Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 402 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vagtelkonge - Vagtmester - Vagtparade - Vagtskib - Vagtskud - Vagttjeneste - Vagus - Váh - Vahabisme - Vahabitter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Agerhønes, ret høje Ben og korte hvælvede
Vinger. Farven er graa gul med mørke
Længdepletter paa hele Oversiden; Vingerne er
brunrøde, Hovedets og Halsens Sider graa. V.
er vidt udbredt i de tempererede Egne af
Europa og Asien, forstaas, ofte under Trækket til
Egne, hvor den ellers ikke findes, f. Eks.
Grønland og Nordamerika. I Norge yngler den
spredt op til Polarkredsen, i Danmark rundt
om i Landet, men ingensteds i stort Tal. I
Modsætning til de fleste andre Riksefugle
holder den ikke særlig til paa sumpede Steder,
men lever paa Enge, Græs- og Kornmarker,
hvor den færdes meget skjult og kun nødig
flyver op; dens Nærværelse røbes dog af dens
ejendommelige snærrende Skrig, der mest
høres Aften og Nat, og som let efterlignes ved
med en Negl at stryge hen over Tænderne
paa en Kam. De 7—10 Æg er grønlige med
brune Pletter. V. kommer til Danmark i Maj
og trækker bort i September-Oktober, paa
hvilken Tid der ogsaa sker en Indvandring
andetsteds fra.
O. H.

Vagtelkonge (Crex pratensis).

Vagtmester, d. s. s.
Oberstvagtmester, se Major.

Vagtparade, se Parade.

Vagtskib, et Krigsskib, der henlægges paa
en Red eller ved en Havn for her at holde
Orden. Fra V. modtages og komplimenteres
fremmede Orlogsmænd, der ankommer til
Stedet; findes ingen Salutstation, afgiver og
besvarer V. ogsaa Salutter. Tidligere fandtes
danske V. paa Kjøbenhavns Red, ved
Helsingør, Nyborg, Altona og Tonningen. Nu er alle
inddragne, og V.-Tjenesten ved Kjøbenhavn
besørges af Søværnets Kaserne.
(C. L. W.). C. B-h.

Vagtskud, et Kanonskud, der Kl. 8 Morgen
og ved Solnedgang affyres af et Orlogsskib,
naar det ligger til Ankers paa eget Lands
Søterritorium. At skyde V. er en gammel Skik,
der for øvrigt er i Færd med at gaa af Brug.
(C. L. W.). C. B-h.

Vagttjeneste kaldes, den Tjeneste, der som
Maal har Opretholdelsen af Sikkerhed og
Orden, idet den tillige har Betydning for
Mandskabets Uddannelse. Ordentligvis forstaas ved
V. Tjenesten i Garnison, Lejr eller
Kantonnement og Kaserner. I Almindelighed varer
Vagtholdet 24 Timer, og ordentligvis har den
enkelte Mand i Døgnet 8 Vagttimer, fordelte paa
4 Gange. Hensynet til anden mere nødvendig
militær Uddannelse har bevirket, at V. i
Garnisonen søges indskrænket til et Minimum.
(B. P. B.). O. F.

Vagus, nérvus vagus, kaldes det 10. Par
Hjernenerver, der udspringer fra den
forlængede Marv og under Afgivelse af mindre Grene
til Svælg og Strube stiger ned i Brysthulen,
hvorfra den sender en tilbageløbende Gren
(nervus recurrens) op til Struben, men i øvrigt
opløser sig i et Antal livsvigtige
Nerveforgreninger, der forsyner Hjerte, Lunger og forskellige
Underlivsorganer med Nervetraade.
(S. B.). K. H. K.

Váh, tysk Waag, ungarsk Vág, venstre
Biflod til Donau i Tschekkoslovakiet, opstaar ved
Forening af 2 Kildefloder, Hvide V., der
udspringer i en Højde af 1754 m paa den sydlige
Skraaning af Høje Tatra neden for Szolyisko,
og Sorte V., der har sit Udspring paa Kralova
Hola paa Nordsiden af Lille Tatra. V. løber
først i vestlig, derpaa i sydvestlig, sydlig og
sydøstlig Retning, idet den beskriver omtrent
en Kvartcirkel. Saa længe V. befinder sig i
Bjergene, hører dens Dal, der snart er vid,
snart indsnævret af Klippevægge, til de
smukkeste Egne i Tschekkoslovakiet. Sejladsen, der
begynder, hvor V. træder ind i Sletten, er
vanskelig p. Gr. a. det stærke Fald samt de talrige Øer
og Sandbanker. Efter et Løb paa 398 km
udmunder V. ved Guta oven for Komorn i den
saakaldte Bratislava Donau-Arm lige over for
Øen Store Schutt. Af Bifloder nævnes til højre
Bred Bela og Árva, til venstre Bred Turócz.
V.-Dalen er rig paa Mineralkilder af hvilke de
svovlholdige varme Kilder ved Kurstedet
Pieštany (Pistyan) er de mest bekendte.
(Joh. F.). N. H. J.

Vahabisme, se Islam, S. 538.

Vahabitter (arabisk Wahhâbi) kaldes
Tilhængerne af den af Ibn Abd-el-Vahhab i 18.
Aarhundrede i Centralarabien stiftede
puritanske Sekt, der gentagne Gange har spillet en vis
Rolle i Arabiens politiske Historie. Ved sin
Intolerance kom Sektens Stifter snart i et
fjendtligt Forhold til den officielle Islam;
fordreven fra sit oprindelige Bosted Ijane fandt
han et Tilflugtssted i Deraija hos Overhovedet
for denne Egn, Ibn Saûd, og dennes Æt blev
derefter Sektens Ledere og deres By dens
Hovedkvarter. Som Fjender af den officielle Islam
rettede V. snart deres Angreb mod selve Mekka,
og den almindelige muhammedanske Menigheds
Overhoved, den tyrkiske Sultan, kaldte derfor
1811 sin Lensmand, Muhammed Ali af Ægypten,
til Hjælp. Dennes Søn Tusun erobrede Mekka
og Medina tilbage fra V., men deres Magt blev
først definitivt brudt, da det lykkedes Ibrahim
Pasha ved en omhyggelig forberedt og
mesterlig gennemført Ekspedition til selve Deraija at
indtage og ødelægge denne By 1818. Efter
denne Katastrofe blev V., hvis Midtpunkt herefter
blev Riad, og som stadig lededes af Slægten Ibn
Saûd, en Tid lang kun en Magtfaktor i det indre
Arabien; i 1870’erne lykkedes det den mægtige
Sheikfamilie Ibn Rashid i Hail at indskrænke
deres Magt yderligere. Den dygtigste af denne
Slægt, Muhammed ibn Rashid, kom imidlertid
snart i et fjendtligt Forhold til Tyrkerne, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>