Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vadsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km med (1920) 1867 Indb., ligger paa
Nordsiden af Varangerfjorden (s. d.) under 70° 4′
n. Br. og c. 19° Længde Ø. f. Oslo Meridian.
Købstadens Anlæg bestemtes ved Lov af 22. Juli
1833, og dens Grænser approberedes ved
kongelig Resolution af 11. Juni 1834; dens
bebyggede Del ligger paa en Skraaning ned
mod Varangerfjorden, og den omfatter
tillige Kirkeøen eller Store Vadsøen, adskilt
fra Fastlandet ved et 500 m bredt Sund,
der danner Byens Havn. Byens Hovedgade
løber parallelt med Stranden, med
Hovedretning Vest til Øst; dens midterste Del er
væsentlig beboet af Nordmænd, dens
Forstæder, Indre og Ytre Kvænby, væsentlig af
Kvæner. Al Bebyggelse med Undtagelse af
nogle Tranbrænderier er af Træ, og Byen gør,
særlig da al Trævegetation mangler, et trist
Indtryk; den største offentlige Bygning er
Fylkesmandsboligen, endvidere findes Raadhus,
Distriktsfængsel, Præstegaard, Middelskole,
Toldbod m. v. Kirken er en Korskirke af Træ,
opført 1861; i gammel Tid laa Kirken paa
Vadsøen, indtil ny Kirke indviedes paa Fastlandet
i 1711. — Byen udfører Tørfisk og Tran, Guano,
Fisk, Ishavsprodukter, Renkød, Renskind og
Ryper m. v. Toldintraderne udgjorde i 1924
20840 Kr.; Indførselsværdien var i 1903 286500
Kr. og Udførselsværdien 726000 Kr. 1924 havde
Byen 1 Dampskib og 12 Motorfartøjer paa
tilsammen 560 t; den anløbes aarlig af et
betydeligt Antal fremmede Fartøjer, særlig af
russiske i Fisketiden, da der hersker et broget Liv,
idet Fiskerierne ved Siden af Handelen er
Byens Hovednæringsvej. V. er Endestation for
de norske Kystdampskibe og staar i
Dampskibsforbindelse med Hamburg og alle norske
Kyststeder samt om Sommeren med Archangel.
Byen ligger 85 Sømil fra
Tromsø og 210 Sømil fra
Trondhjem. Automobilruter
gaar til Nyborg 48 km, til
Langnes i Tana 100 km og
til Bussesund 75 km. Der
udkommer 2 Blade: Finmarkens
Amtstidende og Finmark
Folkeblad. I V. bor
Fylkesmanden, Sorenskriveren og
Politimesteren. Her er
Apotek og flere Banker,
Sygehus og et Kysthospital, Folkeskole og
Middelskole. Af industrielle Anlæg findes Guanofabrik
og 5 Tranbrænderier; her anlagde Svend Foyn
1867 sit første Hvalfangeretablissement.
Oprindelig var Byen et Fiskevær, beliggende paa Øen,
hvorefter den har sit Navn. 1567 boede 8 norske
Familier paa Stedet, 1596 35 Familier. 1694, da
Befolkningen udgjorde 24 Familier foruden
Embeds- og Bestillingsmænd, var de fleste
Nordmænd flyttede over paa Fastlandet, hvor
Kirken som nævnt indviedes 1711. 1812 boede
her kun 12 Familier og 1825 48 Familier; i
Midten af Aarhundredet kom der Tilbagegang
paa Grund af Krim-Krigen og fejlslagne
Fiskerier, men senere bedredes Forholdene, og
Indbyggerantallet, der 1845 var 388, steg til 886
Indb. i 1855 og 1343 Indb. i 1865, i 1900 1946
Indb., hvoraf 870 Kvæner og 10 Finner. — Af den
tilstedeværende Folkemængde i 1910 (1988 Indb.)
var 898 Kvæner, 24 Finner og Resten
Nordmænd. I 1920 var der af 1867 Indb. 872
Kvæner, 40 Finner, 12 Finn-Kvæner og Resten
 |
| Situationsplan over Vadsø. |
 |
| Vadsø Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
