- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
369

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaabenbrødre - Vaabendans - Vaabendrager - Vaabenfluer - Vaabenforbud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samtlige V. ud af den kjøbenhavnske Afdeling,
saa længe denne tæller 150 Medlemmer. Blandt
samme Afdelings Medlemmer vælges ligeledes
af samtlige V. en Kontrolkomité.
Hovedgeneralforsamlingen, der
bestaar af Repræsentanter fra alle Afdelinger (1
for hver 100 Medlemmer), har den øverste
Myndighed i Selskabets Anliggender. Enhver
Afdeling vælger en Afdelingsbestyrelse, men i
alle ikke rent lokale Anliggender har
Overbestyrelsen under Ansvar til Kontrolkomiteen og
Hovedgeneralforsamlingen den afgørende
Myndighed.

Den 7. Decbr 1863 overtog Kong Christian IX
Posten som Protektor. Efter Krigen 1864 er det
en Selvfølge, at der kom en stærk Tilstrømning
af nye Medlemmer, hvis Antal i Slutningen af
Krigsaaret var 5289. En ganske særlig Tilgang
bevirkede Bestemmelsen om, at Adgangen til
Selskabet skulde sluttes, saaledes at senere
indmeldte Medlemmer ikke fik Ret til at nyde
Selskabets Goder. Som Følge heraf steg
Medlemsantallet fra Juli 1875 til 31. Juli 1876 fra
20572 til 30130. Hermed naaedes det højeste
Medlemsantal, der fordelte sig paa 159 Afdelinger.

Fra Selskabets Stiftelse den 10. Apr. 1859
indtil Udgangen af 1926 er i alt anvendt: Til
Begravelseshjælp 1891430 Kr, til etaarig
Understøttelse 2184473 Kr, til Sygehjælp eller
Understøttelse i Sygdomstilfælde 2707930 Kr, til
Kontingenthjælp 564525 Kr. Som Laan til 82471
Medlemmer er indtil Udgangen af 1905, da
Laanene ophørte, i alt udbetalt 12311484 Kr.

I de sidste Aar er Administrationens
Bestræbelser særlig gaaet ud paa at finde en Form for
Afviklingen i Selskabets sidste Dage, hvorved
der kan skaffes de sidstlevende V. saa gode
Kaar som muligt. Trods de ikke faa Storme,
som Selskabet har oplevet, er det dog ved
mange forskellige Mænds Energi og Dygtighed,
blandt hvilke maaske særlig maa nævnes
afdøde Justitsraad J. F. Johansen, der bragte
Selskabet ud over de første Vanskeligheder,
fuldt ud lykkedes at løse dettes saa
overordentlig smukke Opgaver paa en udmærket og
anerkendelsesværdig Maade.

Paa Selskabets Forlag udgives et Tidsskrift:
»Selskabet de danske Vaabenbrødres Tidende«.
Tidsskriftet udgaar, saa ofte Overbestyrelsen
finder Anledning dertil.

I det Tilfælde, at Selskabet opløses, maa
ingen Deling af dets Midler finde Sted. En
Generalforsamling tager da Bestemmelse om, til
hvilken Myndighed man vil overdrage
Midlernes Forvaltning, med den Forpligtelse at
anvende dem til trængende Vaabenbrødres og
disses Enkers Bedste, samt efter at alle, som
har haft Krav paa Selskabet, er uddøde, da at
anvende Midlerne til Understøttelse for
trængende og veltjente Militære af Hær og Flaade.

Den 1. September 1926 var Selskabets
Medlemsantal 487 fordelt i 97 Afdelinger.

Efterhaanden som Afdelingerne opløses,
anbringes Afdelingsfanerne i Landets Kirker,
saafremt den paagældende Styrelse ønsker det og
gaar ind paa Selskabets Betingelser for
Anbringelsen i Kirken. I modsat Fald opbevares
Fanen paa Koldinghus.

Hans Majestæt Kongen er Selskabets
Protektor.

(Litt.: »Love for Selskabet »De danske
Vaabenbrødre««; »Selskabet De danske
Vaabenbrødre 1859—84« ved Kreditforeningsdirektør,
Overretssagfører Hein [Kbhvn 1884]; »Selskabet De
danske Vaabenbrødres Historie gennem 50 Aar«
ved Hospitalsforstander Jens Jensen [Kbhvn
1910]).
O. F.

Vaabendans, Dans med Sværd eller Spyd i
Haand, forekommer fra de ældste Tider hos de
fleste, saavel vilde som civiliserede Folkeslag,
enten som Led i religiøs Kultus, som Udslag af
krigeriske Tilbøjeligheder eller som
Forlystelser ved almindelige Folkefester. Hos Grækerne
omtales navnlig en V. ved Navn Pyrrhiche
(s. d.), der udøvedes i adskillige græske
Stammer; hos Romerne omtales navnlig
Saliernes (s. d.); om V. hos Germaner i ældre og
senere Tider se Sværddans.
(S. L.). H. H. R.

Vaabendrager, den Svend, der bærer
Ridderens Vaaben for ham, sml. Væbner (se
Riddervæsen).
J. O.

Vaabenfluer (Stratiomyidæ), Familie af
orthoraphe Fluer (s. d.), karakteriserede ved, at
Antennerne har tre tydelige Led og en Svøbe,
dannet af en lang Række utydelige Led.
Vingerne er smaa;
Scutellum bærer ofte
Torne. V. angives som
oftest dels paa Grund
af Antennernes
Bygning, dels paa Grund
af Larvens Udseende
og Maade, hvorpaa
Puppehuden revner,
af alle Brachycerer at staa Nemocera (se
Fluer) nærmest. Der er beskrevet c. 1000
Arter. Hovedslægter i Danmark er Stratiomys
og Odonthomyia. Det er gennemgaaende store
eller middelstore Fluer med livlige Farver
(brun, gul, hvid). Bagkroppen er hyppigst
meget flad og bred og Vingerne smaa. Scutellum
bærer 2 Torne, deraf Navnet Vaabenflue. De er
almindelige paa Skærmplanter. Larven er
mærkværdig lang (2—3 Tommer). Legemet er fladt
og har som oftest en lang vel afsat Hale. Efter
det lille Hoved følger 11 Segmenter. Huden er
bøjelig, og Dyret kan svømme ved at bugte
Kroppen op og ned. Bagenden ender i en meget
smuk Haarkrans, i hvis Midte ligger to store
Spirakler. Med Haarkransen holder Larven sig
fast til Vandoverfladen. Naar den forskrækkes,
lukker den Haarkransen sammen, indeslutter i
denne en Luftblære og synker nedad. De øvrige
Spirakler er lukkede, men paaviselige. Paa det
meget lille Hoved sidder et Par haarede
Palper, der hvirvler Smaadyrene ind i Munden.
Forpupningen foregaar inde i Larvehuden, der
bliver haard og stiv, idet der i Huden aflejres
Kalksalte. Puppen er i Sammenligning med
Larven overmaade lille og ligger midt i
Larvehuden. Puppehuden revner ved en Fure paa
langs. Adskillige Larver findes i ualmindelig
varme Kilder, i Saltsøer og paa lignende
Lokaliteter, hvor Dyreliv vanskelig kan trives.
C. W-L.

Stratiomys chamæleon.
Stratiomys chamæleon.


Vaabenforbud, folkeretlige. Bestræbelserne
for at mildne Krigens Grusomhed har ført til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free