Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walewski, Alexandre Colonna - Valfart - Valfartssteder - Valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ægtede en Datter af Jarl Sandwich (hun døde
1834). Ved Hertugen af Orléans’ Hjælp blev han
senere fransk Officer og gjorde Tjeneste i
Algérie (sendtes 1834 i et vigtigt Hverv til
Abd-el-Kader); tog Afsked 1837 og gav sig af med
Journalistik, brugtes allerede under Louis Philippe
til diplomatiske Hverv, sluttede sig 1848 til
Prins Louis Napoleon, fik i de følgende Aar
diplomatiske Sendelser til Italien og Spanien og
endelig Juli 1851 til London, hvor han 1854
sluttede Forbundet mellem Vestmagterne. Maj 1855
blev W. Udenrigsminister og førte som saadan
Forsædet paa Paris-Kongressen 1856, men tog
Afsked Jan. 1860, fordi han ikke ønskede at
fremme Italiens Enhed. Novbr 1860 blev han
Statsminister og udfærdigede det Dekret, der
udvidede den lovgivende Forsamlings
Talefrihed, trak sig tilbage Juni 1863. Da Hertugen af
Morny var død 1865, blev han i September
samme Aar Formand for den lovgivende
Forsamling; trak sig tilbage i Marts 1867. Hans Afgang
betegnedes dengang som en Sejr for
Reaktionen. Den slebne, litterært begavede
Verdensmand W., der i Udseende mindede om sin
Fader, var en af Kejserdømmets mest frisindede
Ministre og var siden 1858 Medlem af
Geheimeraadet. 1846 havde han ægtet Anna Ricci, en
Ætling af Polens sidste Konge Stanislaus
Poniatowski; med Skuespillerinden Mlle Rachel
havde W. en uægte Søn (f. 1844).
(E. E.). H. J-n.
Valfart, Rejse til et helligt Sted, er et kendt
Fænomen i Religionshistorien. Grækerne og
Romerne drog saaledes til Orakelstederne og til
de hellige Templer (se Valfartssteder),
og Jøderne op til Templet i Jerusalem.
Muhammedanerne valfarter til Mekka og Medina.
Inden for Kristendommen begyndte V. først,
efter at Kristendommen var bleven
Statsreligion, men saa tog V. ogsaa hurtig Fart. De gik
først og fremmest til det hellige Land med dets
mange Mindesteder, og Korstogene maa ses
ogsaa under Synspunktet af V., men
Middelalderen fik for øvrigt snart en Mængde
Valfartssteder, ja hvert kristent Land fik sine. Hvor
der nemlig fandtes lokale Helgener eller
Relikvier, samlede der sig gerne større eller
mindre Folkeskarer, især paa Festtiderne. Blandt
de større internationale Valfartssteder maa
nævnes Rom, Loreto, Compostella, Trier og
Lourdes. De katolske Kirkeafdelinger har
stadig bevaret V., men i de protestantiske Lande
faldt V. bort af sig selv sammen med
Helgendyrkelsen.
A. Th. J.
Valfartssteder kendtes lige saa vel i
Oldtiden som i nyere Tid. Mest var det i den
klassiske Oldtid saadanne Steder, som en Guddom
særlig antoges at ynde, og hvor det følgelig
var at vente, at han vilde yde Mennesker
Hjælp, især mod Sygdom, eller gode Raad.
Saaledes blev navnlig Asklepios-Helligdommene
søgte V. (smlg. Inkubation), ligesom
ogsaa Oraklerne paa deres Vis gaar ind
under dette Begreb. Mere ejendommelig og
nærmere beslægtet med udbredte
Almenforestillinger var det, naar det fortaltes, at Orestes
havde søgt Soning for sin Blodskyld ved en til
Zeus viet hellig Sten ved Gytheion eller ved
»Stenfingeren« ved Megalopolis. Ogsaa fortaltes
om Træer og Kilder med rensende og lægende
Egenskaber. Se videre under Valfart. Som
Eksempler fra senere og fra ny Tid kan
anføres Helene Kilde i Nordsjælland og Lourdes
i Sydfrankrig, sidstnævnte søgt den Dag idag.
H. A. K.
I Danmark var der mange V. Ikke alene i
den katolske Tid, men ogsaa langt op i den
protestantiske Tid drog Folk i Skarer til
berømte hellige Kilder og Kirker, som St. Helene
Kilde i Nordsjælland, St. Søren’s Kilde og Kirke
i Holmstrup, St. Søren’s Kilde og Kirke i
Kippinge paa Falster, St. Regitse Kilde, Sydfyn,
Helligkorskilde, Skjørping, Himmerland, St.
Søren’s Kilde i Ry o. m. a. St. Helt op til
omkring 1900 besøgtes hellige Kilder. De sidste
Minder om V. haves i de store Krammarkeder,
som endnu afholdes mange Steder, hvor der
forhen var en hellig Kilde (og Kirke), f. Eks.
i Vorbasse, Hjembæk, Ry, Kliplev, Brarup i
Angel, Bornholmernes Sommerfest i
Almindingen o. s. v. (Litt.: Aug. F. Schmidt,
»Danmarks Helligkilder« [1926]).
H. El.
Valg er under Nutidens repræsentative
System den sædvanlige Form, hvorved Borgerne
i Stat eller Kommune tilkendegiver deres
Mening og øver deres Indflydelse paa de offentlige
Anliggender. V. til de paagældende
Forsamlinger foregaar enten saaledes, at
Vælgermængden selv ligefrem vælger sine Repræsentanter
(umiddelbart V.), eller at den kun vælger
de Valgmænd, der siden foretager det
endelige V. (middelbart V.). Den sidste
Valgmaade bruges i Danmark ved Landstingsvalg.
V. er enten frit, saaledes at Vælgerne efter
eget Skøn udkaarer deres Repræsentanter ud
af dem, der er valgbare, eller bundet, idet kun
de kan vælges, der selv har tilbudt sig (stillet
sig) som Valgkandidater. V. foretages
dels ved Kaaring, naar der kun er een
Kandidat, dels ved skriftlig Afstemning;
denne kan enten foregaa aabenlyst, idet den
enkelte Vælger mundtlig for Valgbestyrelsen
eller dens Listeførere opgiver, hvem han
stemmer paa, eller ved lukkede Stemmesedler
(hemmelig Afstemning). Der stemmes
snart paa en enkelt Kandidat
(Enkeltmandsvalg), snart paa en større eller
mindre Liste (Listevalg).
V. afgøres dels ved Flertalsvalg, saa at
den eller de Kandidater erklæres for valgte,
som har faaet de fleste Stemmer, dels ved
Mindretalsvalg, snart saaledes, at den
enkelte Vælger ikke maa stemme paa saa
mange Kandidater, som der skal vælges
Repræsentanter (begrænset Stemmegivning),
snart saaledes, at han kan overføre alle sine
Stemmer paa en enkelt Kandidat i Stedet for
at stemme paa flere (ophobende,
kumulativ Stemmegivning).
Som en særlig Udvikling af Mindretalsvalget
maa det saakaldte Forholdstalsvalg
(proportionel Stemmegivning)
regnes.
Medens Condorcet allerede 1793 havde
antydet den begrænsede Stemmegivning som et
Værn for Mindretallene, var det en fransk
Matematiker Gergonne, der 1820 først fremsatte
Tanken om V. efter Forholdstal. Lignende løse
Antydninger fremkom 1844 fra en Fabrikant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
