Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uvaner - Uvanit - Uvarov, Sergej Semenovitsch - Uvarovit - Uvea - Uviolglas - uvirksomme Retshandler - Uvkusigsat - Uvula - uværdig til at tage Arv - Uxbridge - Uxmal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig ud fra den, kan man prøve at bytte om med
Makkeren. Mod den første af disse U. kan man
desuden bruge en Læderlap med Smaapigge
fæstet til Vognstangen. U. at fange Tømmen
med Halen kan man forhindre ved at binde
Halen med en tynd Snor til Skagle eller
Hammel.
Man kan ikke for indtrængende indskærpe sig
selv og andre, at over for U. er de
forebyggende Midler de bedste. Det gælder om at være
opmærksom paa de allerførste Tegn, thi har en
U. først sat sig fast, er den oftest ikke til at
helbrede. De U., der stammer fra
Behandlingen, lader sig, selv i deres Vorden, stundom
kun rette, naar Hesten kommer i andre og
bedre Hænder. Særlig kræver begyndende
Ondskabsfuldhed, at den, der skal omgaas Hesten,
har Evner til at behandle den godt, men
bestemt og uden Frygt, saa at den lidt efter lidt
kan faa Tillid til ham og Respekt for ham.
(C. G. B.). O. P.
Uvanit, Mineral af Sammensætning 2UO3,
3V2O3, 15H2O; det findes som kornede, brunlig
gule Masser af rombisk Krystalform ved St.
Rafael Smell nær Greenriver i Utah.
O. B. B.
Uvarov [u’varåf], Sergej Semenovitsch,
russisk Statsmand (1786—1855), var 1811—12
Kurator for Universitetet i Petrograd og siden
1818 Præsident for Videnskabernes Selskab.
Han virkede for Studiet af de østerlandske
Sprog og vandt selv et Navn som Orientalist.
1826—32 var han Senator (ɔ:
Højesteretsdommer) og 1833—48 Undervisningsminister;
grundlagde Universitetet i Kijev, holdt
Undervisningsvæsenet i stive, ortodokse Former. 1846 blev
U. Greve og 1849 Medlem af Rigsraadet. Hans
Søn Alexej U. (1824—85) drev arkæologiske
Studier i Sydrusland og stiftede det
arkæologiske Selskab i Moskva.
(E. E.). H. J-n.
Uvarovit, se Granat, S. 32.
Uvea [’u-], se Øje.
Uviolglas (fysisk), en Glassort, der er
særlig gennemtrængelig for meget kortbølgede
Straaler; gennem et 1 mm tykt Lag kan 50 %
af en Straaling med Bølgebredde 2,53. 10-5 cm
passere. Det anvendes derfor paa mange
forskellige Omraader. Saaledes kan man i
Astronomien ved at bruge Linser af U. opnaa, at Lyset
fra adskilligt flere Stjerner end normalt kan
paavirke en fotografisk Plade. Ligeledes
anvendes det i Lægevidenskaben, hvor det
gælder om at bestraale syge Legemsdele med
ultraviolet Lys.
A. W. M.
uvirksomme Retshandler. En Retshandel
kaldes uvirksom, naar den ikke har
Retsvirkning som saadan, d. v. s. ikke skaber Ret efter
sit principale Indhold, saaledes at den ikke
giver Løftemodtageren Ret til den ved
Retshandelen lovede Ydelse. Uvirksomheden kan
skyldes Retshandelens eget Indhold, f. Eks.
Udeblivelsen af en Betingelse. Endvidere Ydelsens
Umulighed (f. Eks. ved dens Tilintetgørelse)
eller den Omstændighed, at Ydelsens Erlæggelse
strider mod Trediemands Ret. I sidstnævnte
Tilfælde taler man om Løftegiverens Inkompetence
eller Uraadighed (s. d.), der enten kan skyldes,
at en anden er Ejer af eller har en begrænset
tinglig Ret (f. Eks. Panteret) i den Ting, Løftet
angaar, eller at Løftegiveren i Almindelighed
er uraadig over sin Formue, f. Eks. paa Grund
af Konkurs. Uvirksomhed maa sondres fra
Ugyldighed, der betegner en Mangel ved selve
Løftet, der bevirker, at dette ikke er bindende
for Løftegiveren. I og for sig kan man
naturligvis sige, at en fuldstændig ugyldig
Retshandel ogsaa er uvirksom; men paa den ene Side
vil man ikke betegne en Retshandel, hvis
Uvirksomhed skyldes dens eget Indhold, f. Eks. en
Betingelses Udeblivelse, som ugyldig, og paa
den anden Side kan et Løfte, der er uvirksomt
efter sit principale Indhold, dog skabe Ret for
Løftemodtageren, navnlig til Erstatning, f. Eks.
Salg af Trediemands Ting.
A. D. B.
Uvkusigsat (ɔ: »Vegsten«), Vestgrønland, 1)
smal, dyb Fjord, der fra 71 3/4° Bredde gaar
70 km mod N., nærlig parallel med
Indlandsisens Rand, og danner Svartenhuk Halvøens
Østgrænse. Kysterne er høje og stejle med kun
faa Landingspladser. Talrige lokale Isbræer
gaar ned mod Fjorden. Landet i Fjordens
Indre er lavt og har store Dalstrøg med Indsøer
mod NV. En Udløber af Indlandsisen kommer
Ø. fra ned til U., hvor den smelter bort uden
at danne Isfjelde. Fjorden har Navn efter et
gammelt Vegstensbrud paa Vestkysten.
2) Udsted i Umanaks Distrikt paa 71° Bredde
paa Vestsiden af U. Halvøen ved en Bugt, der
danner en brugelig Havn.
G. F. H.
Uvula [’u-], d. s. s. Drøbel (se Gane).
uværdig til at tage Arv. I dansk Ret kan
en Arving forbryde sin Arveret, særlig den,
som dræber eller øver Vold mod sin
Arvelader; men dansk Ret anerkender i det hele
ikke en Arveuværdighed, som giver en
Arvelader — saaledes som efter fremmede
Lovgivninger — en Ret til at gøre Tvangsarvingen
arveløs: se nærmere under arveløs.
V. B.
Uxbridge [’aksbridз], By i det sydlige
England, Middlesex, ved Colne og Grand Junction
Canal, har to Kirker, Torvehal, Kornbørs,
Jernstøberier, Maskinfabrikker, Bryggerier,
Teglværker, Handel med Korn;
Sporvognsforbindelse med Londons vestlige Forstad
Hammersmith. (1921) 12923 Indbyggere. Her førtes
1645 Forhandlinger mellem Karl I og
Parlamentet.
M. H-n.
Uxmal [uk’mal], Ruinby i Mexiko, ligger 48
km SSV. f. Merida i den vestlige Del af Staten
Yucatan paa Nordsiden af en fra NV. til SØ.
gaaende Kalkbjergkæde. U. synes at være
grundet omkring Aar 1000 e. Kr. Byerne
Chichen Itza, U. og Mayapan dannede et Forbund,
som bestod i et Par Aarh., en Blomstringstid
for Maya-Folkets Kultur. Ruinbyen U.
indtager henved 1 km2. Skoven gror over den, og
Bygningerne er for største Delen meget
sammenfaldne; nogle af dem gør sig dog endnu
stærkt gældende og hører til Mayakulturens
prægtigste Frembringelser. Materialet er en
gullig Kalksten, som blev brudt i Nærheden.
De 1—3 m tykke Mure bestaar indvendig af en
Kærne af uregelmæssige Sten, sat i en stærkt
bindende Kalkmørtel, men er beklædte med
veltilhugne Sten og rigt prydede med
Skulptur. I Almindelighed er Ydervæggene delte i en
nedre og en øvre Zone, af hvilke den nedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
