- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
388

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vademecum - Vader - Waderé, Heinrich Maria - Vadested - Vadgelmir - Vadheim - Wadhwan - Vadi - Vadi Doan - Vadi el Deraah - Vadi-Halfa - Vadi-Musa - Vadi Natren - Wadman, Johan Anders - Wad Medani - Vadmel - Vadomar - vados - Vadra - Vadsk - Wadskiær, Christian Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vademecum (lat.: »gaa med mig«),
Lommebog med Anvisninger, lille praktisk Raadgiver
eller Ledetraad, der ved sit Lommebogsformat
kan føres med overalt og derfor raadspørges
ved enhver Lejlighed.

Vader, se Marsk.

Waderé, Heinrich Maria, tysk
Billedhugger, f. 2. Juli 1865 i Colmar (Elsass),
uddannet i sin Fødeby, i Paris og under Eberle
i München, ved hvis Kunstindustriskole W. blev
Professor. Kendte Værker: Rosa mystica (St.
Peter, Strasbourg), Chloë, dekorative Statuer
for Schloss Neudeck (Schlesien),
Justitspaladset og Nationalmuseet i München, Richard
Wagner-Monument (1913, München),
Kriegsdenksäule (1911, Eichstädt), Buste af
Prinsregent Luitpold (Münchens Ny Pinakotek) o.
m. a.
A. Hk.

Vadested, kaldes i Aaer og Floder saadanne
Steder, hvor Vandløbet kan passeres af
Kørende, Ridende og Gaaende uden Hjælp af Broer
eller Færger. — I gamle Dage skete
Overgangen over Vandløbene her i Landet næsten
udelukkende gennem Vadestederne.

Vadgelmir (egentlig »den, hvis Vadested
bruser«, saa at selv dette er vanskeligt at
passere), i nordisk Mytologi Navn paa en af
Nastrands Elve.
G. K-n.

Vadheim [-hæ^im], Strandsted i Kyrkjebø
Herred, Sogn og Fjordane Fylke, i
Sognefjordens ydre Del paa dens Nordside. Her er flere
industrielle Bedrifter og Hoteller. V. er
Udgangspunkt for Automobilruten gennem
Sunnfjord til Sandane i Nordfjord.
M. H.

Wadhwan [’wa.dwa.n], By i det vestlige
Forindien, Landskabet Kathiawar, Hovedstad i
den britiske Vasalstat W., Jernbaneknudepunkt,
har et Palads, Handel med Bomuld, Bomuldstøj
og Korn.
M. V.

Vadi, Wadi, fransk Ouadi, kaldes i
Arabien og Nordafrika de talrige periodiske, i
Reglen udtørrede Floddale, som er dannet
efter stærke Regnskyl maaske i en tidligere
Periode, da Klimaet i disse Egne var fugtigere
end nu. I Spanien er Ordet gaaet over til
Guadi, saaledes Guadalquivir
(Guadi-al-Kebir), Guadiana (Guadi-anas) o. a.
C. A.

Vadi Doan, d. s. s. Dó’ân.

Vadi el Deraah, se Døde Hav.

Vadi-Halfa, Halfa, By i Anglo-ægyptisk
Sudan tæt ved Grænsen af Ægypten, ligger c.
10 km fra den anden Katarakt, paa højre Bred
af Nilen, c. 3500 Indb. Den har Navn efter det
meget Halfa(Alfa-)-Græs, som vokser i
Omegnen, og hvoraf man tidligere forfærdigede
meget efterspurgte Maatter. Den er forbundet med
Assuan mod N. ved en Dampskibsrute paa
Nilen og med Abu Hamed (og videre med
Khartum) mod S. ved en Jernbanelinie gennem
Ørkenen. V. bestaar af en indfødt By og en
engelsk Lejrby (anlagt 1884 som Støttepunkt
for Operationerne til General Gordon’s
Befrielse), omkring hvilken der gror en ny By op,
som er Hovedstad i en Provins af samme Navn.
C. A.

Vadi-Musa, »Moses-Dalen«, Dal i det
nordvestlige Arabien, c. 85 km S. f. den sydlige
Ende af det Døde Hav. Her ligger Ruinerne
af Oldtidsbyen Petra, som i de nærmeste
Aarh. før og efter Kristi Fødsel var Hovedstad
for de nabatæiske Arabere.
C. A.

Vadi Natren, se Natrondalen.

Wadman [’va.dman], Johan Anders
svensk Digter (1777—1837). Hans idylliske Digt
»Min lilla vrå bland bergen« og »Kungen och
skomakaren« vandt stor Udbredelse. Den
bakkanalske Epikuræisme, som ellers ofte giver sig
Udtryk i hans Digte, var en Tid lang ved at
skaffe ham Vanry, men dette hævedes ved
Bjursten’s Levnedsskildring i Udgaven af hans
»Samlade Skrifter« (1855, ny Udgave 1869).
O. Th.

Wad Medani, By i ægyptisk Sudan, 170 km
SØ. f. Khartum ved højre Bred af den blaa
Nil, Station paa Jernbanen Khartum—Sennar,
Karavanvej til Abessinien, 20000 Indb., livlig
Handel, Fabrikation af Sæbe.
M. V.

Vadmel, en Slags groft Klæde, der
oprindelig altid fremstilledes ved Husflid, ofte af
Kradsuld, som ikke var sorteret efter Farven. Det
bliver sædvanlig kun underkastet en Valkning,
men ingen yderligere Appretur.
K. M.

V., Vaðmál, var i Middelalderen saa
almindelig Handelsvare paa Island, at een Alen
V. lagdes til Grund som Værdienhed ved
Værdiberegningen. I Fristatens Love kaldes V. ofte
for Vare, og den Ting varevurderet
(uöruvirðr), der var vurderet i Forhold til V.
(Jfr. Alen, hundrað).
B. Th. M.

Vadomar, en Alamannerhøvding, som 360
blev fanget af Cæsar Julian og senere traadte i
romersk Tjeneste, hvor han udmærkede sig
som Officer og Ingeniør.
H. H. R.

vados, se Kilde.

Vadra [’vddra], rumænsk Maal for Spiritus,
= 10 Oka (s. d.).

Vadsk, se Vask.

Wadskiær, Christian Frederik, dansk
Litterat, f. 1713 paa Ørslevkloster i Jylland, d.
5. Novbr 1779 i Kbhvn. Som Student (1730)
maatte den fattige unge Mand tage mod, hvad
der tilbød sig, og hans vistnok gode Evner og
ikke daarlige Kundskaber, særlig i Sprog, blev
lidt efter lidt omsatte i litterær Smaamønt.
1738—40 redigerede han Wieland’s »Lærde
Tidender«, men særlig knyttede han dog sit Navn til
Lejlighedspoesien og er næsten bleven det
typiske Eksempel paa »Poeten i Aabenraa«. Hans
Bombast, Ordskvalder, taabelige Allegorier og
sindssvage Smiger fik han særlig Anvendelse for
i sine talrige Lykønskningsdigte til Kongehuset
(»Prindsen jeg spaaede, blev til en Prindsesse
— Christian den Syvende kommer dog nok« o.
s. v.) og til adelige Beskyttere, som da ogsaa
skaffede den lidet kvalificerede Mand, der en
Overgang havde været Lærer ved det ny
Akademi i Sorø, en Professorpost ved
Universitetet og Stillingen som Censor. Hensynet til
Brødet var dog baade for Ansøgeren og for
Bortgiveren her det ledende. De fleste af W.’s
Digte er udgivne i Enkelttryk (»Forandrings
Skueplads paa Amalienborgs Lueplads«, »Det
afgudiske Lejre og kristelige Lethraborg«, o. s. v.); en
Del har han samlet i en »Liden Samling af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free