Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wallander, Alf Wilhelm - Wallander, Gerda Charlotta - Wallander, Josef Wilhelm v. - Wallaschek, Richard - Wallasey - Walla-Walla - Valle - Valle (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunst«, saaledes med Hensyn til Gobelinvævning
(Møbler, Smykker m. v.), og særlig som
kunstnerisk Leder fra 1896 ved Rörstrand’s
Porcelænsfabrik (Porcelænsvaser med stærkt Relief
af Blomster etc.), og fra 1900 artistisk Leder af
Bolaget »Svensk Konstslöjdutställning«. I
malerisk Henseende er hans Kunst uligelig, djærv
og frisk; han kan i faa, kraftige Strøg træffe
sikkert og mesterligt, men ogsaa til Tider
ramme ved Siden, baade i Teknik og Indhold. Han
ynder at male Samfundets Stifbørn, Tiggere,
forslidte Brændehuggere etc. Dygtige Arbejder
af W. findes i Göteborg Museum: Pastellerne
»Fra Heden« og »Invalid«, »Tiggeren« (1889), i
Sthlm’s Nationalmuseum: »En Positivspiller«
(1880) og »Fuglehandler« (1872) (og Gobelinen:
»Skader i et Æbletræ« [1897]); andre: »I
Skoven« (Mus. i Kristianstad), »Den gamle
Herregaard«, »Portræt af Fru W.«., »Sommeraften i
Öråker«, »Julottan« (1886, Mus. i Minneapolis)
etc. Han var gift med Gerda W. (s. d.).
A. Hk.
Wallander [va’landər], Gerda Charlotta,
svensk Malerinde, f. 17. Aug. 1860 i Sthlm, gift
med Fætteren Alf W. (s. d.). Hun studerede
1879—84 paa Akademiet i Sthlm, derefter i
Paris, udstillede Malerier fra Sthlm’s Skærgaard,
ogsaa karakterfulde Portrætter (Hj. Söderberg
i Thiel’ske Galleri, 1916). Paa den baltiske
Udstilling i Malmö 1914 saas bl. a. det smukke
Gadeparti »St. Göran«, paa den svenske
Udstilling 1916 i Kbhvn foruden ovennævnte Portræt
af Söderberg bl. a. det farvestraalende
»Slottsbrasan« og »Efter Middagen«, der bar Vidne om
hendes farvestærke kraftige Kunst med dens
virtuosmæssige Penselføring.
A. Hk.
Wallander [va’landər], Josef Wilhelm v.,
svensk Genremaler, f. 15. Maj 1821 i Sthlm, d. 6.
Febr 1888 smst. W. uddannedes paa Akademiet i
Sthlm og øvede sig desuden i sin Begyndertid
ved at kopiere en Mængde Malerier paa
Säfstaholm for Mæcenen Grev Trolle-Bonde. Inden
han 1852 rejste til Düsseldorf, hvor han fik
sit Kunstnerpræg, havde han begyndt saa
smaat paa Folkelivsbilledet (»Marked i
Vingåker« [1852], Säfstaholms Galleri), som dernede
og senere, da han kom hjem og blev
Akademiprofessor, blev hans Speciale. Hans Forsøg i
den større Stil med Skildringer af svensk
Sagaromantik o. l. (»Vikingen«, »Skøn Signild«,
»Kolargossen« etc.) faldt ikke synderlig heldig ud.
Det var Blikket for Smaapudserlighederne, det
gemytlige Lune og den anekdotemæssige
Fortælling, der bar W.’s Kunst, hvis Teknik i Form
som Farve gerne var svag og ret dilettantisk
virkende. Men hans elskværdige
Overfladekarakteristik med dens skitsemæssige Penselføring
skaffede ham Folkegunst. I Düsseldorf malede
han først tyske Motiver (»Søndagaften i
Kleinbremen« etc.); efter Rejsen 1855—56 til
Frankrig og Italien, hvorfra han vendte tilbage til
Düsseldorf, blev det svenske Folkelivsbillede
hans Hovedemne, en Del Bellman’ske Scener
(»Moritz i Klemme«, »Koncerten paa Tre
Byttor« [1860], »Menuetten« [1861; de to sidste paa
Sthlm’s Nationalmuseum]), Genrer fra
Österåker og Vingåker o. a. St. (»Bryllupsdans«,
»Blomsterplukkerskerne« [1858], »Paa
Hjemvejen« [1870, Sthlm’s Nationalmuseum],
»Bruden kommer« etc.). En Del Genrebilleder (nu i
Nordiska Museet), der udgaves i Farvetryk til
Værket »Svenska Folket sådan det ännu lefver
vid elfvom, på berg och i dalom« (1865), har
mest kulturhistorisk Interesse.
A. Hk.
Wallaschek [’vala∫æk], Richard,
østerrigsk Musikforfatter (1860—1917), udgav en
værdifuld »Ästhetik der Tonkunst« (1886) og
kastede sig siden navnlig over tonepsykologiske
Studier. Han var Musikdocent ved Universitetet
i Wien og forfattede bl. a.: »Anfänge der
Tonkunst« og »Geschichte der Wiener Hofoper«.
W. B.
Wallasey [’wå&əsi], By i det nordlige
England, Cheshire, ved Mundingen af Mersey,
Forstad til Birkenhead og ligger over for
Liverpool. W. er opstaaet ved Forening af flere Byer,
deriblandt Liscard, Seacombe,
Egremont og Badestedet New Brighton og
har (1921) 90721 Indbyggere. W. ligger ved en
afspærret Del af Merseyæstuariet, W. Pool,
under hvis Bundlag man har fundet Rester af en
sænket Skov samt forskellige Dyreskeletter.
Færgeforbindelse med Liverpool. Store Dokker.
(M. Kr.). M. H-n.
Walla-Walla [’wå£ə-’wå£ə]. By i U. S. A.,
Stat Washington, ligger c 300 km SSV. f.
Spokane ved en Biflod til Columbia, og ved Banen
fra Wallula til Lewiston. (1920) 15503
Indbyggere. W.-W. ligger i en hvededyrkende og
frugtavlende Egn og driver en Del Industri.
(H. P. S.). G. Ht.
Valle er et Affaldsprodukt fra
Osteproduktionen. Det er en svagt gulgrøn, klar eller
blakket Vædske, som indeholder 94—95 % Vand og
5—6 % Tørstof, nemlig c. 4 1/2 % Mælkesukker
og Mælkesyre samt nogle Salte,
Æggehvidestoffer og Fedt i forskellig Mængde. Ved
Skæringen af den koagulerede Ostemælk og den
derefter følgende Røring og Opvarmning udskilles
V., alt imedens de svampeagtige Ostepartikler
trækker sig sammen. Ved Fremstilling af Ost
af Sødmælk ved Hjælp af Løbe kan V. komme
til at indeholde c. 1 % Æggehvidestof og Fedt,
hvoraf der kan fremstilles Vallesmør og
Zigerost. Ved Ostning af Skummetmælksost kommer
V. til at indeholde kun ganske lidt Fedtstof, og
fremstilles Osten ved Hjælp af Syre, vil V. som
Regel blive meget fattig paa Æggehvidestof. V.
fra Surmælksost er derfor mindre værdifuld end
V. fra Løbeost.
I Norge har man i umindelige Tider benyttet
V. til Kogning af Myseost. I Tyskland
drikkes en Del V. ligesom Mælk i særlige
Kuranstalter af Folk med svage Maver (se Vallekur).
I Schweiz og senere i andre Lande er V.
bleven benyttet til Fremstilling af Mælkesukker. I
Danmark benyttes V. i Almindelighed til Foder
for Svin og undtagelsesvis til Kalve og Heste. —
V.’s Tilbøjelighed til at blive stærkt sur maa
modarbejdes enten ved Kogning straks efter
Fremstillingen, saa at Mælkesyrebakterierne
dræbes, eller ved stor Renlighed og stærk
Afkøling.
B. B.
Valle, Herred, Setesdal Sorenskriveri,
Kristiansand Politidistrikt, Aust-Agder Fylke,
758 km2 med (1920) 1049 Indbyggere, altsaa c.
14 pr. km2 Land. V., der tillige udgør V. Sogn
under V. Præstegæld, omgives af Herrederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
