- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
387

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wad, Gustav Ludvig - Vadai - Vadder, Lodewijk de - Waddington - Wade, Benjamin Franklin - Vadé, Jean Joseph - Vadefugle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennemarbejdet, udsøgt Sprog. Som nidkær Arkivchef vandt
han almindelig Anerkendelse.
P. B. G.

Vadai, Wadai, Ouadai, Landskab i det
midterste Sudan, ligger paa Østsiden af
Tsad-Søen og omfatter nærmest Egnene mellem
10°—18° n. Br. og 15°—22° ø. L. Det begrænses
af Borku og den sydlige Del af Tibestis
Bjergland mod N., Darfur mod Ø., Dar Runga mod
S. og Baghirmi, Tsad-Søen og Kanem mod
Vest. Arealet anslaas til c. 440000 km2 med c.
3 Mill. Indb. Det er væsentligst et
Steppeomraade med enkelte Bjergpartier, som
Guère-Bjergene mod SV. Floderne er alle ubetydelige
og har ikke Vand til alle Aarstider. Den
anseligste, Batha, naar ikke Tsad-Søen, men ender
i en sumpet Lavning, Fittri-Lagunen. Plante-
og Dyreverdenen er den almindelig
sudanesiske. Da Landet skraaner fra Ø. og S., er ogsaa
disse højere Egne de bedst vandede og bedst
kultiverede; jo længere man rejser mod NV.,
des nærmere kommer man Ørkennaturen.
Hovedstaden er Abechr, ikke langt fra
Karavanvejen fra Khartum til Kuka. Befolkningen
er en Blanding af Negre og Arabere; den
herskende Stamme er Maba. Alle Indbyggerne
er fanatiske Muhammedanere, der har vist sig
meget fjendtlig sindede mod de Kristne,
navnlig efter at Senussi-Sekten i Midten af forrige
Aarh. fik Indpas i Landet. Den første
Europæer, der besøgte V., var Tyskeren Vogel, der
blev myrdet 1855. Senere berejstes det af Dr.
Nachtigal 1873, Matteucci og Massari 1880. Ved
Faschoda Forliget 1899 mellem England og
Frankrig tilfaldt V. sidstnævnte Land, men
først 1903 lykkedes det efter mange Kampe at
faa Sultanen til at anerkende Frankrigs
Overhøjhed. Paa Anstiftelse af Senussierne skete
der de følgende Aar talrige Overfald paa de
franske Vagtposter, og Franskmændene blev
først faktiske Herrer i Landet, efter at Abechr
var erobret 1909 og Senussiernes Hovedplads
Ain Galaka i Borku indtaget (1913). V. udgør
nu en Del af Tsaddistriktet i fransk
Ækvatorial Afrika,
C. A.

Vadder [’fadər], Lodewijk de, flamsk
Maler og Raderer, f. 1605 i Bryssel, d. 1655
smst., 1628 optagen i sin Fødebys Lukasgilde,
har malet farveskønne — nu sjældne —
Landskaber. I Kunstmuseet i Kbhvn ses
»Skovlandskab«, andre i Nationalmuseet i Sthlm, Museet
i München, Innsbruck m. v.
A. Hk.

Waddington [vadæ’tå], 1) William
Henry
, fransk Statsmand, f. 11. Decbr 1826,
d. 13. Jan. 1897, Søn af en rig engelsk
Fabrikant, der havde bosat sig i Frankrig. Han
studerede ved Cambridge Universitetet og
udviklede sig til en dygtig Kender af gamle græske
Mønter og Indskrifter, gjorde videnskabelige
Rejser og optraadte som lærd Forfatter,
valgtes 1871 til Nationalforsamlingen, var
konservativ Republikaner, valgtes 1876 til Senator
(indtil 1894) og blev Marts s. A.
Undervisningsminister indtil Reaktionens Sejr i Maj 1877; han
forberedte Indførelsen af Skoletvang og søgte
at sikre Staten Eneret til at give akademiske
Grader. Decbr 1877 blev W. Udenrigsminister
og tog som saadan Del i Berlin-Kongressen n.
A. Jan. 1879 blev han tillige Førsteminister
(den første under Grévy’s Præsidentskab) og
søgte at indtage en Mellemstilling mellem
Senatets konservative og Deputeretkammerets
republikanske Flertal, men blev nødt til at
opgive Forsøget i Decbr s. A. Derimod blev han
Sendemand i London 1883—93 og virkede for
et godt Forhold mellem de to Lande. — Hans
Broder 2) Richard W., f. 1838, en rig
Fabrikant, var 1876—89 Medlem af
Deputeretkammeret og siden 1891 af Senatet; viste særlig
Iver for økonomiske Spørgsmaal (bl. a. om
Kvinders Arbejde i Industrien) og skrev 1896
Louis XV et la renversement des alliances som
Indledning til et større historisk Værk La
guerre de Sept ans
[1.—3. Bind, 1899—1904]).
3) Albert W., fransk Historiker, f. 23. Decbr
1861 i Strasbourg som Søn af Professor i
Filosofi Charles T. W., er Professor i Lyon
og Forfatter af navnlig Værker vedrørende
Preussens Historie, bl. a. ogsaa en samlet
Histoire de Prusse (indtil 1922 foreligger to Bind,
der gaar til 1740).
(E. E.). H. J-n.

Wade [weid], Benjamin Franklin,
nordamerikansk Politiker, f. 27. Oktbr 1800 i
Staten Massachusetts, d. 2. Marts 1878. Han var
født i ringe Kaar af en gammel Slægt i
Ny-England, blev Sagfører i Ohio og 1847—51
Dommer, var 1837—47 med et Par Aars
Afbrydelse Medlem af Statens Senat og 1851—69
af Unionens; gjorde sig i begge Forsamlinger
bekendt som en ivrig og frygtløs Modstander
af Slaveriet; var 1861—65 Formand for
Udvalget om Krigens Førelse og tilraadede de
kraftigste Forholdsregler, samt foreslog Lincoln at
gøre E. Stanton til Krigsminister. 1867—69 var
han Senatets Formand. (Litt.: A. G.
Riddle
, Life of Benjamin F. Wade [1886]).
(E. E.). H. J-n.

Vadé [va’de], Jean Joseph, fransk
Forfatter (1719—57), bragte med sine Bouquets
poissards
, Lettres de la grenouillère og sit Epos
La pipe cassée det groteske Folkelivsbillede og
den vulgære Gade-Slang, le genre poissardt, paa
Mode i det fine Selskab, hvorfor han fik
Tilnavne som Litteraturens Teniers eller
Fiskekællingernes Corneille. Af hans Lystspil og
Sangspil kan nævnes Le suffisant (1753), Le
trompeur trompé
(1754) og Les racoleurs (1756).
Han skrev Teksten til den første egentlige
Opéra comique i Frankrig, Le troqueur (1753),
Musik af Dauvergne. Hans Œuvres poissardes
udkom 1769 og i flere Oplag. Œuvres complètes
1775 i 4 Bind.
S. Ms.

Vadefugle (Grállæ) kaldte Linné en Orden
af Fugle, hvortil regnedes bl. a. Storke, Hejrer,
Rikser, Snæppefugle, Trapper og Strudsfugle.
Gruppen opretholdtes (med Fjernelse af
Strudsfuglene) i talrige andre Systemer under
forskellige Navne, f. Eks. Grallatores, lige til den
nyeste Tid, men »V.« er et rent biologisk Begreb,
og mellem en stor Del af de hertil regnede
Familier findes i Virkeligheden intet nærmere
Slægtskab. Nutildags regnes under Vadefuglene
kun de over i hinanden gaaende
Snæppefugle (Scolapacinæ) og Hjejler
(Charadriinæ).
O. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free