- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
407

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wahlström, Jonas Gustaf - Wahlström, Lydia Katarina - Wahlström och Widstrand - Wahnschaffe, Albert Bruno Felix - Wahrmund, Adolf - Wahsatch Mountains - Vahuma - Waiblingen - Waiblinger, Wilhelm Friedrich - Vaiçeshika - Vaiçravana - Vaiçya

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bibliotekstjeneste i Uppsala, hvorunder han
tillige havde været Medindehaver af et
Bogtrykkeri og Udgiver af et Blad, flyttede han til
Sthlm, hvor han en kort Tid blev
Medindehaver af »Aftonbladet«. Hans
Skribentvirksomhed var mest politisk, og han var ogsaa en
Overgang Medlem af Rigsdagen som
Forkæmper for de liberale Meninger, hans
Bladvirksomhed havde vidnet om. 1868 var han Medlem
af Kirkemødet og var igen Medarbejder ved
»Aftonbladet«. Af W.’s tidsprægede Arbejder
maa nævnes »1854 års riksmöte«, der udkom i
to Oplag, og »Från riksdagen« (1857).
Videnskabeligt prægede er hans oldnordiske Studier i
»Fornnordisk bibliotek« (1847—48) og »Den
nyasta forskningen angående Nordens äldste
bebyggare och deras efterlemnade minnen« (1852).
O. Th.

Wahlström [’va.l-], Lydia Katarina,
svensk Historiker og Pædagog (f. 1869).
Allerede fra Doktordisputatsen 1898 om »Sveriges
förhållande till Danmark 1788—1789« har W.
helliget sig Studiet af den gustavianske Tid,
som hun har belyst i en Række Afhandlinger.
Desuden foreligger fra hendes Haand en
Biografi over E. G. Geijer (1907), og fra de senere
Aar Romanerne »Daniel Malmbrink« (1918),
»Sin fars dotter« (1920) og »Biskopen« (1924).
Siden 1900 Studierektor ved Åhlinska
flickskolans Gymnasium i Stockholm, har W. ogsaa
taget virksom Del paa ledende Poster i det
kvindelige Foreningsliv.
G. C.

Wahlström och Widstrand [’va.lström-åk-
’vi.dstrand], Forlagsfirma i Stockholm,
grundlagt 1883 af Per Karl Wahlström (f. 1860) og
Vilhelm Widstrand (f. 1852), udtraadt fra 1918.
Firmaets betydelige Virksomhed omfatter
Pragtværker, bl. a. en ny Udgave af Dahlberg’s
Suecia antiqua ved Hildebrandt, Wrangel’s
»Bilder ur Nordens Flora«, foruden
skønlitterære Arbejder af fremragende svenske
Forfattere (Karlfeldt, Per Hallström, K. Staaf o. a.).
Alex. S.

Wahnschaffe [’va.nSafa], Albert Bruno
Felix
, tysk Geolog, f. 27. Jan. 1851 i
Kaltendorf ved Öbisfelde (Altmark), d. 20. Jan. 1914
i Berlin. W. virkede fra 1875 ved Preussens
geologiske Undersøgelse og overtog her 1900
Kortarbejdet paa Slettelandet, fra 1903 som
Chef for denne Afdeling. Han gav sig navnlig
af med Nordtysklands Kvartærgeologi og med
geologiske Undersøgelser af praktisk Betydning
for Landbruget. Af hans talrige Afhandlinger
kan fremhæves »Die Ursachen der
Oberflachengestaltung des norddeutschen Flachlandes«
(1891; 3. Udgave 1909).
J. P. R.

Wahrmund [’va.rmont], Adolf, tysk
Orientalist (1827-1913), var 1885—1907 Forstander
for det berømte Orientalske Akademi i Wien;
hans Arbejder, der for en væsentlig Del
beskæftiger sig med de orientalske Sprogs moderne
Former, havde i sin Tid en vis Betydning, men
er nu forældede.
J. Ø.

Wahsatch Mountains [wa’sät∫-’maûntinz],
Bjergdrag i de vestlige U. S. A., udgør en Del
af Rocky Mountains-Systemet og danner
Vestranden af Colorado-Plateauet samt Østgrænsen
for Great Basin. W. M. strækker sig fra N. til
S. gennem den midterste Del af Staten Utah
fra Grænseegnene mellem Idaho og Wyoming i
N. til Nordgrænsen af Arizona i S.; de falder
stejlt af mod V. og jævnere mod Ø., og de
højeste Toppe er Mount Terril (3535 m), Mount
Nebo (3560 m) og Delano Peak (3730 m).
Østskraaningen afvandes af Tilløb til Colorado,
medens Vestsiden hører til Sevier Lakes og
Great Salt Lakes Strømomraader.
(H. P. S.). G. Ht.

Vahuma, Navn paa en østafrikansk
Negerstamme, der spiller en betydelig Rolle blandt
Beboerne af Egnene Vest og NV. f. Victoria
Nyanza, særlig i Rigerne Uganda, Unjoro og
Karagwe. Den hører sandsynligvis til Galla’erne
eller Massai’erne, som er trængte ind i disse
Landskaber fra NØ. I Modsætning til de
oprindelige Indbyggere, som er Agerdyrkere,
ernærer V. sig væsentligst som Hyrder.
C. A.

Waiblingen [’va^ibleŋən], By i den
württembergske Neckar-Kreds, Hovedstad i Oberamt
W. i en vin- og frugtrig Egn ved Rems, 10 km
NØ. f. Stuttgart, har (1925) 7806 Indbyggere.
Amtsret, Latin- og Realskole,
Frugtdyrkningsskole; Silkevæveri, Værktøjsfabrikation,
Garveri, Teglbrænderi og Lervarefabrikation.
(Joh. F.). O. K.

Waiblinger [’va^ibleŋər], Wilhelm
Friedrich
, tysk Digter, f. i Rom 21. Novbr 1804, d.
i Heilbronn 17. Jan. 1830. Han, der i Skolen
havde haft Digteren G. Schwab til Lærer,
studerede Filologi, Filosofi og Teologi i Tübingen,
hvor han lærte Mörike og Hölderlin at kende.
Han syslede allerede i Skolen med Digtning,
paabegyndte f. Eks. sin filosofiske Roman
»Phaeton« (Stuttgart 1823), levede senere under
trykkede Forhold i Italien. W.’s første Bog »Vier
Erzählungen aus der Geschichte des jetzigen
Griechenlandes« (1821) og »Lieder der Griechen«
(1823) vakte Opmærksomhed ved at
imødekomme Tidens filhelleniske Stemning. I
Tragedien »Anna Bullen, Königin von England« og i
Digtene »Blüten der Muse« (1829) viste han
storslaaede Anlæg. I »Drei Tage in der
Unterwelt« (1826) satiriserede han over samtlige
Poeter. Hans tidlige Død tilintetgjorde store
Forhaabninger. »Gesammelte Werke« med Biografi,
udgivne af H. v. Canitz (9 Bd, Hamburg
1839—40), »Gedichte«, udgivne af Mörike
(1844), »Bilder aus Neapel und Sizilien« udgivne
af Ed. Grisebach (1879), »Gedichte aus
Italien« (Reclam, 1470, 3357). (Litt.: R. Prutz,
»W. W.« {1840]; K. Frey, »W. W.« [1904]).
C. B-s.

Vaiçeshika, se indisk Filosofi.

Vaiçravana, se Kuvera.

Vaiçya er i den gamle indiske
Samfundsorden Betegnelse for en Mand af den tredie
Kaste. Navnet er afledt af Sanskrit viç (ɔ: fast
Bopæl, Hjem, Stamme, Folk), som i Vedatiden
var den almindelige Benævnelse for det
menige Folk i Modsætning til Krigere og
Brahmaner; efterhaanden som disse under langvarig
Strid om Forrangen konstituerede sig som de
to øverste privilegerede Kaster, samlede den
øvrige Del af den ariske Befolkning sig til en
tredié Kaste og afsondrede sig skarpt fra de
besiddelsesløse undertvungne (Çudra’erne). V.
var altsaa den mere uafhængige og formuende
Del af den fri Befolkning og bestod især af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free