Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valmuefamilien - Valmueolie - Valmueordenen - Valmuesaft - Valmy - Walnum - Valnødfamilien - Valnødolie - Valnødordenen - Valnødtræ - Valognes - Valois
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blomsterne er regel- eller uregelmæssige og
tvekønnede; de har 2 hurtig affaldende
Bægerblade, 4 Kronblade og 2 tredelte til talrige
Støvdragere; 2—16 Frugtblade danner en
enrummet Frugtknude med vægstillede Ægstole.
Frugten er en Kapsel med talrige Frø eller en
Nød; Frøene har en olieholdig Frøhvide.
Henved 300 Arter, udbredt i de nordlig
tempererede Lande, i Midtasien og Østasien. Talrige
Arter er Prydplanter. (Smlg. Ukrud).
A. M.
Valmueolie (oleum papaveris) er en fed
tørrende Olie, som faas ved Presning af
Valmuefrø (se Valmuefamilien), der
indeholder 40—55 %. Den fineste Olie vindes ved
kold Presning; den er bleggul, af svag
ejendommelig Lugt, af mild behagelig Smag; i
Kulden holder den sig klar og stivner først ved
÷ 18°, dens Vægtfylde er 0,924—0,927; den
benyttes som Spiseolie. Ved varm Presning af
Frøene faas en mørkfarvet Olie, der benyttes
til Sæbefabrikation og til Oliefarver.
(A. B.). K. M.
Valmueordenen (Rhoeadales), tokimbladede
og frikronede Planter, mest Urter med spredte
Blade uden Akselblade, sjældnere Buske og
Træer, der kan have Akselblade. Blomsterne er
2- eller 4-tallige, med mere eller mindre hurtig
affaldende Bæger og Krone, regel- eller
uregelmæssige, tvekønnede og undersædige eller
sjælden omkringsædige. Der findes 2—mange
Frugtblade; i Frugtknuden er kun 1 Rum med
vægstillede Ægstole; hos Korsblomstrede er den
dog ved en falsk Skillevæg delt i 2 Rum.
Frugten er en Kapsel, sjældnere Nød. Frøhvide
findes hos Valmuefamilien, ikke hos
Korsblomstrede, Kapersfamilien
og Resedafamilien. Se i øvrigt de her
nævnte Familier.
A. M.
Valmuesaft fremstiller man ved at udtrække
de tørrede og knuste, umodne Frøkapsler af
Opiatvalmuen med Vand og af Udtrækket lave en
Sirup ved Hjælp af Sukker. En brunlig Sirup,
der indeholder en Ubetydelighed af Opium,
som giver den en beroligende Virkning. Denne
V. kaldtes i tidligere Tider ogsaa Diacodion
eller Syrupus Diacodii. I ældre Farmakopeer
angives dog tillige Fremstillingen af en ganske
anden V., som faas paa lignende Maade af de
tørrede Kronblade af Kornvalmuen. Denne V.
(Syrupus Rhoeados) er af mørkerød Farve og
sikkert uden ethvert Spor af Opiumindhold.
E. K.
Valmy [val’mi], Landsby i Frankrig i Dept
Marne. Den var 1792 besat af Franskmændene
under Kellermann. Det var Kong Frederik
Vilhelm II’s Hensigt at angribe den franske
Stilling, hvilket Angreb af Hensyn til de franske
Troppers mindre gode Kvalitet havde al mulig
Udsigt til Held. Efter Hertug Karl af
Braunschweig’s Raad indskrænkedes Angrebet til en
resultatløs Artilleribeskydning af Byen 20. Septbr,
og den hele Kamp benævnes derfor ofte
»Kanonaden ved V.«; der angives at være afgivet c.
40000 Skud. Tabet var paa de Allieredes Side
4 Officerer og 184 Mand, og Franskmændene
mistede c. 300 Mand. De Allierede trak sig efter
Beskydningen tilbage. Napoleon udnævnte
senere Kellermann til Hertug af V.
(B. P. B.). O. F.
Walnum, 1) Svend Borchmann Hersleb,
norsk Præst, f. i Helgeland 18. Febr 1816, d. i
Bergen 5. Juli 1889, blev Student 1836, cand.
theol. 1841, indehavde derefter Lærerstilling i
Tønsberg og Kapellanplads i Vanse og
Homedal, til han 1851 kom til Bergen, hvor han til
1889 virkede i forskellige Kald, 1851—55 ved
Straffeanstalten, derefter ved Nykirken, fra 1864
som Sognepræst. Skønt han altid var svag af
Helbred, bar hans Virksomhed Vidnesbyrd om
utrættelig Nidkærhed og Opofrelse, der har
givet ham Rang blandt de ypperste Gejstlige i
den norske Kirke i hans Samtid. Han har
udgivet et stort Antal Prædikener og
Andagtsskrifter.
Hans Søn, 2) Jakob Rosted Suur W., f.
i Homedal 19. Marts 1851, d. 28. Apr. 1925. Han
blev Student 1870, cand. theol. 1877, var
1884—94 Sognepræst i Leikanger, men fandt
efterhaanden et rigt Felt for sig i Genoptagelsen af
Eilert Sundt’s Virksomhed for Omstrejfere.
1894 bevilgede Stortinget 5000 Kr til de
forberedende Arbejder; en Forening, bestaaende af
3 Komiteer, dannede sig i Bergen, i Oslo og i
Trondhjem, og som dennes Generalsekretær, til
1918, udfoldede W. en meget betydelig
Virksomhed, der navnlig gik ud paa at rejse
Børnehjem for Omstrejferbørn og Arbejderkolonier
for voksne. (Se ogsaa Fanter).
(O. A. Ø.). K. F.
Valnødfamilien (Juglandaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Valnødordenen,
Træer med spredte, oftest uligefinnede Blade
uden Akselblade. Blomsterne er særkønnede;
enbo. Han-Blomsterstandene er Rakler i
Hjørnerne af affaldne Løvblade;
Hun-Blomsterstandene sidder gerne i Spidsen af sidste
Vækstperiodes Løvskud. Blosterbladenes Antal er
typisk 4, ofte dog mindre; Blosteret er
oversædigt. Hanblomsterne har 3—40 Støvdragere,
Hunblomsterne en Støvvej, der er dannet af 2
Blade, enrummet og med 1 Æg. Frugten er en
Stenfrugt eller Nød; Frøet med en tynd Skal
og en stor Kim med rynkede Blade; det
vigtigste Indhold er fed Olie. Blomsterne bestøves
ved Vindens Hjælp. C. 30 Arter i Østasien og
det atlantiske Nordamerika.
A. M.
Valnødolie, se Nøddeolie.
Valnødordenen (Juglandales), Buske eller
Træer med spredte Blade og særkønnede
Blomster i Rakle. Støvvejen er dannet af 2 Blade,
enrummet og undersædig, og indeholder et
grundstillet og ret Æg. Frugten er en Stenfrugt
eller en Nød; Frøhvide mangler. V. omfatter
Valnødfamilien og Porsfamilien.
A. M.
Valnødtræ, se Juglans.
Valognes [va’lånjö], By i det nordlige
Frankrig, Departement Manche, 10 km fra Havet,
S.Ø. f. Cherbourg, 5600 Indbyggere. V. har en
Kirke (Saint-Malo) fra 16. Aarhundrede.
Fabrikation af Blonder og Kniplinger, Farverier,
Handel med Hør, Lærred, Smør og Kvæg.
Arrondissementet V. (7 Kanton’er, 120 Kommuner)
har 66000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Valois [va’lwa], fransk Fyrste- og
Kongeslægt, hjemmehørende i det gamle Landskab
Valois, nu Departementerne Oise og Aisne.
Landskabets Navn opstod af Vadum (nu Vez),
dets ældgamle Hovedstad; paa Cæsar’s Tid var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
