- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
466

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valloner - Vallonferskning - vallonsk Kirke - Wallot, Paul - Vallota - Walloth, Wilhelm - Vallotti, Francesco Antonio - Vallotton, Félix - Wallquist, Olof - Wallraf, Ferdinand Franz - Valls

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at grunde i forskellige Byer. — Fra den Tid,
de vallonsktalende Lande hørte under Spanien,
har Folkets Navn givet det spanske Sprog flere
Ord, saaledes valona om de paa Skuldrene og
Ryggen fladt hvilende, brede Halskraver, der
hørte med til Moden i Klædedragt i 17.
Aarhundredes 1. Halvdel (se Halsklædning), og
valones om nogle vide Mandsbukser. Da V. fra
gammel Tid udmærkede sig ved Tapperhed,
oprettede den spanske Regering 1704 et Regiment
»vallonsk Garde«, der udførte mangen
Vaabendaad i 18. Aarhundredes Krige og bestod et
Stykke ind i det følgende.
E. G.

Vallonferskning [va’låŋ-], se Svejsejern.

vallonsk Kirke, den fransk-reformerte Kirke
i Nederlandene, Tyskland og England, dannet i
16. Aarhundrede af Flygtninge fra Frankrig.
Se i øvrigt Valloner.
A. Th. J.

Wallot [’valåt], Paul, tysk Arkitekt, f. i
Oppenheim 26. Juni 1841, d. 10. Aug. 1912. Han
boede og virkede i Frankfurt, men da han 1882
havde sejret i Konkurrencen om en tysk
Rigsdagsbygning, flyttede han til Berlin for at
arbejde paa dette sit Hovedværk, en mere
storslaaet end fin Bygning i italiensk
Senrenæssanceformer. Efter dets Fuldførelse 1894 byggede
han ogsaa Rigsdagsbygningen i Dresden.
C. A. J.

Vallota Herb., Slægt af Narcisfamilien med
en enkelt Art V. purpurea (Ait.) Herb.,
Løgvækst med liniedannede og mørkegrønne Blade
og 4—6 purpurrøde Blomster i Spidsen af et
c. 20 cm højt og stærkt sammentrykt Skaft;
Blostret er tragtformet og kun lidt
uregelmæssigt; Frugtknuden er skarpt trekantet. Planten
stammer fra Kaplandet og dyrkes i Koldhus og
Stue.
A. M.

Walloth [’valo.t], Wilhelm, tysk
Forfatter, f. i Darmstadt 6. Oktbr 1856. Han
studerede Kemi ved den derværende Højskole,
senere Filosofi og Æstetik hos Kuno Fischer i
Heidelberg og bosatte sig i München som
Forfatter. Han har især vakt Opmærksomhed med
historiske Romaner som »Octavia« (1885), »Der
Gladiator«, »Ein Liebespaar«. Fremdeles kan
af hans mangeartede Produktion nævnes
Romanerne »Gräfin Pusterla«, »Im Schatten des
Tods« og »Der neue Heiland«. Endvidere har
han udgivet »Gedichte«, Tragedien »Marino
Falieri« og nogle Dramaer: »Semiramis«, »Das
Opfer« og »Alboin«. De Forventninger, der
næredes til W. som en særlig rigt udrustet og
original Forfatterpersonlighed, gik ikke i
Opfyldelse. »Gesammelte Schriften« (5 Bd,
1890—97). (Litt.: O. Ludwigs, »W. W.« i
»Moderne Litteratur in Einzeldarstellungen« [1891]).
C. B-s.

Vallotti [va’låt.i], Francesco Antonio,
italiensk Komponist og Musikteoretiker
(1697—1780), skrev et lærd Værk: Della scienza
teoretica e practica della moderna musica
(1779), og
var en anset Lærer bl. a. for Abbed Vogler
og Sabbatini, hvilken sidste forfattede V.’s
Biografi; som Organist og Kirkekapelmester i
Padua komponerede V. talrige kirkelige
Værker.
W. B.

Vallotton [valå’tå], Félix, fransk Maler,
Træskærer og Litograf, f. 28. Decbr 1865 i
Lausanne, d. 29. Decbr 1926 i Paris. Han kom 17
Aar gammel til Paris og naturaliseredes. V. har
især vundet Berømmelse ved sine Træsnit (f.
Eks. Schumann i »Pan«), hvor han virker med
store samlede Masser, der kan give
Fremstillingen næsten Karakteren af Skyggebilleder; i sine
Scener fra Pariserlivet m. v. viser han sig som
en udmærket Iagttager; ogsaa udmærkede
Plakater. Som Maler debuterede V. 1885 med et
Gruppebillede; senere udstillede han Interiører,
Landskaber og Modelstudier, hvor Nøgenheden
fremstilledes paa tværs af gængse
Skønhedsbegreber, m. m., gerne paa Udstillinger sammen
med de yngste og vildeste; i
Luxembourg-Museet bl. a. »Nøgen Kvinde«. Han illustrerede J.
Renard’s Bøger m. m. (Litt.: J.
Meier-Graefe
, »F. V.« [Paris og Berlin 1898]).
A. Hk.

Wallquist [’valkvist], Olof, svensk Biskop
og Statsmand, f. 6. Juni 1755 i Närke, d. 30.
Apr. 1800 i Norrköping. Som Domprovst og fra
1787 Biskop i Växjö Stift gjorde W. sig kendt
for sine sjældne administrative Evner. Hans
største Betydning falder dog indenfor det
politiske Omraade; han var en af Gustaf III’s
dygtigste Medhjælpere i den Kamp, Kongen under
sine senere Leveaar førte mod den svenske
Adel, og spillede ved Rigsdagen 1786 og
navnlig ved den revolutionære Rigsdag 1789 en
central Rolle ved Kongens Side. 1789 blev han
Chef for den nu i det kongelige Kancelli
indrettede Ecklesiastikekspedition, men faldt efter
Kongens Død tillige med de øvrige
Gustavianere i Unaade og trak sig tilbage til sit Stift.
W. var en ivrig kirkehistorisk Forsker og har
bl. a. efterladt en stadig benyttet Udgave af
kirkehistorisk vigtige Aktstykker, »Ecclesiastique
Samlingar« (1788—95). I senere Tid er hans
Optegnelser fra Rigsdagene 1789 og 1792 udgivne
(»Minnen och bref« udgivet af Montan, 1878) og
en Autobiografi (udgivet af Helander, 1900).
G. C.

Wallraf [’valraf], Ferdinand Franz, tysk
Kunstsamler, Numismatiker og kunsthistorisk
Forfatter, f. 1748 i Köln, d. 1824. W. havde alsidige
Interesser, var først Præst, derefter Lærer ved
Kölns Universitet, Professor i Naturhistorie og
Æstetik, 1794 Universitetsrektor, efter
Universitetets Ophævelse Professor i Historie og de
skønne Videnskaber ved den nyoprettede
Centralskole, en Tid Inspektør ved den botaniske
Have, desuden Udgiver af »Taschenbuch der
Ubier« (med talrige kunsthistoriske
Afhandlinger) samt Dyrker af sin Fødebys Lokalhistorie.
Hans Navn er dog især knyttet til den store
Samling af Kunstgenstande o. a., han skænkede
Byen Köln, og som danner Grundlaget for
Bymuseet »W. Richartz-Museum«; under
Napoleonskrigene reddede han engang med
Fare for Livet nogle af Kölnerdomens
Glasmalerier. (Litt.: Smets, »Biographischer Versuch
ü. W.« [1825]).
A. Hk.

Valls [valis], By i det nordøstlige Spanien,
Provins Tarragona, ligger 18 km N. f.
Tarragona, 165 m o. H. ved Anguera og ved Banen
fra Tarragona til Lerida. (1920) 12860 Indb. V.
har gamle Mure og Taarne, men er i øvrigt en
livlig Industriby med Tilvirkning af Bomulds-
og Lærredsvarer, Papir, Fajance og Brændevin.
Ved V. sejrede Franskmændene den 25. Febr
1809 over Spanierne.
(H. P. S.). C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free