- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
408

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaiçya - Vaidarbhi - Vaigat - Vaigatsh - Vaigatsh-Strædet - Vaigieu - Vaihinger, Hans - Waikato - Vaillant, Edouard - Vaillant, François - Vaillant, Jean Baptiste Philibert - Vaillant, Wallerant - Vailly

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem, der drev Agerbrug, Kvægavl eller Handel;
de regnedes sammen med de to øverste Kaster
for »tvebaarne« (jfr. Brahmaner og
Brahmanisme) og havde Ret til at læse
Vedaerne og deltage i Ofringerne.
D. A.

Vaidarbhi eller Vaidarbha-Stilen er
i den indiske Poetik Navnet paa en særegen
Stilart indenfor Digtningen, der karakteriseres
som en jævn og simpel, men flydende og
velklingende Diktion. Ligesom andre Navne paa
Stilarter (Pañcali, Gaudi, Lati) har den
sit Navn efter et Landskab, nemlig
Vidarbha-Landet S. f. Vindhya, det nuværende Berar.
(Litt.: P. Regnaud, La rhétorique
Sanscrite
[Paris 1884]).
D. A.

Vaigat, Grønlands Vestkyst, c. 70° Br., et
120 km langt og 12 à 28 km bredt Sund, som
adskiller Øen Disko fra Halvøen Nugsuak. Paa
Østsiden skærer den store Isfjord Torsukatak
sig ind til Indlandsisen. Ud for Nordenden af
V. ligger Hare Ø. V. er begrænset af mægtige,
stejle Basaltfjelde paa indtil 1750 m’s Højde
med kulførende Dannelser, hvori findes talrige
Planteforsteninger fra Kridttiden. Af bekendte
Findesteder for Forsteninger skal nævnes paa
Disko: Ritenbenk Kulbrud (Kutdligsat) og
Ujaragsugsuk, og paa Nugsuak Halvø: Atâ, Paotût
og Atanikerdluk. Paa Grund af de omgivende
stejle Fjeldvægge blæser Vinden i
Almindelighed kun i Sundets Retning. V. er næsten hele
Aaret belemret af Isfjelde og Kalvis, der i
Særdeleshed efter Vinterens Opbrud skyder ud fra
Torsukataks og til Dels Jakobshavns Isfjorde.
Fastis lægger sig i Almindelighed efter Midten
af Jan. og ligger til Slutningen af Apr. Nogle
Aar ligger Isen kun fast i korte Perioder eller
endog slet ikke. Navnet V. er givet af
hollandske Hvalfangere og betyder »Blæsehullet«, fordi
det samtidig kan blæse ind ad Strædet saavel
N. som S. fra; af Grønlænderne kaldes
Sundet Suvdlorsuak (af »suvdluarpok« ɔ:
blæse med Munden). — Underlagt Kolonien
Ritenbenk ligger ved V. paa Nordsiden af Disko:
Udstedet Ujaragsugsuk og Bopladsen Unartok, og
paa Sydsiden af Nugsuak Halvø: Udstedet
Sarkak og Bopladserne Akunak og Tartunak.
(Litt.: »Medd. om Grønland«, Bd LX).
G. F. H.

Vaigatsh, Ø ved Ruslands Nordkyst, 3703
km2, adskilles fra Fastlandet ved Strædet
Jugor Shar fra Novaja Semlja ved det
kariske Stræde (W.-Strædet). Øen er opfyldt af
lave Bjerge, der ikke naar Snegrænsen,
dækkede af en fattig Polarvegetation. Dyrelivet er
rigt. I Mængde forekommer Rensdyr,
Polarræve og ved Kysterne Isbjørne, Sæler og
Søfugle. De faa samojediske Indbyggere lever af
Fiskeri og Jagt. Om Sommeren besøges Øen
desuden af Jægere fra Fastlandet.
M. V.

Vaigatsh-Strædet, d. s. s. Jugor Shar.

Vaigieu, Waigieu, se Ny-Guinea.

Vaihinger [’fa^iheŋər], Hans, f. 1852, tysk
Filosof, Prof. i Halle, udvikler i sit Hovedværk:
»Die Philosophie des Als-Ob« (1911, 8. Opl. 1922)
en Art Pragmatisme, paavirket af Kant og
navnlig af F. A. Lange; den i Sansningen givne
Mangfoldighed ordnes i Erkendelsen, der
saaledes er et værdifuldt Vaaben i Kampen for at
orientere sig overfor Omverdenen og dermed
for Selvopholdelsen, men i sig selv dog kun er
en Række Fiktioner og ikke lærer os, hvorledes
Tingene virkelig er.
W. N.

Waikato [wa^i’katou], W.-River, Flod paa New
Zealands Nordø, danner Afløb for Taupo Søen,
bøjer mod NV. og falder med en tragtformet
Munding ud i Havet ved Vestkysten. I dens Dal
findes mange hede Springkilder med smukke
Sinterterrasser.
M. V.

Vaillant [va’ja], Edouard, fransk
Revolutionsmand, f. 26. Jan. 1840, d. 18. Decbr 1915,
var oprindelig Ingeniør, studerede siden
Lægevidenskaben i Heidelberg og sluttede sig tidlig
til »Internationale«. Aug. 1870 kom han tilbage
til Paris, var med at danne Centralkomiteen
og at forberede Kommunens Oprør; valgtes
Marts 1871 til Kommunens Raad og undkom
efter dens Nederlag til London, hvor han blev
Medlem af »Internationale«’s Generalraad,
medens han i Paris dømtes til Døden. Efter
Amnestien 1880 vendte han tilbage, blev 1884 Medlem
af Paris’ Byraad og fremsatte her en Række
yderliggaaende Forslag; havde siden 1893 haft
Sæde i Deputeretkamret og var tillige Udgiver
af Bladet L’Homme libre. Han var en
udpræget Talsmand for den sociale Revolution, lige
fjendtlig mod Kapitalisme, Militarisme og
Parlamentarisme og afviste enhver Forbindelse
med de borgerlige Partier. V. forstod dog i
saglige Spørgsmaal at optræde med forstandig
Moderation, vandt ved sin Person Sympati, og
efter hans Død hyldedes Mindet om den gamle
Kommunard i varme Ord af
Kammerpræsidenten, Deschanel.
(E. E.). H. J-n.

Vaillant [va’jã], François, fransk
Rejsende og Ornitolog (1753—1824), berejste Afrika
1780—85. Hovedværker: Voyage dans l’intérieur
de l’Afrique
(1790), Histoire naturelle des
oiseaux d’Afrique
(6 Bind, 1796—1812), Histoire
naturelle d. Perroquets
(2 Bd, 1801—05).
C. W-L.

Vaillant [va’ja], Jean Baptiste
Philibert
, fransk Marskal (1790—1872), blev
Ingeniørofficer 1809, deltog som Kaptajn i
Felttoget 1812 og kæmpede i »de 100 Dage« for
Napoleon. Under Ludvig XVIII avancerede han
og blev 1845 Divisionsgeneral. Han ledede
Belejringen af Rom 1849; Marskal 1851,
Krigsminister 1854—59 og Generalstabens Chef under
det italienske Felttog 1859. Som Minister for
det kejserlige Hus fra 1860 indlagde V. sig ikke
ringe Fortjenester af den dramatiske Litteratur
og de skønne Kunster.
E. C.

Vaillant [va’jã], Wallerant, flamsk
Maler og Kobberstikker, f. 1623 i Rijssel (efter
andre i Lille), d. 1677 i Amsterdam. V., vistnok
Elev af E. Quellinus i Antwerpen, virkede i
Middelburg og Amsterdam, men ogsaa i
Udlandet (saaledes i Frankrig), hvor han gjorde
megen Lykke med sin Portrætkunst. I Amsterdam
indviede Prins Rupert ham i
Sortekunst-Teknikken, og V. blev en af dens første og bedste
Dyrkere (c. 200 Sortekunst-Blade, ogsaa nogle
Raderinger). Hans Portrætmaleri er godt
repræsenteret i Amsterdams Rijksmuseum, men
ogsaa talrige andre Steder (Museet i
Braunschweig, Slotte i Berlin m. v.); i Dresdens
Galleri »Brevholder« (1658).
A. Hk.

Vailly [va’ji], By i det nordøstlige Frankrig,
Departement Aisne, ved Floden Aisne, Øst for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free