Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valois - Valois, Henri de - Valona - Valonea - Valonia, Valoniaceæ - Valor - Valorensforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det beboet af Vadicasserne, i Merovingertiden
hed det pagus Vadensis, senere blev Hovedbyen
Crespy. I Middelalderen var Lenet Valois først
Grevskab, men ophøjedes til Hertugdømme. De
gamle Grever af Valois tilhørte en yngre Gren
af Huset Vermandois. Den sidste Grevedatter
af dette Hus giftede sig i 11. Aarh.’s Slutning
med Hugo, Søn af Kong Henrik I af Frankrig,
og bragte derved Vermandois og Valois i hans
Besiddelse. Af dette Ægteskab opstod den
kapetingiske Slægt Vermandois, der uddøde i 6.
Slægtled, hvorpaa Filip August inddrog
Vermandois og Titlen samt Valois under Kronen
1215. Kong Filip III den Dristige gav imidlertid
1285 det udvidede Grevskab Valois til sin
næstældste Søn Karl af V. (1270—1325), der blev
Stamfader til det franske Kongehus V., som i
lige Mandslinie regerede fra 1328 til 1498; han
førte fra 1284 til 1290 Titlen »Konge af
Aragonien«, idet Pave Martin V havde forlenet ham
med dette Rige, som han maatte opgive uden
at kunne faa det i sin Magt. Karl’s yngre Søn
Karl, Greve af Alençon, d. 1386, blev
Stamfader for det hertugelige Hus Alençon, der
uddøde med Konnetablen Karl af Alençon. Karl af
V.’s ældste Søn, Kong Filip VI (1328-50),
besteg Tronen som den nærmeste Arving af
Kapetingernes Hus, og med ham begynder
Kongehuset V. Kong Filip havde 2 Sønner, den
yngste, Ludvig, blev Hertug af Valois og Orléans,
men døde barnløs 1375, den ældste Søn, Kong
Johan II den Gode (1350—64), hvis
Dronning var Bona af Luxembourg, Søster til
Kejser Karl IV, havde 4 Sønner: Tronfølgeren
Karl, Hertug Ludvig af Anjou, Stifter af det
yngre Hus Anjou, hvis Mandslinie uddøde 1481,
Hertug Johan af Berry, hvis Linie uddøde med
hans Søn, Grev Johan af Montpensier, og
Hertug Filip den Dristige af Burgund,
Stifter af det yngre burgundiske Hertughus,
hvis Mandslinie uddøde 1477. Kong Karl V
den Vise (1364—80) havde 2 Sønner, Kong
Karl VI (1380-1422) og Louis, Hertug
af Orléans og Greve af V. og Angoulème,
under hvem V. blev et Pairiehertugdømme 1406.
1407 blev han snigmyrdet af Johan den
Uforfærdede, der frygtede hans Magt. Han var
Stamfader til de 2 Sidelinier af Huset V.,
nemlig Huset Orléans, der 1498 besteg Tronen
med hans Sønnesøn Kong Ludvig XII, og Huset
Angoulème, der blev Kongehus med hans
Sønnesønssøn Kong Frants I 1515. Kong Karl
VI, gift med Isabeau af Bayern, havde Døtrene
Isabeau, gift med Richard II af England, og
Katharina, gift med Henrik V af England, og
Sønnen Kong Karl VII (1422-61), hvis Søn
Kong Ludvig XI (1461—83) af sit Ægteskab med
Charlotte af Savojen efterlod en umyndig Søn
Kong Karl VIII (1483-1498), for hvem
Søsteren Anna styrede en Tid, men den anden
Søster Johanne blev gift med Ludvig XII. Karl
VIII ægtede Anna af Bretagne, men døde
barnløs 1498. Hermed uddøde den ældre Mandslinie
af Huset V., og Tronen gik over til Sidelinien
V.-Orléans, der fik Kongeværdighed med
Hertug Ludvig af Orléans’ ældre Søns Søn, Kong
Ludvig XII (1498—1515). Han forskød sin
første Dronning Johanne paa Grund af
Barnløshed og ægtede Karl VIII’s Enke Anna af
Bretagne, med hvem han fik 2 Døtre, Claudia,
Frants I’s Dronning, og Renata, gift med
Hertugen af Ferrara. Konge efter Ludvig XII blev
Grev Frants af Angoulème, Sønnesøn af
ovennævnte Hertug Ludvig af Orléans’ yngre Søn,
Johan af Angoulème. Saaledes besteges Tronen
af Slægten V.-Angoulème. Kong Frants I
(1515—47) havde 2 Dronninger, nemlig Claudia af
Frankrig og Eleonora, Karl V’s Søster og Enke efter
Emmanuel af Portugal. Af første Ægteskab
havde han Sønnen Frants, d. 1536, Tronfølgeren
Henrik og Datteren Margarete, gift med Hertug
Emmanuel Filibert af Savojen og d. 1574. —
Henrik II (1547—59) var gift med Katharina
af Medici. Deres 3 Døtre var Elisabeth, gift med
Filip II af Spanien, Claudia, gift med Hertugen
af Lothringen, og Margarete af V., gift med
Henrik IV og skilt fra ham 1599; med hende
uddøde Kvindelinien af Huset V. 1615. Af
Sønnerne var den yngste, Frants Hercules, Hertug
af Alençon, senere Hertug af Anjou og døde
1584. De andre Sønner blev Konger, Frants
II (1559—60), der døde barnløs i sit Ægteskab
med Maria Stuart, Karl IX (1560—74), der
efterlod en uægte Søn, Karl af Angoulème, og
Henrik III (1574-89), ved hvis Mord
Slægtens Mandslinie uddøde, hvorpaa Tronen gik
over til Huset Bourbon, der nedstammede fra
en yngre Søn af Kong Ludvig IX, den Hellige;
den første Konge af Huset Bourbon var Henrik
IV. (Litt.: Dujardin, Hist. de Valois).
(J. L.). H. J-n.
Valois [va’lwa], Henri de (latiniseret
Valesius), fransk Historiker, f. i Paris 1603, d. 1676,
kom i europæisk Ry ved sin store klassiske
Lærdom. Gejstligheden overdrog ham at udgive
de gamle Skrifter om Kirkens ældste Historie,
og 1654 blev han Historiograf hos Ludvig XIV.
V. udgav bl. a. Ammianus Marcellinus 1636 og
Eusebios’ Kirkehistorie (Historia ecclesiastica)
1659 og skrev Emendationes. Hans Broder
Adrien de V. (1607—92) blev ogsaa kongelig
Historiograf 1664 og skrev Gesta Francorum,
der vedrører den galliske og gamle
merovingske Historie.
(J. L.). H. J-n.
Valona, se Avlona.
Valonea, Agerdopper, Frugtskaalene af
forskellige Egearter fra Tyrkiet, Grækenland
og Lilleasien, er et Garvemiddel, som benyttes
meget, navnlig i England og Østerrig. De har
en graalig til lys brunlig Farve, en Diameter
paa 1,5—3 cm og er udvendig beklædte med
skælformede Dækblade, der kan være indtil 1
cm lange. V. indeholder sædvanlig 30 %
Garvestof og anvendes mest til Garvning af
Under-læder, oftest sammen med Hemlock, Quebracho
o. l.
K. M.
Valonia, Valoniaceæ, se Alger, S. 496.
Valor (lat., fr. valeur), Værdi, Gyldighed
(en Mønts), »Valuta«.
Valorensforsikring, en Form for
Transportforsikring, drejer sig om Forsikring af
Værdiforsendelser, der er ekspederede pr. Post (med
Jernbane eller Damper). Ved Værdiforsendelse
forstaas her enhver Forsendelse af
Værdipapirer (Aktier og Obligationer), Veksler, Checks,
Kupons, Papirpenge, Guld og Sølv i møntet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
