Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valgmænd - Valgmøde - Valgparti - Valgperiode - Valgpligt - Valgprøvelse - Valgret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V., som tilkommer Partiet efter de afgivne
Stemmer.
A. N.
Valgmøde, den Sammenkomst af Vælgere
eller Valgmænd, i hvilken Valghandlingen
foregaar, i Modsætning til de forudgaaende,
forberedende Vælgermøder, som ikke har noget
officielt Præg.
(E. E.). A. N.
Valgparti, Sammenslutning af Vælgere med
samme politiske Maal. Ved Udskrivning af nye
Valg til Folketinget meddeler Formanden
Indenrigsministeriet, hvilke V. der findes i
Folketinget. Endvidere kan mindst 10000 Vælgere
meddele Ministeriet, at de vil deltage i Valget
som nyt Parti. Kandidaterne skal ved deres
Anmeldelse om, at de stiller sig til Valg, oplyse,
hvilket V. de slutter sig til eller vil støtte, eller
om de staarudenfor Partierne.
A. N.
Valgperiode, det Tidsrum, for hvilket et
Valg gælder. Den er meget forskellig i de
forskellige Lande. Kortest er den nu i
Sovjetrepublikkerne, hvor de forskellige Valg til
Kommuneraad, Distriktsraad og Kongresser kun er
for et Aar. Nærmest derefter kommer
Repræsentanternes Hus i De Forenede Stater, der
vælges paa to Aar. Det norske Storting vælges
for tre Aar, ligeledes den finske Rigsdag og det
schweiziske Nationalraad. Den almindeligste V.
er nu fire Aar. Den findes i Danmark, Sverige,
Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland m. fl. I
England er V. 5 Aar. Dette gælder de til
Folketinget svarende Kamre. For Førstekamrene er
V. sædvanlig længere. I Danmark vælges
saaledes Landstinget paa 8 Aar, idet dog Halvdelen
af de direkte folkevalgte afgaar hvert fjerde
Aar. I Frankrig vælges Senatet paa 9 Aar, idet
en Trediedel afgaar hvert tredie Aar. I mange
Tilfælde kan Rigsdagen eller dens ene Kammer
opløses, saaledes at V. afbrydes før dens
Udløb.
P. M.
Valgpligt. Ved de politiske og kommunale
Valg har det stedse vist sig, at et betydeligt
Antal valgberettigede ikke deltager i
Afstemningerne. Dette har ført til, at det Spørgsmaal er
opstaaet, om det ikke skulde paalægges
Vælgerne som Pligt at afgive Stemmer, og i enkelte
Lande er saadan Stemmepligt indført. Den
indførtes i Belgien i 1893; Vælgere, der paa
lovlig Vis var forhindrede i at stemme, skulde
meddele dette; udeblev en Vælger uden lovlig
Grund, skulde han idømmes en lille Bøde, der
ved Gentagelse forhøjedes; udeblev Vælgeren 3
Gange inden for 10 Aar, skulde hans Navn
opslaas paa Raadhuset, udeblev han 4 Gange
inden for 15 Aar, mistede han Valgret i 10 Aar
og udelukkedes for denne Tid fra Udnævnelser
eller Forfremmelser i Stat eller Kommune. Det
opnaaedes ved disse Regler, at kun ganske faa
Procent undlod at deltage i Afstemningen. En
lignende Ordning indførtes i 1917 i Holland.
Ogsaa enkelte andre Steder er Stemmepligt
indført. Det gælder saaledes fra tidligere Tid
nogle schweiziske Kantoner og fra 1920
Tschekkoslovakiet. Almindelig
Anvendelse har Stemmepligten dog ikke fundet. I de
fleste Lande har man været af den Opfattelse,
at dens Nytte ikke stod i Forhold til det Besvær,
Gennemførelsen volder, og ofte har man ogsaa
ment, at det ikke var til nogen Nytte at
fremtvinge Deltagelse af Vælgere, der interesserede
sig saa lidt for Valgenes Udfald, at de ikke
frivillig gav Møde.
P. M.
Valgprøvelse, se Valgbrev.
Valgret. Fra meget gammel Tid er der
under meget forskellige Former foretaget Valg af
Ledere og Repræsentanter i de forskelligartede
Organisationer, i hvilke Menneskene har
samlet sig til Løsning af Opgaver, der krævede
Samvirken mellem flere. Det har til
Gennemførelse af disse Valg været nødvendigt at
opstille Regler for, hvem der havde V. Saadanne
Regler fandtes i de gamle græske Byrepubliker
som siden i den romerske Republik. I
Middelalderen gjaldt indviklede Valgretsregler baade
til de paa Europas Fastland almindelige
Stænderforsamlinger og til det engelske Underhus.
Længe betragtedes V. som en Ret, der arvedes
eller fulgte af Vedkommendes særlige Stilling
inden for Samfundet. Men fra den store
franske Revolutions Tid traadte en anden
Betragtning frem. Man gik nu i Princippet ud fra, at
alle Borgere havde lige Ret til at øve
Indflydelse paa Statens og Kommunernes Styrelse. I
Praksis skete dog mange Indskrænkninger i
denne Ret; længe faldt det svært at tænke sig, at
den kunde udøves af andre end Mænd; en
Aldersgrænse maatte altid sættes; hyppig tog man
ogsaa Hensyn til Indtægter og Skat,
paaberaabende sig, at kun derved sikredes det, at de
nogenlunde kyndige og udviklede Folkelag fik
Afgørelsen. Men det grundlæggende Princip: alle
Borgeres lige Ret, har i Tiden efter 1789 øvet en
stedse større Indflydelse paa Betragtningen af
V., og Skridt for Skridt har man nærmet sig
dets Gennemførelse.
I den første Revolutionsforfatning 1791
gennemførtes en udstrakt V., omfattende
Skatteyderne, og i Konventsforfatningen af 1792
indførtes almindelig V., dog kun for Mænd. Under
Napoleon bevaredes denne V. i Princippet, selv
om dens Betydning meget formindskedes.
Derimod var V. fra 1814—48 stærkt begrænset i
Frankrig. I 1848 indførtes den almindelige V.
imidlertid paany, og den er siden bevaret. I
Schweiz indførtes almindelig V. i en Del
Kantoner i Aarene nærmest efter 1830, og i 1848
for hele Republiken, i Grækenland havde man
den fra 1844, i Danmark fik man den i 1849.
Siden trængte den mere og mere igennem. I
Tyskland indførtes den af Bismarck 1867 i det
nordtyske Forbund, 1871 i det tyske Rige. I
England var V. længe af meget tilfældig
Karakter, nærmest et arveligt Privilegium. I 1832
indførtes et ordnet System, der gav
Middelklassen V.; siden udvidedes Kredsen i 1866—67 og
i 1885—86. Og endelig naaede man i 1918 til
almindelig V. I Norge, hvor V. siden 1814
havde været meget udstrakt, indførtes almindelig V.
1898, i Sverige 1909, i Finland 1906. I Belgien
indførtes 1893 almindelig V., men saaledes at
en vis Skat eller en vis Uddannelse gav flere
Stemmer; efter Verdenskrigen bortfaldt
Flerstemmeretten. I Holland indførtes almindelig
V. under Verdenskrigen. Efter denne
gennemførtes den i de nye Stater, der nu opstod. I
Rusland fik V. under Sovjetforfatningen en
særegen Form; den gaves til alle, der antages at
udføre socialt nyttigt Arbejde, medens man
udelukkede alle selvstændige handlende, samt de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
