- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
450

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valkendorf, Christoffer - Valkendorf's Kollegium - Valkendorf's Taarn - Walker - Walker, Francis Amasa - Walker, Frederick

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vaagede strengt over, at Lensmænd og andre
betalte deres Afgifter, og han virkede kraftig for
Købstædernes og særlig Kjøbenhavns Opkomst.
Efter Frederik II’s Død blev han en af de fire
Regeringsraader. Der synes dog hurtig at være
kommet en Del Misfornøjelse op mod ham
baade inden for Regeringsraadet og uden for.
Hans bydende og noget heftige Optræden
havde skabt ham en Del Fjender. Paa en
Herredag i Kolding 1590 kom Misfornøjelsen til Orde.
Rigsadmiral Peder Munk rejste heftige
Anklager mod ham for at have udvist
Forsømmelighed ved Udrustningen af den Flaade, der
1589 skulde føre Prinsesse Anna til Skotland;
i denne Sag afslog V. dog Angrebet. Derimod
led han et stort Nederlag i en Sag, som
Landsdommeren i Jylland, Hans Lindenov, og Mogens
Heinesen’s Enke havde anlagt imod ham, fordi
han 1589 havde ladet Mogens Heinesen henrette
efter en af Borgmestre og Raad i Kjøbenhavn
fældet Dom uden at give Tid til, at Dommen
kunde indankes for Herredagen. Den over
Mogens Heinesen fældede Dom blev erklæret
ugyldig, og V. maatte betale baade Hans Lindenov
og Enken en stor Erstatning. V., der Aaret før
var gaaet af som Rentemester, traadte nu ogsaa
ud af Regeringsraadet. I de følgende Aar indtog
han en noget tilbagetrukken Stilling som
Lensmand paa Vordingborg indtil 1592 og derefter
paa Helsingborg. Da Formynderregeringen i
1595 begyndte at opløses, traadte han atter
frem. I Maj 1595 sad han midlertidig i
Regeringsraadet, og i April 1596 efter Jørgen
Rosenkrantz’ Død optoges han ligefrem deri.
Endelig i Juni samme Aar, et Par Maaneder før
Christian IV’s Kroning, udnævntes han til
Rigshofmester. Denne Stilling beklædte han til sin
Død, men synes ikke at have spillet nogen
større Rolle under den nye Konge.

V. var en Mand med ikke ringe Dannelse
og betydelige litterære Interesser. Han
understøttede med gavmild Haand fattige Studerende
og stiftede i Aaret 1595 en Bolig for 16 fattige
Studenter (V.’s Kollegium). (Litt.: C. P.
Rothe
, »C. V.’s Levnet« [Kbhvn 1751]; Troels
Lund
, »Mogens Heinesen« [Kbhvn 1877]).
L. L.

Valkendorf’s Kollegium. En Gaard i St.
Peder Stræde, der havde tilhørt
Karmeliterordenen og i nogle Aar havde været anvendt
som Kollegium, men derefter var gaaet over
paa andre Hænder, blev 1588 købt af Christoffer
Valkendorf, der samme Aar indrettede den til
Studenterkollegium, som fik sin Fundats 16. Juli
1595. Kapitalen var 6100 Daler, hvoraf en Del
til Fremvækst. Der var Bolig for 16 Alumner,
og Stifteren og hans mandlige Efterkommere
paa Glorup skulde indehave Patronatet og
udnævne Alumnerne, medens Kollegiets Styrelse
ellers skulde være hos Universitetet. Glorup gik
1658 ud af Familiens Eje, og efter en længere
Strid om Patronatsretten faldt denne i
Begyndelsen af 18. Aarhundrede bort, saa at
Konsistorium derefter udnævnte Alumnerne.
Rygningen blev i Løbet af 19. Aarhundrede saa
brøstfældig, at den maatte erstattes med en ny, som
opførtes inde i Kollegiets Have 1865—66 med
Bolig for 21 Alumner. En større Istandsættelse
foretoges 1913 ved Kommunitetsmidler. Da
nogle Alumneværelser maatte anvendes paa anden
Maade (til Bad o. s. v.), indrettedes paa 3. Sal
4 Boliger. V.’s K. huser nu 21 Studerende.
Kommunitetet yder siden 1914 et aarligt Tilskud
til Kollegiet. Efter Stipendieordningen af
19.—20. Marts 1920 udnævnes Alumnerne af
Stipendiebestyrelsen, medens det nærmere Tilsyn
nu som tidligere varetages af Eforen. Kollegiets
Kapital er 1927 c. 60000 Kr. foruden en Bikonto.
(Litt.: H. J. Helms, »V. K.’s Historie«
[1917]).
J. C. J.

Valkendorf’s Taarn, en urigtig Benævnelse
paa det store Taarn paa Bergenhus Fæstning,
der opførtes af Valkendorf’s Eftermand som
Befalingsmand paa Bergenshus, Erik Ottesen
Rosenkrantz 1560—67, formentlig paa Resterne
af et tidligere, fra Middelalderen stammende
Taarn. Det er et anseligt Bygværk i 6 Etager
med Vindeltrappe og 5 til Dels hvælvede
Kældere. (Litt.: J. Wahl, »Træk af de
Bergenske fæstningsverkers historie i ældre tider« [i
»Norsk milit. Tidsskr.«, Bind 62, 1899]).
(Fr. O.). K. F.

Walker [’wå.kə], By i det nordlige
England, Northumberlandshire, tæt Ø. f. Newcastle,
har Jernværker, Fabrikation af Kemikalier,
Skibs- og Baadebyggerier, Teglværker og
Handel med Kul. (1911) 15786 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.

Walker [wake], Francis Amasa,
amerikansk Statistiker og Nationaløkonom
(1840—97), blev 1869 Direktør for Staternes statistiske
Bureau, 1873 Professor i Økonomi og Historie
ved Yale-Universitetet i Newhaven og var fra
1881 Præsident (Rektor) for Massachussetts
Institute of technology. Foruden en Række
statistiske Værker af stor Betydning for den ved
hans Tiltræden endnu højst mangelfuldt
organiserede amerikanske Statistik offentliggjorde
W. bl. a. en Del større Monografier, der i sin
Tid gjorde megen Opsigt: The Wages question
(1876; ny Udgave, New York og London 1891),
Money (1878; 3. omarbejdede Udgave smst.
1891), den mod Henry George (s. d.) polemisk
rettede Land and its rents (1883). W. bidrog
meget til at skaffe de økonomiske Studier
Udbredelse i Amerika ved en Række fortrinlige
Lærebøger, hvoriblandt en større Haandbog
samt flere mindre Lærebøger i Political
Economy
. W. var den første betydelige amerikanske
Nationaløkonom, der brød med den gamle
ortodokse Skoles Abstraktioner; hans Grundsyn
er det realistisk-historiske. Han er Tilhænger
af Ricardo’s Grundrenteteori og bekæmper
Carey’s og Bastiat’s Indvendinger mod samme
samt Henry George’s Agrarsocialisme. Han har
blandt mange andre Spørgsmaal ogsaa
beskæftiget sig med Dobbeltmøntfoden, af hvilken han
er en Tilhænger.
(K. V. H.). C. T.

Walker [’wå.kə], Frederick, engelsk
Maler, f. 24. Maj 1840 i London, d. 5. Juni 1875 i
St. Fillans (Skotland). Han kom 18 Aar gammel
paa Royal Academy og studerede et Par Aar
Træskærerkunsten under J. Whymper. Hans
Træsnitstegninger til Once a Week, Good Words,
Cornhill Magazine (hvor han illustrerede
Thackeray) o. a., der var hans første kunstneriske
Præstationer, viste fremragende Evner. Ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free