Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaaben - Vaaben - Vaabenart - Vaabenbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dolke, Sabler. Hertil slutter sig Økser, Køller,
Stridshamre etc., medens en særlig Art udgøres
af de saakaldte Stangvaaben, ɔ: et blankt
Vaaben paa et langt Skaft. Af disse haves Spyd,
Lanser, Spær, Piker, Partisaner, Hellebarder,
Plejle, Morgenstjerner (oftest en Mellemting
mellem Køllen og Piken). Fjernvaabnene
er Vaaben, hvormed man paa længere eller
kortere Afstand kan ramme og beskadige sin
Modstander. Det ældste Fjernvaaben, naar
undtages Sten, er vel Kastespydet, som har holdt
sig langt ned i Tiden. Fjernvaabnene kan deles
i de lettere eller
Haandskydevaabnene, der kun kræver Betjening af een Mand, og
de sværere eller det svære Skyts, som
kræver flere Mands Betjening, men ogsaa har
større Virkning.
De ældre Tiders Haandskydevaaben var
Kastespydet, Slyngen, Haandbuer, Korsbuer eller
Armrøste. Det svære Skyts bestod af Katapulter,
Ballister og nordiske Blider. Efter Krudtets
Opfindelse og Indførelse fremkommer
Haandskydevaabnene: Lodbøsser og Haandbøsser. Senere
udvikles Pistoler, lange Rør, Musketter,
Arkebuser, Hager, det svære Skyts: Kartover,
Kanoner samt Mortérer. Det svære Skyts inddeles
efterhaanden atter i Feltskyts (det letteste),
Belejringsskyts og Fæstningsskyts, medens
Mortérerne, der kastede Bomber i høje, krumme
Baner, erstattes af korte, svære Kanoner eller
Haubitser. Dækvaabnene spillede i tidligere Tider en
fremtrædende Rolle. I vore Dage er Dækvaaben,
Kyradser, indskrænkede til enkelte
Rytterregimenter, hvor de endda mere er til Pryd end til
Gavn. Over for Nutidens Skydevaaben yder de
ingen Beskyttelse, derimod over for de blanke
Vaaben. I ældre Tider var Dækvaabnene Hjelm,
Skjold og Brynje enten af Læder kogt i Olie
eller af flere Lag af Lærred med paasyede
Ringe eller Metalskæl, derefter Ringefletværk, og
sluttelig Bryst- og Rygplade af Jern eller Staal
og Skinner til Dækning for Lemmerne.
Handsker og Sko af samme Materiale, men
naturligvis leddede. Om de forskellige ovennævnte
Vaaben se i øvrigt Specialartiklerne.
Skønt ikke Vaaben i fornævnte Betydning:
altsaa mere haandgribelige, maa dog de
efterfølgende Kampmidler fra Verdenskrigen
nærmest høre ind under samme Kategori. Og skønt
disse Kampmidler er af en mere luftig
Beskaffenhed — for nogles Vedkommende i alt Fald
— kan de dog ogsaa paa en Maade deles i
Angrebs- og Forsvarsmidler eller V.
Først skal saaledes nævnes Faldpilen: en
kortere eller længere smækker Staalstang med
en Od paa Enden. Saadanne lod man i større
eller mindre Mængder falde fra
Flyvemaskinerne. Og selvfølgelig gik en saadan lukt igennem
alt, hvad den stødte paa af ikke alt for hærdet
Materiale, naar den ramte. Men naturligvis
var dette ikke altid givet. Og derfor blev det
et kostbart V., der tabte sin Betydning. Den
afløstes af Faldbomber af forskellig mere
eller mindre eksplosiv Art. Disse frembragte
naturligvis en betydeligere Virkning. Et andet
Angrebsmiddel er Haandgranaten, der
jo er gammelkendt og haandteredes af tidligere
Tiders Grenaderer. Haandgranaten kan være
rund eller cylindrisk — med et Skaft. Den
slynges mod Modstanderen og kan enten eksplodere
i Anslaget, eller Tændmekanismen udløses ved
Kastet ved en Snor eller en antændt Lunte.
Ogsaa Enkeltmandstanken for en
enkelt »Rytter«, der ved sine Larvehjulkæder
med stor Fart kan komme frem i Terrainet,
kan vel kaldes et Angrebsvaaben. Endelig haves
Giftgasbomber, Taarebomber og
lignende.
Dækmidlerne er færre og nærmest
svagere, saasom Dækskærme, Gasmasker
samt Røg- og Taageudvikling for at
skjule Bevægelser.
C. H.
Vaaben, i heraldisk Betydning Betegnelsen
for det med Figurer i Metaller og Farver
bemalede Skjold og den til dette hørende Hjelm
med Hjelmklæde og Hjelmtegn. Hjelmen
erstattes undertiden af en Rangkrone. De
saakaldte Pragtstykker — Vaabentelt,
Skjoldholdere, Ordenskæder m. m. — kan indgaa som Led
i det fuldstændige V. Se Heraldik.
P. B. G.
Vaabenart. Man skelner mellem forskellige
V. eller Vaaben. Saaledes udgør Fodfolk,
Rytteri, Artilleri, Ingeniørtropper og Flyvetropper
m. fl. hver sit Vaaben, hvoraf atter de tre
første undertiden benævnes
Hoved-Vaaben, i Modsætning til de sidste, der kaldes
Special- eller Hjælpe-Vaaben.
O. F.
Vaabenbog, Betegnelse for en utrykt eller
trykt Samling af heraldiske Vaabener, ofte
ledsagede af nærmere Beskrivelse eller af
genealogiske Oplysninger. Blandt middelalderlige
Arbejder af denne Art kan særlig nævnes en af
den nederlandske Herold Gelre i Tiden
1334—75 anlagt V., nu i Det kgl. Bibliotek i Bryssel,
udgivet i 4 Bind af Victor Bouton (Paris
1881 ff.), den saakaldte
Züricher-Wappenrolle fra omkring 1340, udgivet af H.
Runge (Zürich 1860), af hvilken en ny
tidssvarende Udgave er under Forberedelse,
endvidere »Codex Sefken« eller »Wappenbuch von
den Ersten« fra det 14. Aarhundrede, udgivet
af G. A. Seyler og Ad. M. Hildebrandt
(Berlin 1893), og den af Conrad von
Grünenberg 1483 i Konstanz afsluttede V.,
udgivet af von Stillfried og
Hildebrandt (Berlin 1876—84). Det engelske
Society of Antiquaries i London ejer et Haandskrift
fra c. 1300 med omtrent 500 Vaabener. Af stor
Betydning er »Vaabenkongen Bayerns«
V. fra Begyndelsen af det 15. Aarhundrede,
udført af Claes Heinenszoon, Herold hos
Hertug Vilhelm VI, Greve af Holland, hvilket
Manuskript 1918 blev solgt i Amsterdam paa
Auktion efter Bogsamleren Coenen van’s
Gravesloot. Sverige besidder den
»Berghammer’ske« V., et halvt Aarhundrede yngre end
Gelres. Danske V. kendes først fra det 17.
Aarhundrede, navnlig udførte af Adelsfruer, Jytte
Gyldenstierne, Lisbet Bryske m.
fl. Det kan endelig anføres, at alle franske
Vaabener paa Ludvig XIV’s Befaling indførtes
i en Matrikel, Grande Maîtrise eller Armorial
de la généralité. Flere Ridderordener førte
egne V. Elefantriddernes og
Danebrog-Storkorsriddernes Vaabener er saaledes samlede i V.,
der stadig holdes à jour af Ordenskapitlets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
