- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
459

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wallenstein - Waller, Edmund - Vallerius, Harald - Wallerius, Johan Gottschalk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jævnbyrdig hans; han fik Ret til at konfiskere, til
at føre diplomatiske Forhandlinger og
fuldstændig uindskrænket Kommando over Hæren.
W. kastede hurtig Sachserne ud af Böhmen og
vendte sig derefter mod Nürnberg for at møde
Svenskerne, som var trængte frem i Bayern til
München. 3. Septbr 1632 afslog han Gustaf
Adolf’s Forsøg paa at storme Lejren ved Fürth
og vendte sig derefter mod Sachsen for at drage
Gustaf Adolf efter sig ud af Bayern. 6. Novbr
1632 mødtes Hærene til Kamp ved Lützen.
Svenskerne beholdt Valpladsen, men Gustaf Adolf
faldt.

W. drog derefter i Vinterkvarter i Böhmen til
hen paa Vaaren 1633. Han optraadte i eet og
alt som selvstændig Fyrste, lod Kejseren i
Stikken og varetog kun Rigets Interesser, naar de
stemmede med egne. Han drog ind i Schlesien,
aabnede Fredsunderhandlingerne med Sverige
og Sachsen og bevilgede sidstnævnte Rige en
Vaabenhvile; ogsaa med Frankrig
underhandlede han, men afslog dog foreløbig Richelieu’s
Tilbud om den bøhmiske Kongekrone. Pludselig
afbrød W. alle Underhandlinger, rykkede paa
ny i Marken, sejrede over Svenskerne ved
Steinau og kastede dem ud af Schlesien; hans
Tropper trængte ind i Brandenburg, indtog Görlitz
og Bautzen, Frankfurt og Landsberg. Hans
fuldstændige Ligegyldighed for det tyske Riges
Interesser vakte dog stadig stigende Forbitrelse,
navnlig hans Vægring ved at yde den haardt
trængte Kurfyrste af Bayern Hjælp; Kejseren
beordrede til sidst mod Aftalerne W.’s
Underfører Aldringer til at gaa til Bayern. Kejserens
Forbund med Spanien var W. meget imod; han
saa deri kun en yderligere Udfordring til
Frankrig. W.’s Anseelse led et Knæk, da han
forsømte at undsætte Regensburg, og hans Tog
gennem Böhmen til Cham (i Novbr) blev uden
Frugt. Han tog derefter Vinterkvarter i
Böhmen og nægtede at adlyde Kejserens Befaling
til at rømme de kejserlige Arvelande. I Januar
1634 lod han ved en Sammenkomst i Pilsen sine
Oberster vide, at han agtede at nedlægge
Kommandoen paa Grund af Wien-Hoffets Intriger,
men han lod sig dog bevæge til at blive, mod
at de lovede ham Troskab, selv naar Kejseren
afskedigede ham. 24. Jan. underskrev Kejseren
virkelig hans Afsked, men meddelte dog kun
dette til en lille Kreds af fortrolige samt til de
alt vundne Generaler Piccolomini, Gallas og
Colloredo. 20. Febr lovede W. ikke at foretage
sig noget mod Kejserens Ønske, men alt to
Dage forinden havde Kejseren udstedt et nyt
Afskedspatent, bestemt til at offentliggøres, og
som løste alle Officererne fra deres
Troskabspligt mod W., fordi han var ved at danne en
Sammensværgelse.

Besætningen i Prag gik straks over til
Kejseren og nægtede at lyde W., som aldrig helt
havde afbrudt Underhandlingerne med sine
Modstandere; han trak sig nu tilbage til Slottet
Eger for at forene sig med Hertug Bernhard
af Sachsen-Weimar. Oberst Buttler sluttede sig
paa Vejen til ham med et Dragonregiment. 24.
Febr naaede W. Eger, hvis Kommandant
Gordon og Overvagtmester Leslie han ansaa for
fuldt paalidelige. De traadte dog snart i
Forbindelse med Buttler og bestemte sig efter nogen
Vaklen til at myrde W. Under et Gæstebud hos
Gordon blev W.’s nærmeste Venner Ilow,
Kinsky og Traka dræbte, samtidig med at en
Kaptajn ved Buttler’s Regiment, Devereux, trængte
ind i W.’s Kvarter hos Byens Borgmester og
stødte ham en Partisan i Brystet. Liget blev
bragt til Borgen til de andre dræbte, senere til
Gitschin. 1785 blev det bisat i Münchengrätz;
hans Godser blev delte mellem Kejserens
Venner. W. efterlod sig kun en Datter, Marie
Elisabeth. W. var høj og mager med gullig
Ansigtsfarve, indesluttet og kold i Omgængelse,
tarvelig af Levemaade. Han forstod at samle
store Hære om sig ved at give sine Soldaters
Mord- og Plyndrelyst frit Spillerum, skønt hvert
Brud paa Disciplinen blev straffet med
umenneskelig Haardhed. Han var en fremragende
Feltherre, en snu Politiker, men selvisk til det
yderste, grusom, naar han fandt det
nødvendigt, havesyg, troløs og i høj Grad overtroisk;
navnlig mente han at kunne læse sin egen og
andres Skæbne i Stjernerne og lod stundom
sine Handlinger paavirke heraf. (W.-Litt.
talte alt 1878 806 Bøger og Skrifter.
Hovedværket er Ranke’s »Geschichte W.«’s [4. Opl.
Leipzig 1880]; for øvrigt nævnes Förster,
»Briefe W.’s« [Berlin 1828—29]. Af nyere
Forfattere nævnes Hallwich (der ogsaa har
offentliggjort en større Aktstykkesamling til
Belysning af W.’s Historie 1630—34 i Fontes
rerum Austriacarum
1914), Gindely,
Schebek, Bilek, Svenskeren E. Hildebrandt,
Irmer og Gaedeke; for Felttoget mod
Christian IV: Axel Liljefalk, »Kejserkrigen«
[Kbhvn 1904]. W.’s Stilling til den svenske
Politik 1626—30 er ogsaa behandlet i N.
Ahnlund
, »Gustaf Adolf inför tyske kriget«).
(A. L.). H. J-n.

Waller [’wå£ə], Edmund, engelsk Digter,
f. 9. Marts 1606, d. 21. Oktbr 1687. Han
studerede i Cambridge og tog Del i Tidens Politik,
men paa en meget vaklende Maade; skønt han
var en Tilhænger af Parlamentet, konspirerede
han dog imod det og maatte i 10 Aar som
forvist opholde sig i Frankrig. Han blev af sin
Samtid anset for at være en meget betydelig
Digter, men hans Betydning er væsentlig
formel. Af W.’s Digte kan nævnes: Panegyric to
my Lord Protector
; Upon the Death af my Lord
Protector
; Of Divine Love; Of the Fear of God
samt det lille episke Digt: The Battle of the
Summer Islands
.
(T. L.). I. O.

Vallerius, Harald, svensk Musiker
(1646—1716), var Musikdirektør ved Universitetet i
Uppsala, senere Domorganist; han skrev
musikvidenskabelige Afhandlinger og udgav en
udmærket »Koralpsalmbok« 1697.
W. B.

Wallerius, Johan Gottschalk, svensk
Geolog og Mineralog (1709—1785). Særlig
bekendt for sin Haandbog i Mineralogien (1747),
der var langt bedre end, hvad der ellers
eksisterede paa den Tid, og giver en Mængde nye
Iagttagelser. Endvidere maa mærkes »Tankar
om Verldenes Isynnerhet Jordenes Danande och
Ändring« (1776), der giver en Mængde
ejendommelige Betragtninger om Forholdene før
»Syndfloden«.
O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free