- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
434

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valentin, Karl - Valentin, Moïse le, Jean de Boullogne - Valentiner - Valentiner, Adolph - Valentiner, Heinrich Nicolaj - Valentiner, Herman - Valentiner, Karl Wilhelm Friedrich Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afhandling. I Göteborg var han siden 1884 Dirigent for
»Harmoniska sällskapet«, tog i Slutn. af
1890’erne Ophold i Sthlm, virkede som
Musikkritiker ved de ledende Blade og blev efter
Svedbom Sekretær ved det musikalske Akademi. Han
har komponeret Kantaten »Brudfärd«, en
Festouverture, Pianostykker, Sange, Damekor etc.
og udgivet »Studien über die schwedischen
Volksmelodien« (Leipzig 1885), en illustreret
Musikhistorie, 2 Bind, samt mindre Skrifter.
A. H.

Valentin [vala’tæ], Moïse le, Jean de
Boullogne
, kaldet V., fransk Maler, f. i
Coulommiers 1600 eller 1601, d. i Rom 1632 eller
1634, var Elev af Simon Vouet, men i Italien
paavirket af Caravaggio’s Kunst. Som denne
malede han med Forkærlighed Scener af
Soldater- og Zigeunerlivet, men ogsaa, saaledes
senere under Paavirkning fra Poussin, enkelte
historiske og religiøse Billeder. Her skal
nævnes: det store Alterbillede (den hellige
Processus’ og Martinianus’ Martyrium,
oprindelig i Peters-Kirken, nu i Galleriet i
Vatikanet), Nadveren (Pal. Corsini), Jesus blandt
de Skriftlærde (Capitolinske Galleri), Josef
som Drømmetyder (Galleri Borghese) og
Johannes Døberens Henrettelse (Pal. Sciarra). I
Louvre er han repræsenteret ved 7 Billeder,
hvoraf fremhæves Salomon’s Dom., to
»Koncerter«, Drikkelaget og Spaakvinden. I Kbhvn ejer
Galleriet i »Kortspillere« en karakteristisk
Prøve paa hans Kunst; i Oslo Museet et Portræt.
(A. R.). A. Hk.

Valentiner [’fa-], gammel slesvigsk
Patricierslægt, der føres tilbage til Raadmand i Flensborg
Hans Holst, som levede i Begyndelsen af
det 16. Aarh. Hans Søn, Paul Holst, var
Fader til borgerlig Senator og Kæmner i nævnte
By Valentin Paulsen eller Pawels (d.
1593), efter hvis Fornavn Slægtsnavnet
dannedes. Gennem de følgende Generationer indtog
Slægten stadig en meget anset Stilling i
Flensborg. Senatorens Sønnesøns Sønnesøns Søn,
Overførster, Kancelliraad Heinrich
Christian V.
(1722—82), blev Fader til
Heinrich Christian V. (1767-1831), som 1821
købte Bredeshave ved Præstø og det følgende
Aar Gjeddesdal, hvilken Gaard han drev med
stor Indsigt og Dygtighed. Af hans Sønner skal
nævnes Forpagter paa Gjorslev Ulrich
Christian V.
til Bredeshave (1802—84), der var
almindelig anerkendt som praktisk Landmand,
og Etatsraad Adolph V. (s. d.). Begge har
efterladt Afkom. Den førstnævnte blev Fader til
Dr. phil. Herman V. (s. d.), Etatsraaden til
Etatsraad Heinrich Nicolaj V. (s. d.) —
hvis Søn, Hofjægermester Adolf Herman
V.
(f. 1860), besidder Gjeddesdal siden 1906 —
og til Overretssagfører Julius Christian
Poul V.
(1850—1915), der en Tid ejede
Bødstrup, og som fra 1895 til kort før sin Død var
administrerende Direktør i Dansk
Arbejderbank.
P. B. G.

Valentiner [’fa-], Adolph, dansk
Godsejer, f. 4. Juli 1803 paa Futterkamp i Holsten,
d. 23. Maj 1868 paa Gjeddesdal ved Taastrup.
Denne Gaard købte Faderen 1822; s. A. kom V.
dertil for at lære Landbrug, 9 Aar senere
overtog han ved Faderens Død Ejendommen, som
han drev frem til at blive en af Landets
fremmeligste Gaarde, paa hvilken Datidens
Grundforbedringer blev gennemførte paa saa dygtig
en Maade, at Eksemplet fra Gjeddesdal i vide
Kredse fik en gavnlig Indflydelse paa
Agerbrugets Udvikling. V.’s Smaaskrifter og talrige
Afhandlinger bidrog i væsentlig Grad hertil. Han
skrev flydende og let, var en god Taler og
deltog med Dygtighed og offervillig Interesse i det
offentlige Liv: i Landhusholdningsselskabet, i
Kjøbenhavns Amts Landboforening, hvis første
Formand han var, i Landmandsforsamlingernes
Ledelse o. s. v.
H. H-l.

Valentiner [’fa-], Heinrich Nicolaj,
foreg.’s Søn, f. 3. Marts 1834 paa Gjeddesdal,
som han overtog 1863 og 1905 overlod til sin
ældste Søn; d. paa Frederiksberg 16. Febr 1921.
Han fortsatte de udmærkede Traditioner fra
Faderens og Farfaderens Dage og opretholdt
Gjeddesdals Renommé som en fortrinlig drevet
Gaard. I Landbrugets Foreningsliv spillede han
en ledende Rolle; i Besiddelse af omfattende
Kundskaber, en fin Intelligens og stor
Arbejdsdygtighed udførte han et betydeligt Arbejde for
Landbruget og viste sig at eje en lykkelig
Haand til at faa Greb om netop de Sager, der
var aktuelle og lod sig gennemføre til
Landbrugets Gavn. Af Landhusholdningsselskabets
Bestyrelsesraad var han Medlem siden dets
Oprettelse 1872 til 1911, han var Formand i
Kbhvns Amts Landboforening 1880—91, og han
valgtes 1890 til Formand for »De samvirkende
Landboforeninger« i Sjællands Stift, en Stilling,
han beklædte i 18 Aar.
H. H-l.

Valentiner [’fa-], Herman, dansk
Matematiker, f. 8. Maj 1850 paa Gjorslev i Stevns,
d. 17. Septbr 1913 i Kbhvn. V. dimitteredes 1867
fra Roskilde lærde Skole, tog 1873
Magisterkonferensen i Matematik og disputerede 1881 for
Doktorgraden. 1887 udnævntes han til Lærer i
Matematik for Officersskolens næstældste
Klasse, men forlod Skolen 1900 for at overtage
Stillingen som matematisk Direktør i
Livsforsikringsselskabet »Dan«. Videnskabernes Selskab
optog ham som Medlem 1888. V. var i
Besiddelse af omfattende matematiske Kundskaber og
har i sin Doktorafhandling: »Bidrag til
Rumkurvernes Teori«, senere optaget i udvidet
Skikkelse i Acta mathematica 2. Del under Titlen
»Zur Theorie der Raumcurven«, og i »De
endelige Transformationsgruppers Teori«
(Videnskabernes Selskabs Skrifter, 1889) med
overordentlig Dygtighed behandlet vanskelige Omraader af
Matematikken og væsentligt beriget dem; han
har saaledes fundet en ikke tidligere kendt
Gruppe af Transformationer i Planen. Desuden
har han skrevet forskellige Afhandlinger i
»Tidsskrift for Matematik«, der indeholder
interessante Resultater fra de algebraiske Kurvers
Teori, samt en fortræffelig Lærebog i sfærisk
Trigonometri (1889). Paa Foranledning af
Carlsberg-Fondet og med Understøttelse derfra
udgav V. 1896—1904 den danske Fysiker Lorenz’
Værker, reviderede og forsynede med Noter.
Chr. C.

Valentiner [’fa-], Karl Wilhelm
Friedrich Johannes
, tysk Astronom, f. 22.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free