Print (PDF) - On this page / på denna sida - Uvaner - Uvanit - Uvarov, Sergej Semenovitsch - Uvarovit - Uvea - Uviolglas - uvirksomme Retshandler - Uvkusigsat - Uvula - uværdig til at tage Arv - Uxbridge - Uxmal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig ud fra den, kan man prøve at bytte om med Makkeren. Mod den første af disse U. kan man desuden bruge en Læderlap med Smaapigge fæstet til Vognstangen. U. at fange Tømmen med Halen kan man forhindre ved at binde Halen med en tynd Snor til Skagle eller Hammel. Man kan ikke for indtrængende indskærpe sig selv og andre, at over for U. er de forebyggende Midler de bedste. Det gælder om at være opmærksom paa de allerførste Tegn, thi har en U. først sat sig fast, er den oftest ikke til at helbrede. De U., der stammer fra Behandlingen, lader sig, selv i deres Vorden, stundom kun rette, naar Hesten kommer i andre og bedre Hænder. Særlig kræver begyndende Ondskabsfuldhed, at den, der skal omgaas Hesten, har Evner til at behandle den godt, men bestemt og uden Frygt, saa at den lidt efter lidt kan faa Tillid til ham og Respekt for ham. (C. G. B.). O. P. </chapter> <chapter name="Uvanit"> Uvanit, Mineral af Sammensætning 2UO3, 3V2O3, 15H2O; det findes som kornede, brunlig gule Masser af rombisk Krystalform ved St. Rafael Smell nær Greenriver i Utah. O. B. B. </chapter> <chapter name="Uvarov, Sergej Semenovitsch"> Uvarov [u'varåf], Sergej Semenovitsch, russisk Statsmand (1786—1855), var 1811—12 Kurator for Universitetet i Petrograd og siden 1818 Præsident for Videnskabernes Selskab. Han virkede for Studiet af de østerlandske Sprog og vandt selv et Navn som Orientalist. 1826—32 var han Senator (ɔ: Højesteretsdommer) og 1833—48 Undervisningsminister; grundlagde Universitetet i Kijev, holdt Undervisningsvæsenet i stive, ortodokse Former. 1846 blev U. Greve og 1849 Medlem af Rigsraadet. Hans Søn Alexej U. (1824—85) drev arkæologiske Studier i Sydrusland og stiftede det arkæologiske Selskab i Moskva. (E. E.). H. J-n. </chapter> <chapter name="Uvarovit"> Uvarovit, se Granat, S. 32. </chapter> <chapter name="Uvea"> Uvea ['u-], se Øje. </chapter> <chapter name="Uviolglas"> Uviolglas (fysisk), en Glassort, der er særlig gennemtrængelig for meget kortbølgede Straaler; gennem et 1 mm tykt Lag kan 50 % af en Straaling med Bølgebredde 2,53. 10-5 cm passere. Det anvendes derfor paa mange forskellige Omraader. Saaledes kan man i Astronomien ved at bruge Linser af U. opnaa, at Lyset fra adskilligt flere Stjerner end normalt kan paavirke en fotografisk Plade. Ligeledes anvendes det i Lægevidenskaben, hvor det gælder om at bestraale syge Legemsdele med ultraviolet Lys. A. W. M. </chapter> <chapter name="uvirksomme Retshandler"> uvirksomme Retshandler. En Retshandel kaldes uvirksom, naar den ikke har Retsvirkning som saadan, d. v. s. ikke skaber Ret efter sit principale Indhold, saaledes at den ikke giver Løftemodtageren Ret til den ved Retshandelen lovede Ydelse. Uvirksomheden kan skyldes Retshandelens eget Indhold, f. Eks. Udeblivelsen af en Betingelse. Endvidere Ydelsens Umulighed (f. Eks. ved dens Tilintetgørelse) eller den Omstændighed, at Ydelsens Erlæggelse strider mod Trediemands Ret. I sidstnævnte Tilfælde taler man om Løftegiverens Inkompetence eller Uraadighed (s. d.), der enten kan skyldes, at en anden er Ejer af eller har en begrænset tinglig Ret (f. Eks. Panteret) i den Ting, Løftet angaar, eller at Løftegiveren i Almindelighed er uraadig over sin Formue, f. Eks. paa Grund af Konkurs. Uvirksomhed maa sondres fra Ugyldighed, der betegner en Mangel ved selve Løftet, der bevirker, at dette ikke er bindende for Løftegiveren. I og for sig kan man naturligvis sige, at en fuldstændig ugyldig Retshandel ogsaa er uvirksom; men paa den ene Side vil man ikke betegne en Retshandel, hvis Uvirksomhed skyldes dens eget Indhold, f. Eks. en Betingelses Udeblivelse, som ugyldig, og paa den anden Side kan et Løfte, der er uvirksomt efter sit principale Indhold, dog skabe Ret for Løftemodtageren, navnlig til Erstatning, f. Eks. Salg af Trediemands Ting. A. D. B. </chapter> <chapter name="Uvkusigsat"> Uvkusigsat (ɔ: »Vegsten«), Vestgrønland, 1) smal, dyb Fjord, der fra 71 3/4° Bredde gaar 70 km mod N., nærlig parallel med Indlandsisens Rand, og danner Svartenhuk Halvøens Østgrænse. Kysterne er høje og stejle med kun faa Landingspladser. Talrige lokale Isbræer gaar ned mod Fjorden. Landet i Fjordens Indre er lavt og har store Dalstrøg med Indsøer mod NV. En Udløber af Indlandsisen kommer Ø. fra ned til U., hvor den smelter bort uden at danne Isfjelde. Fjorden har Navn efter et gammelt Vegstensbrud paa Vestkysten. 2) Udsted i Umanaks Distrikt paa 71° Bredde paa Vestsiden af U. Halvøen ved en Bugt, der danner en brugelig Havn. G. F. H. </chapter> <chapter name="Uvula"> Uvula ['u-], d. s. s. Drøbel (se Gane). </chapter> <chapter name="uværdig til at tage Arv"> uværdig til at tage Arv. I dansk Ret kan en Arving forbryde sin Arveret, særlig den, som dræber eller øver Vold mod sin Arvelader; men dansk Ret anerkender i det hele ikke en Arveuværdighed, som giver en Arvelader — saaledes som efter fremmede Lovgivninger — en Ret til at gøre Tvangsarvingen arveløs: se nærmere under arveløs. V. B. </chapter> <chapter name="Uxbridge"> Uxbridge ['aksbridз], By i det sydlige England, Middlesex, ved Colne og Grand Junction Canal, har to Kirker, Torvehal, Kornbørs, Jernstøberier, Maskinfabrikker, Bryggerier, Teglværker, Handel med Korn; Sporvognsforbindelse med Londons vestlige Forstad Hammersmith. (1921) 12923 Indbyggere. Her førtes 1645 Forhandlinger mellem Karl I og Parlamentet. M. H-n. </chapter> <chapter name="Uxmal"> Uxmal [uk'mal], Ruinby i Mexiko, ligger 48 km SSV. f. Merida i den vestlige Del af Staten Yucatan paa Nordsiden af en fra NV. til SØ. gaaende Kalkbjergkæde. U. synes at være grundet omkring Aar 1000 e. Kr. Byerne Chichen Itza, U. og Mayapan dannede et Forbund, som bestod i et Par Aarh., en Blomstringstid for Maya-Folkets Kultur. Ruinbyen U. indtager henved 1 km2. Skoven gror over den, og Bygningerne er for største Delen meget sammenfaldne; nogle af dem gør sig dog endnu stærkt gældende og hører til Mayakulturens prægtigste Frembringelser. Materialet er en gullig Kalksten, som blev brudt i Nærheden. De 1—3 m tykke Mure bestaar indvendig af en Kærne af uregelmæssige Sten, sat i en stærkt bindende Kalkmørtel, men er beklædte med veltilhugne Sten og rigt prydede med Skulptur. I Almindelighed er Ydervæggene delte i en nedre og en øvre Zone, af hvilke den nedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
