- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
456

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valle (Herred) - Valle, Pietro della - Valle d'Arati - Valle de Upar - Vallée, Jean de (De) la - Walleen, Soffy (Sofie) Kirstine Elisabeth - Valle-Inclán, Ramón del - Vallejo - Vallekur - Wallem, Fredrik Barbe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hylestad, Bykle, Fyresdal, Bygland og
Siredalen. Foruden selve Setesdalen, der
gennemstrømmes af Otteraaen (Otra), bør af Dalfører
inden for dette Herred nævnes Bjørnedalen,
Findalen og Strømsfjorden med Strømselvens
Dal paa Østsiden samt Lysedalen og
Hovvasaaens Dal paa Vestsiden. Alle de omgivende
Fjelde indgaar under Fællesbenævnelsen
Setesdalens Heie, der som Regel har afrundede
og hyppig nøgne Former, hvorhos de
almindeligvis ikke er synderlig høje. Af mere
fremtrædende Toppe kan nævnes Liumfjeld (1266 m)
og Glomfjeld (1226 m) paa Østsiden samt paa
Vestsiden det mægtige Riuvenfjeld, hvis højeste
Top er Urdalsknuten (1410 m). Herredets
dyrkede Mark ligger næsten udelukkende i selve
Setesdalen; her findes ogsaa den meste Skov.
Af Arealet er 8,5 km2 Ager og Eng, 9,5 km2
Udslaatter, 78,3 km2 Skov, 35,9 km2 Ferskvand;
Resten er Snaufjeld og Myr. De vigtigste
Næringsveje er Fædrift og Skovbrug. Af
industrielle Bedrifter mærkes flere Savbrug. Inden for
Herredet er der temmelig mange Vande og
ligeledes mange Fossefald. Blandt Herredets
Bygninger findes flere gamle og mærkelige. V.
Hovedkirke, opført 1844, er bekendt for sit
gamle, udmærket vedligeholdte Alterbillede, der
skriver sig fra en udenlandsk Mester
(Baroccio?). Blandt de større Gaarde kan nævnes
Brattetveit, Brokke, Hovet og Haugum. Den
setesdalske Hovedvej kommer ind i Herredet
S. fra og gaar ind til V. Hovedkirke, hvorfra
den fortsætter N. over inden for Resten af
Herredet som Bygdevej. Antagen Formue 1925 var
2266000 Kr. og Indtægt 415000 Kr. (Litt: P.
Blom
, »Beskrivelse af V. Præstegæld med dets
Præstehistorie og Sagn« [Gjøvik 1896]; se
under Sætersdalen).
(P. N.). M. H.

Valle, Pietro della, romersk
Rejseskildrer, f. 1586 i Rom, d. smst. 1652. V. deltog i
sin Ungdom i Krigen mod Maurerne, men drog
derpaa ud paa en stor Rejse, der strakte sig
over Konstantinopel, det hellige Land, Bagdad
og Indien, hvortil han ankom 1623; i 1626 kom
han igen tilbage til Rom og modtoges med store
Æresbevisninger. Hans Rejsebeskrivelser, der
blev udgivet i 4 Bind i 1650—63, er meget rige
paa faktiske Oplysninger og meget instruktive,
hvorfor de endnu har betydelig Værdi. De er
oversat til Fransk, Engelsk og Tysk.
P. R.

Valle d’Arati, se Aran.

Valle de Upar [’walæ-u’par], By i den
sydamerikanske Republik Columbia,
Departementet Magdalena, paa Sydskraaningen af
Sierra Nevada, med Sølv-, Kobber- og Blygruber og
(1923) 6560 Indb.
(M. Kr.). C. A.

Vallée [va’le], Jean de (De) la, svensk
Arkitekt, f. 1620, d. 1696, Søn af den franske
Arkitekt Simon de la V., der var indvandret
til Sverige. Et af hans Hovedværker er
Fuldendelsen af Riddarhuset i Stockholm (1656—74);
desuden byggede eller ombyggede han en
Række Herregaarde og Bypalæer for M. G. De la
Gardie og andre Adelsmænd.
C. A. J.

Walleen [va’le.n], Soffy (Sofie)
Kirstine Elisabeth, f. Rosenberg, dansk
Skuespillerinde, f. 15. Maj 1861 i Kbhvn, Søster
til P. A. og V. Rosenberg, debuterede 9. Novbr
1882 som Antoinette i »Gnisten« paa det kgl.
Teater, hvor hun, der 1884 blev gift med Karl
Mantzius, virkede til 1885, for derefter at søge
Udvikling ved Privatscenerne, navnlig
Dagmarteatret, og her brød hendes originale
Karakteriseringstalent igennem som Syjomfruen i »Et
Sølvbryllup«. 1894 vendte hun tilbage til
Nationalscenen og blev paa et begrænset Omraade
en af dens ejendommeligste Kunstnerinder,
dybere og finere end flere af dem, som forstod
at bemægtige sig Opgaver i første Plan. Hun
havde baade Lune og Fantasi i sin Kunst.
Figurer som Tante Hertha i »Skærmydsler«,
Præstekonen i »Den gamle Præst« og Madam
Jensen i »Kvinder« hører til det snævreste Udvalg
af den danske Skueplads’ mest naturtro
Skikkelser, men da W.’s urolige Sind higede mod
Opgaver i den store Stil, hvortil hverken
hendes Ydre eller Temperamentets Art passede,
optraadte hun sidste Gang paa det kgl. Teater
21. Maj 1911 og udførte siden i Provinserne,
navnlig paa Aarhus Teater, et stort Repertoire,
deriblandt Fru Sang i »Over Evne« og Fru
Alving i »Gengangere« (1925). 1902 ægtede hun
den svenske Forfatter, Baron A. W.
R. N.

Valle-Inclán [’wal-iŋ’klan], Ramón del,
spansk Forfatter, f. 1870. Nordspansk Adelsmand,
der som ung studerende i Madrid førte et
romantisk Bohêmelevned, farvet af en vis gammeldags
spansk Adelsfaçon i Forbindelse med carlistisk
Sindelag. Han har som Forfatter ogsaa lagt
disse Egenskaber for Dagen, men tillige en
Paavirkning af visse udenlandske litterære
Fænomener fra nyere Tid. Den Række fantastiske
Fortællinger, han udgav i Aarene 1902—07 med
Titel: Sonata de primavera, Sonata de estio,
Sonata de otoño, Sonata de invierno, har man
sammenstillet med Casanova’s bekendte
Memoirer. Siden har V. udsendt et ikke ringe Antal
Værker, hvoraf nogle Fortællinger, andre i
dramatisk Form uden dog at være Teaterstykker.
Der er ved Siden af sproglig Elegance noget
voldsomt og blussende over hans Stil, over
Emnerne og deres Behandling. Her skal
nævnes endnu et Par Titler: Flor de santidad (1904),
Águila de blasón (1922, Drama), La lampara
maravillosa
(1922).
E. G.

Vallejo [vä’£ei(h)ou], By i U. S. A.,
California, ligger 37 km NØ. f. San Francisco ved
Napas Udløb i San-Pablo-Bugten. (1920) 21107
Indbyggere. V., der udfører Frugt og Hvede fra
Napa-Dalen og Sacramento-Dalen, har en god
Havn, Skibsbyggerier og Jernstøberier. Lige over
for Byen, i 1 km Afstand, ligger Mare
Island
, hvor U. S. A.’s Marine har en vigtig
Flaadestation og Arsenal.
G. Ht.

Vallekur. Vallen (s. d.), der indeholder
Mælkesukkeret og Mælkens Salte, har i Reglen
en let inciterende Indflydelse paa Tarmkanalen
og benyttes derfor ved Træghed af denne. V.
bruges oftest i Forbindelse med Kuren ved et
Mineralbad eller ved et Luftkursted.
(Lp. M.). H. I. B.

Wallem, Fredrik Barbe, norsk
Kunstarkæolog, efternævntes Søn, f. i Bergen 29.
Novbr 1877, 1908 Assistent, 1911 Amanuensis
ved Universitetets etnografiske Samling, 1918
ved Oldsakssamlingen, siden 1920 Direktør for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free