Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Waadt - Waag - Vaagaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
268994, men tog derefter stærkt af, saaledes at
det 1880 kun udgjorde 235349. Senere har
Folkemængden atter været i Tiltagen.
Hovednæringsvejene er Agerbrug og Vinavl
paa Højsletten samt Kvægavl i Alperne og
Jurabjergene. Navnlig Landet mellem Søerne er
overordentlig veldyrket. Vinen dyrkes i
Rhône-Dalen og ved Genfersøen, Tobak ved Broye
samt omkring Grandson og Vevey, i hvilke Byer
der drives en betydelig Tobaksindustri.
Kvægbestanden udgøres (1926) af 18254 Heste, 130702
Stkr. Hornkvæg, 70165 Svin, 7513 Faar og 9873
Geder. Bjergværksdriften leverer Bygnings- og
Møllesten fra Jorat og Jura samt mindre
Mængder af Salt, Marmor og Brunkul. De nordlige
Egne ved Neuchâtel- og Murten-Søerne er rige
paa Tørv. Og desuden findes svovlholdige
Kilder ved Lavey, Yverdon og Alliaz. Industrien,
der sysselsætter 34 % af Befolkningen, hører
fortrinsvis hjemme i Jurabjergene, og dens mest
kendte Frembringelser er Ure fra Val de Joux,
Spilledaaser fra St. Croix og Jernvarer fra
Vallorbe. Desuden kan nævnes Chokolade fra
Lausanne og Vevey. Handelen fremmes ved et tæt
Vej- og Jernbanenet samt ved Søernes
Dampskibsruter. De vigtigste Udførselsprodukter er
Vin, Kvæg, Ost, Træ, Ure og Spilledaaser samt
Cigarer. En vigtig Indtægtskilde er
Fremmedbesøget i Alpeegnene og paa Genfersøens
Nordkyst. De mest besøgte Steder er Hovedstaden
Lausanne samt Kurstederne Montreux, Bex og
Ormont-Dalene. Forfatningen, der
daterer sig fra 1. Marts 1885, er
repræsentativ-demokratisk med fakultativt Referendum og
Initiativ med Hensyn til Lovforslag, men med
obligatorisk Referendum for Udgifter, der
overskrider 1/2 Mill. frc. Lovgivende Magt har det
store Raad, der vælges af Folket og har et
Medlem for hver 450 Vælgere; udøvende Magt
har Statsraadet, der ligeledes vælges af Folket,
og som har 7 Medlemmer. I administrativ
Henseende deles W. i 19 Distrikter, 388 Kommuner.
Hver Valgkreds har et Fredsdommerembede og
hvert Distrikt en Underret paa 5 Medlemmer.
Øvre Instans er Kantonalretten. Statskirken er
reformert, men ved Siden af denne bestaar der
en ligeledes reformert, men pietistisk Frikirke.
Katolikkerne staar under Biskopperne i
Lausanne og Sion. I Lausanne findes et Universitet
med 5 Fakulteter; desuden har W. et
Lærerseminarium og nogle Fortsættelses- og
Haandværksskoler. I militær Henseende er W. delt
mellem 1. og 2. schweiziske Division. Kantonets
Vaaben er et hvidt og grønt tvedelt Skjold
med Indskriften Liberté et Patrie.
Historie. W. er en af de Egne i Schweiz,
hvor man har fundet talrige Pælebygninger.
Efter Slaget ved Bibracte (58 f. Kr.) blev
Landet besat af Cæsar og koloniseredes
efterhaanden saa grundigt af Romerne, at det stedse er
forblevet et romansk Land. I 3. og 4. Aarh.
e. Kr. hærgedes W. flere Gange af
Alemannerne, i 5. Aarh. erobredes det af Burgunderne og
534 af Frankerne. Det udgjorde en Del af Karl
den Store’s Rige og kom 888 under Øvre
Burgund og med dette 1032 under det tyske Rige,
hvorefter det gaves som Len til Huset
Zähringen. Da dette var uddød 1218, erobrede
Greverne af Savojen efterhaanden W. med
Undtagelse af Lausanne, hvis Biskop beholdt den
verdslige Magt, som Kongen af Burgund 1011
havde forlenet ham med; 1270 blev han
anerkendt som Rigsfyrste. I 15. Aarh. begyndte Bern
at udvide sig paa Savojens Bekostning og tog
efterhaanden alt det Land, der nu udgør
Kanton W., samt paatvang det den reformerte
Lære. Bern lod W. styre ved Landfogder;
det Forsøg, der 1723 gjordes paa at frigøre sig
for Berns Herredømme, strandede paa
Lausannes Utilbøjelighed til at deltage i en
Opstand. Først 1798, da Franskmændene rykkede
ind, erklærede W. sig for selvstændig og
proklamerede den Lemanske Republik,
der dog allerede samme Aar under Navn af
Kanton Leman tiltraadte den helvetiske
Republik. Omraadet var det samme som nu med
Undtagelse af Avenches og Payerne, der først
tilkom 1803. Ved Mediationsakten af 1803 blev
\V. under sit gamle Navn selvstændig Kanton i
det schweiziske Edsforbund, og der vedtoges en
repræsentativ-demokratisk Forfatning, som 1831
revideredes i yderligere demokratisk Retning.
I Sonderbundskrigen 1847 stod W. paa de
liberale Kantoners Side og antog 1848 den ny
Forbundsforfatning. 1839—46 herskede religiøse
Tvistigheder, der 1845 paa Grund af
Regeringens vaklende Holdning i Anledning af
Spørgsmaalet om Jesuitternes Udvisning endogsaa
medførte en ublodig Revolution, ved hvilken
Regeringen styrtedes og Forfatningen
revideredes. Da derpaa mange Gejstlige over for den
ny radikale Regering vægrede sig ved at
forkynde en politisk Proklamation fra
Prædikestolen, blev de afsatte, men dannede derpaa
under Alex. Vinet’s Ledelse den endnu
eksisterende Frikirke. Yderligere
Forfatningsrevisioner fandt Sted 1861, 1872, da man fik fakultativt
Referendum, og 1885, da den progressive
Indkomstskat indførtes. Det som oftest herskende
radikale Parti er i kantonale Sager
overordentlig fremskridtsvenligt, men forholder sig lige
over for Forbundsregeringen stærkt
lokalpatriotisk og er ikke sjælden gaaet sammen med de
konservative Kantoner for at hindre Styrkelse
af Centralmagten. 1879 var W. et af de 3
Kantoner, der stemte mod Forbundets Subvention
til St.-Gotthards-Banen. (Litt.: Verdeil,
Histoire du canton de Vaud [1856];
Vuillemin, Le canton de Vaud [1885]; Archinard,
Histoire de l’Église du canton de Vaud [1881];
Renaud Blanchard, Géographie du
canton de Vaud [1889]).
(H. P. S.). O. K.
Waag [va.k], se Váh.
Vaagaa, Herred, Nord-Gudbrandsdal
Sorenskriveri, Gudbrandsdal Politidistrikt, 1299
km2 med (1920) 3154 Indbyggere, altsaa c.
2,8 pr. km2, udgøres af V. Præstegæld, det
omgives af Herrederne Lom, Lesja, Dovre,
Sel, Heidal, Østre Slidre og Vang. —
Herredet er et Indlandsherred liggende omkring
Vaagaavand og øvre Del af Sjoas Dalføre
(Hedalselven). Af Fjelde mærkes Hedalsmuen
(1743 m), Sjugursjøpiggen (1636 m),
Sikkildsdalshornet, Sikkilshø (1782 m) m. fl. og
vestligst Jotunheimens (s. d.) af mægtige
Tinder og Bræer opfyldte østre Afskraaning. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
