- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
467

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wallsend - Vallø - Vallø, Det adelige Stift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Wallsend [’wå£zend eller -’end], gammel
By i det nordlige England,
Northumberlandshire, Romernes Segudunum, har faaet Navn
efter sin Beliggenhed ved Østenden af
Hadriansvolden. W. ligger 4 km Ø. f. Newcastle paa
Nordsiden af Floden Tyne. Der findes
Kulminer, Skibsværfter, Flydedokker og Tørdok,
Maskinværksteder, Bly- og
Kobbersmelteværker, Jernstøberier, Cementfabrikker, Teglværker.
(1921) 43013 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Vallø, Strandsted, Sem Herred, Vestfold
Fylke ved Mundingen af Oslofjorden. (1920) 479
Indbyggere. Stedet, som er Toldstation, ligger
6 km fra Tønsberg, hvorfra Bilrute fører
derud. V. anløbes ogsaa af de fleste Dampskibe
for ind- og udgaaende. Her ligger flere store
industrielle Bedrifter saasom V. Olieraffineri, V.
Tapetfabrik, en Sandpapirfabrik og et mekanisk
Værksted. Her laa tidligere et Saltværk og V.
Herregaard. (Litt: Urd 1910; U. Høst,
»Beskrivelse ov. Walløe Saltværk« [Oslo 1831]).
M. H.

Vallø, Det adelige Stift. Hovedgaarden
V., godt 6 km S. f. Køge, i Valløby Sogn,
Bjæverskov Herred, Præstø Amt, ejedes i den
første Trediedel af det 14. Aarhundrede af Hr.
Eskild Krage og gik i Arv til hans Søn, Hr. Bo
Falk, hvis Søn, Eskild Falk, d. 1387, og
Sønnesøn, Hr. Jens Falk, d. c. 1408, ligeledes kom i
Besiddelse af Gaarden. Sidstnævntes Datter,
Karen, bragte V. til sin Ægtefælle, Rigsraaden
Hr. Oluf Axelsen Thott, d. 1464. Deres Datter,
Birgitte den Yngre, bragte atter Gaarden eller
rettere Fordringen paa denne — thi de tre
første Konger af Huset Oldenborg havde den
længe i Besiddelse i Henhold til en Overdragelse
af hendes ældre Søster, »svenske« Fru Birgitte,
af dennes formentlige Andel — til sin
Ægtefælle, Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, d. 1516.
Hans Søn, Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz,
overtog Gaarden 1523 og ejede den til sin Død 1545,
da den deltes af hans to Døtre, Fru Birgitte,
Peder Billes Hustru, som fik Øster-V., og
Fru Mette — første Gang gift med Rigsraaden
Sten Rosensparre, anden Gang med
Rigshofmesteren Peder Oxe — hvem Vester-V.
tilfaldt. Den førstnævnte Part arvedes ved Fru
Birgitte’s Død 1592 af Sønnen Oluf Bille, d. 1602,
gift med Margrethe Rosenkrantz, d. 1615. Efter
hende gik Øster-V. over til hendes Broder,
»den lærde« Holger Rosenkrantz, der allerede
1616 solgte denne Part til Fru Ellen Marsvin.
Fra hende kom den vistnok til Dattersønnen,
Grev Valdemar Christian — Christian IV’s Søn
— og fra ham til hans Moder, Fru Kirsten
Munk, der 1651 skødede den til Rigsraaden
Christen Skeel. Ved Fru Mette’s Død 1588
arvedes Vester-V. af Sønnen, Rigsraaden Oluf
Rosensparre, d. 1624. Hans Enke, Fru Lisbeth
Gyldenstierne, beholdt rimeligvis denne Part til
sin Død 1638, hvorefter den gik over til
Datterdatteren, Fru Birgitte Rud, gift med
ovennævnte Christen Skeel, der saaledes samlede hele V.
Gaarden tilhørte derpaa hans Søn,
Geheimeraad Otto Skeel, d. 1695, hvis Søn, Etatsraad
Christen Skeel, 1707 skødede V. med Billesborg
og Gunderup til sin Svigerfader, Christian
Siegfried v. Plessen. Denne solgte 1708 hele
Godset til Frederik IV, som 1713 oprettede
Grevskabet V. for Anna Sophie Reventlow. Efter
Kongens Død 1730 maatte hun imidlertid
afstaa sine Ejendomme til Kronen. V. blev det
følgende Aar skænket til Dronning Sophie
Magdalene, der ved Fundats af 28. Novbr 1737 —
gentagne Gange forandret, sidst ved kgl.
Resolution af 19. Apr. 1888 — oprettede det
nuværende Frøkenstift, bestemt for ugifte Damer af
dansk Adel, som i Indskrivningspenge betaler
4000 Kr. I Stiftet skal paa samme Tid enten
være en Abbedisse — en Prinsesse af det kgl.
eller et med samme beslægtet Hus — eller en
Dekanesse, Enke efter en Mand af
Rangforordningens 1. Klasse, Dekanessen nyder 5000
Kr. aarlig samt 400 Kr. aarlig til Vedligeholdelse
af Bolig paa Stiftet. 35 virkelige Stiftsdamer,
hvoraf 3 i Hofpladser, nyder hver 2400 Kr.
aarlig, for saa vidt de ikke opholder sig paa
Stiftet, og ellers 2600 Kr. eller 3000 Kr. i Forhold
til Opholdets Varighed samt 100 Kr. aarlig til
Vedligeholdelse, 70 overordentlige Stiftsdamer,
hvoraf 3 i Hofpladser, hver 1200 Kr. aarlig
eller, om de har Ophold paa Stiftet mindst seks
Maaneder aarlig, 1800 Kr. samt 100 Kr. til
Vedligeholdelse. De første 160 indskrevne Frøkener
nyder hver 600 Kr. aarlig, de øvrige Renter af
Indskrivningspengene. 12 Enker efter eller
Døtre af Mænd i de to første Rangklasser
oppebærer hver 1000 Kr. aarlig af Stiftet, ligesom
der er normeret 16 Pensioner paa 1000 Kr.
aarlig til Enker, der tidligere har været
Stiftsdamer eller indskrevne Frøkener.
Hofstiftsdamerne har Rang i 2. Rangklasse Nr. 4, de
øvrige Stiftsdamer i samme Klasse Nr. 5. Alle
Stiftsdamerne bærer et særligt Ordenstegn i
Skærf over Skulderen med tilhørende
Bryststjerne. Under V. Stift hører Hovedgaardene
V., Gruberholm, Billesborg, Gunderup, Gammel
Lellingegaard og Ny Lellingegaard med
tilsammen c. 227 Tdr. Ager og Engs Hartkorn og et
Jordtilliggende af c. 1165 ha. Skovene har et
Areal af c. 2660 ha med c. 294 Tdr Skovskyld.
Kapitalformuen udgør (1924) c. 12700000 Kr.
Dronningen er Protektrice for Stiftet, der
styres af en Kurator. — Natten mellem 19. og 20.

Vallø Slot.
Vallø Slot.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free