Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaagø - Wåhlin, Hans Fredrik Theodor - Vaal - Waal - Vaale - Vaale - Vaaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
m; i den vestlige Del skærer den nævnte
Sørvaag Fjord sig dybt ind, og Landet N. f. denne
er et vildt og skarpformet Fjeldparti, hvor
Øens højeste Punkt, Arnefjeld, naar 722 m, og
flere andre Tinder over 700 m. V. danner
sammen med Myggenæs (s. d.) V. Syssel, hvis
hele Areal er 187,9 km2, hvoraf kun c. 1,8 %
er dyrket. 1925 havde det 2102 Indbyggere
(1911: 1640, 1860: 829). Af Kreaturhold var der
1924: 133 Heste, 487 Stkr. Hornkvæg og 7352
Faar. Syslet udgør et Præstegæld (Pastorat)
under Færøernes Provsti (Kbhvns Stift) og
omfatter 5 Sogne: Sandevaag, Midvaag, Sørvaag,
Bø og Myggenæs. Den betydeligste Bygd er
Midvaag.
M. S.
Wåhlin, Hans Fredrik Theodor,
svensk Arkitekt, f. i Lund 16. Decbr 1864,
Afgangseksamen fra Chalmers tekniske Institut
i Göteborg 1887 og fra Kunstakademiet i Sthlm
1891. W. har praktiseret som Arkitekt i Malmö
fra 1894—1910 og i Lund fra 1910; han blev
1902 ansat som Domkirkearkitekt i Lund. Af
hans Arbejder kan nævnes:
Udstillingsbygningerne i Malmö 1896, Annedalskirken i Göteborg
1910, Gustafskirken i Kbhvn 1911, Det
botaniske Museum i Lund 1913. W. har restaureret
flere Kirker i Skåne og har udgivet
forskellige Arbejder over kunsthistoriske Emner,
hvoraf kan nævnes Horologium mirabile lundense
(Det astronomiske Ur i Lunds Domkirke 1923).
C. B-r.
Vaal [holl. fa.£, engelsk va.£], Kai Gariep,
Flod i Sydafrika, Biflod til Oranje-Floden,
udspringer paa de vestlige Skraaninger af
Drake-Bjergene i Transvaal og flyder i mange
Krumninger først i vestlig, derefter i sydvestlig
Retning, til den nær ved Douglas udmunder i højre
Bred af Oranje. Dens Tilløb i højre Bred fra
Transvaal er kun smaa og vandfattige som
Zand, Mooi, Harts o. a.; derimod afvander den
saa godt som hele Oranje-Kolonien gennem sine
Tilløb i venstre Bred: Klip River, Wilge R.,
Valsch R., Vet R. og den store Modder R.
Fra Indmundingen af Klip R. til Warrenton
danner V. Grænsen mellem Transvaal og
Oranje-Kolonien. Skønt den er 680 km lang, spiller den
kun en ubetydelig Rolle for Samfærdselen, da
dens Vandmængde kun er ringe, og den flere
Steder danner Vandfald og Strømsnævringer.
Den har givet Navn til Provinsen Transvaal
(= hinsides Vaal).
C. A.
Waal [va.£], sydlig Arm af Rhinen, skiller
sig fra Rhinen 2,5 km neden for dennes
Indtræden i Nederlandene, optager 2/3 af
Vandmængden og har en Længde af 84 km indtil
Loevenstein, hvor den optager Maas og indtil
Dordrecht antager Navnet Merwede. Denne
deler sig i Ny-Merwede, der falder ud i
Hollandsch Diep og Neder-Merwede, der fra
Dordrecht hedder Gamle (Oude) Maas, som
udmunder i Ny (Nieuwe) Maas, under hvilket
Navn den udmunder ved Hoek van Holland i
Nordsøen.
(Joh. F.). M. H-n.
Vaale, 1) Odin’s Søn, født af Rind (s. d.) for
at hævne Balder’s Død; han vasker og klipper
sig ikke, før Hævnen er fuldbyrdet. 2) Loke’s
Søn, som omskabte sig til Ulv og sønderrev sin
Broder Nare, med hvis Tarme Aserne bandt
Loke.
(A. O.). G. K-n.
Vaale, Herred, Vaale Præstegæld og
Sogn, Mellem-Jarlsberg Sorenskriveri,
Nord-Jarlsberg Politidistrikt, Vestfold Fylke, 86,0 km2
med (1920) 2739 Indbyggere, altsaa c. 32 pr.
km2, udgøres af V. Præstegæld med V. og
Undrumsdal Sogne; det omgives af
Herrederne Ramnes, Botne, Sande, Hurum, Borre og
Sem. Herredet ligger paa Vestsiden af
Oslofjorden, mod hvilken det paa en kortere
Strækning grænser S. f. Holmestrand; til Herredet
hører Langøen (0,9 km2) i Holmestrandsbugten.
— Terrænet er i dette Herred i det hele aabent
og bestaar mere af Sletter og Jordbakker end
af Fjeldterræn; Fjeldene udgøres af lave,
skovklædte Aaser, af hvilke de betydeligste er
Ryksaasen (232 m), Solumaasen (193 m) og flere
mindre Aaspartier. Vasdragene, der er smaa,
har Hovedretning fra N. til S.; det største er
Storelven (Fossanelven) med dens Tilløb;
Indsøer af Betydning findes ikke. Herredet er,
særlig i V. Sogn, jævnt tæt bebygget og
opdyrket og hører til Fogderiets bedste Kornbygder.
Af Arealet er 44,4 km2 Ager og Eng, 30,4 km2
Skov, Resten er Snaufjeld og Myr. Af
industrielle Anlæg mærkes et Par Møller, Motorsave
og et Garveri, en Cementfabrik og et
Kalkstenbrud. Saavel V. som Undrumsdal Kirker er gamle
Bygninger, den første restaureret 1747, den
anden opført 1730. — Af Herredets
Kommunikationer er de vigtigste den smalsporede Bane
Drammen—Skien, der paa en kortere
Strækning gennemskærer Distriktets østligste Del;
der er ingen Station inden for Herredet, men
dette har gode Vejforbindelser saavel med
Holmestrand som med Nykirke og Skoppum
Stationer. Langs Herredets Vestgrænse gaar
den smalsporede Privatbane
Tønsberg—Eidsfoss med Stationerne Barkost, Bakstvoll,
Svinevoll, Fossan og Rævetal. Distriktet
gennemskæres i den østre Del endvidere af
Hovedvejen Holmestrand—Tønsberg og har i det hele
et vel udviklet Net af Bygdeveje og
Gaardveje. Antagen Formue 1925 var 12,4 Mill. Kr.
og Indtægt 2124000 Kr.
(N. S.). M. H.
Vaaler, Herred, 1) Solør Sorenskriveri,
Glommedal Politidistrikt, Hedmark Fylke, 699,5
km2 med (1920) 4202 Indbyggere, altsaa 6
Indbyggere pr. km2, udgøres af V. Præstegæld og
Sogn, det omgives af Herrederne Romedal,
Løten, Elverum, Aasnes og Hof samt grænser mod
Ø. til Sverige. V. er et Indlandsherred, liggende
ved Glommen (s. d.), der gennemskærer dets
vestre Del. Det Afsnit af Herredet, der ligger
Vest for Glommen, udgøres nærmest denne af
et fladt, dyrket og jævnt bebygget Strøg,
medens dets vestre Del bestaar af skovdækkede
Aaspartier med Myrstrækninger og
Smaavande; af Aaserne kan nævnes Ditjernsberget,
Blaaengen (626 m), Eidsfjeldet (626 m) m. fl.
Den Ø. f. Glommen liggende Del af Herredet
gennemskæres af Flisa med dens Tilløb
Halaaen, Ulvaaen og Kynna og udgør nærmest
Glommen en bred Bygd, hvor udstrakte Myrer
(Glesmyren) og skovdækkede Sandmoer
(Haslemoen) veksler med opdyrket og bebygget Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
