med utilregnelige, med Børn under 16 Aar eller betingelsesvis 18 Aar. Videre straffes Forledelse til erhvervsmæssig U., Fremme af U. ved Misbrug af Stilling eller i vindesyg Hensigt samt det at afholde nogen fra at ophøre med at hengive sig til Prostitutionen. Unaturlig U. kan straffes; men Paatale finder alene Sted, naar det paakræves af almene Hensyn. Som Forseelse straffes Opfordring eller Indbydelse til U. paa offentligt Sted eller paa en Maade, som er skikket til at vække offentlig Forargelse. K. Ø. </chapter> <chapter name="utugtige Skrifter og Afbildninger"> utugtige Skrifter og Afbildninger. Den, som offentliggør et utugtigt Skrift, straffes med Fængsel eller Bøder. Samme Straf er anvendelig paa den, som sælger, uddeler eller paa anden Maade udbreder, eller som offentlig udstiller utugtige Afbildninger. Vanskeligheden ved de nævnte Bestemmelser ligger i Bestemmelsen af Ordet »utugtig«,. Retslivet vil her anlægge en ret grov Maalestok og navnlig kræve, at Skriftet eller Afbildningen i det hele skal have en usædelig Tendens. Paa den anden Side kan Strafbarheden heller ikke indskrænkes til rent pornografiske Produktioner, idet ogsaa den egentlige Litteratur kan fremtræde som saa utilslørede Fremstillinger eller Forherligelser af Usædelighed, at Skriftet med Rette maa betegnes som utugtigt. Grænsen er dog vanskelig at drage, idet Tidsaanden og Smagen paa dette Omraade er stærkt vekslende. Paa den Litteratur, som har faaet Klassicismens Stempel, bør Straffebestemmelserne ikke anvendes, selv om Smagen nu er kommen bort fra, hvad engang ansaas for tilladeligt. A. Gl. </chapter> <chapter name="Utzon-Frank, Aksel Ejnar"> Utzon-Frank, Aksel Ejnar, dansk Billedhugger, f. i Kbhvn 20. Marts 1888. Elev af teknisk Skole, af Akademiet et Semester 1906. Stipendierejser i Udlandet 1907—13. Vandt 1911 Aarsmedaillen for »Amleth« (Kunstmuseet), som gjorde Opsigt ved sin ypperlige Behandling af Bronzen. 1918 Prof. ved Akademiet, 1925 dets Direktør. Udstillede første Gang 1907, fra 1908 paa den frie Udstilling. Hans Kunst er stærkt bestemt af det søgende i Tiden og af dens Sans for det stiliserede og dekorative, og navnlig i sidste Henseende har han en forfinet Opfindsomhed, som har givet sig Udtryk i en Række ypperlige Arbejder. I det figurlige er han baaret af en omfattende kunstnerisk Kultur, bygget over Studier af Antik, Renaissance og orientalsk Kunst. Prøve derpaa er hans Kvindestatue i Kunstmuseet, »Beatrice« paa Søjlen paa Dantes Plads, og Statuen af en Slangedræber i Politigaarden. Overalt gør hans udviklede Sans for Materialets Egenskaber og Værdier sig gældende, og dette har bidraget til, at han som Lærer har evnet at samle en talrig og interesseret Skare af Elever om sig. Arbejder af ham findes ogsaa i Kunstindustrimuseet, i Sthlm og i Oslo. P. J. </chapter> <chapter name="Utö"> Utö ['u.t-ø.], Ø i Stockholms Skærgaard, Areal 23,3 km2. Terrænet er kuperet og skovklædt. Om Sommeren regulær Dampskibsforbindelse med Stockholm. Paa Nordspidsen staar det kendte Sømærke U. kvarn, flere Hoteller, Sommervillaer og nogle nu nedlagte Jerngruber, hvorfra der siden 16.—17. Aarhundrede leveredes Jernmalm, der særlig eksporteredes til Finland. Malmfeltet indeholder den sjældne Lithiumpegmatit. M. H-n. </chapter> <chapter name="uudfyldte Dokumenter"> uudfyldte Dokumenter. Hvis man har skrevet sit Navn under paa en Blanket, der ved at udfyldes antager Form af et Løfte fra Underskriveren, f. Eks. en Veksel, en Check, en Lejekontrakt o. s. v., og Udfyldningen sker uden ens Vilje, bliver man i Almindelighed ikke forpligtet derved. Har man saaledes underskrevet en Vekselblanket, der stjæles fra en, udfyldes og overdrages videre til godtroende Trediemand, bliver man ikke vekselforpligtet over for denne; thi Vekslen er falsk eller forfalsket, d. v. s. hidrører ikke med det Indhold, den har, fra Udstederen. Noget andet er, at man, hvis man har gjort sig skyldig i Uforsigtighed, kan blive erstatningspligtig over for godtroende Trediemand, der lider Tab derved. Dette gælder særlig, hvis man, som f. Eks. ved Udlevering af Checkhæfter, over for Banken paatager sig en særlig Pligt til at passe paa, at Blanketterne ikke kommer Uvedkommende i Hænde. — En særlig Situation opstaar, hvis man har givet det underskrevne u. D. fra sig til en anden, for at han kan udfylde det paa en bestemt Maade og derefter benytte det i Overensstemmelse med dets Indhold. Hvis han her overskrider sin Bemyndigelse ved at udfylde og benytte Dokumentet paa anden Maade, end han havde Lov til, bliver Spørgsmaalet, om Trediemand, der har indladt sig i Retshandler med Fuldmægtigen i Tillid til Dokumentet, kan erhverve nogen Ret over for Underskriveren paa Grundlag heraf. Det er nu for det første utvivlsomt, at hvis det drejer sig om et negotiabelt Dokument (f. Eks. Gældsbrev, Veksel, Konnossement), kan Underskriveren ikke over for godtroende Trediemand gøre den Indsigelse gældende, at Dokumentet er udfyldt af en Fuldmægtig paa anden Maade, end Udstederen havde bemyndiget ham til. Vedrører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
