Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valrov - Vals - Walsall - Valsalva, Antonio Maria - Valse - Valsehjort - Valsehulen - Valsejern - Valsemaskine - Valsemølle - Valsesnække - Valsestol - Valsetraad - Valsetryk - Valseværk - Walsingham, Francis - Valsk Bønne - Valsk Nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angelsaksisk Ret erklærede V. for Nidingsværk.
V. kom senere paa Steder ogsaa til at betegne
de ved V. røvede Ting.
P. J. J.
Vals (tysk Walzer), tysk Runddans, der
rimeligvis stammer fra den østerrigske
»Ländler«, og som menes at være opstaaet i Böhmen
omtrent 1780 og første Gang at være danset paa
Scenen i Wien 1787 i Martin’s Opera Cosa
rara. Musikken til V. er i 3/4 — tidligere
undertiden 3/8 — Takt, og medens den oprindelig kun
bestod af to Repriser paa hver 8 eller 16
Takter, udvidedes den af de geniale
Wiener-Dansekomponister — Strauss, Fader og Søn, Gungl,
Lanner, Labitzky — til en hel Kæde af
forskellige til hinanden knyttede V., der indlededes
med en Introduktion af mere lyrisk Karakter
og afsluttede med en Coda. Oprindelig var
Tempoet forholdsvis roligt og langsomt, men
efterhaanden blev Hastigheden sat mere og mere op
(den saakaldte Geschwind- eller
Wiener-Walzer). Ogsaa til selvstændige Musikstykker til
Koncertbrug — ikke beregnede til at danse efter
— er Valsformen ofte benyttet (Schubert,
Weber, Chopin, Rubinstein, Brahms).
(S. L.). R. N.
Walsall [’wå£sə£], By i det mellemste
England, Staffordshire, beliggende i den nordlige
Del af det berømte Kul- og Industridistrikt
Black Country, 13 km NNV. f. Birmingham.
(1921) 96964 Indbyggere. Der brydes Kul,
Lerjernsten og Kalksten i Omegnen, samt findes
Jern- og Messingstøberier, Garverier; der
fabrikeres Jernmanufakturvarer (Laase, Nøgler,
Bolte, Vognbeslag) og Sadelmagerarbejde.
M. H-n.
Valsalva, Antonio Maria, italiensk Læge,
f. 15. Febr 1666 i Imola, d. 2. Febr 1723 i
Bologna, hvor han fra 1697 var Professor. V.’s
Hovedværk var De aure humana tractatus, men
desuden skrev han store Dele af Morgani’s De
sedibus et causis morborum. Denne udgav 1720
V.’s Opera omnia. Efter V. er benævnt
Øremuslingens fibrøse Baand og Udbugtningerne
bag Hjertets Seminularklapper (Sinus Valsalvæ),
desuden Tyktarmens Tænier. Hans Forsøg
viser, at man kan drive Luft ind gennem Tuba
Eustachii, naar man udaander med lukket Næse
og Stemmeridse. Desuden har V. angivet en nu
forladt Metode til Behandling af Aneurismer.
J. S. J.
Valse, hul eller massiv Cylinder, som er
drejelig om sin Akse. Den bruges paa talrige
Maader, f. Eks. til Knusning af Materialer og
er da undertiden riflet eller pigget, til
Udvalsning af Metalstænger, -traad og -plader (se
Valsning), til Tromling af Agerjord og Veje,
som Led i selvspillende Musikinstrumenter o.
s. v.
E. Su.
Valsehjort, se Eghjorte.
Valsehulen ved Kristiansund (Møre Fylke),
hvor Konservator A. Nummedal har fundet en
Stenalder-Boplads. (Litt: »Trondhjem
videnskapsselskabs skrifter« [1910]).
M. H.
Valsejern eller valset Jern, et smedeligt
Jern, der er formet ved Valsning og ikke ved
Smedning eller Støbning.
E. Su.
Valsemaskine, se Valsning.
Valsemølle, Benævnelse for en
Valsemaskine, hvis Opgave ikke er Udvalsning, men en
anden Valseproces, saaledes i Krudtværket
Satsens Fortætning til Kage ved den glatte V.
Laminoiren, ligeledes ved
Chokoladefabrikationen, eller omvendt Kagens Sønderdeling
til Korn mellem piggede eller riflede Valser
efter Congreve’s Princip; ved Malmskilningen
Knusning af Godset for at faa den rene Malm
ud af Bjergarten, i den moderne
Teglværksindustri ligeledes Knusning af Smaasten i det
naturlige Ler som Forarbejde til dets
Behandling paa Kantmøllen. Ved Knusning anvendes
efter Omstændighederne V. med glatte eller
riflede Valser. Riflingen kan være parallel med
Valseaksen eller gaa i Skruegang. I Mølleriet
benævnes V. Valsestol (s. d.).
(F. W.). D. H. B.
Valsesnække (Volúta), Forgællesnegl, som
besidder en tyk, oval eller tenformet Skal med
højere eller lavere Spir; Skalstøtten har
Spiralfolder, der tiltager i Størrelse nedefra og
opefter; Mundingen er ret smal,
langstrakt-ægformet; et Laag mangler. Slægten, der har
hjemme i de østasiatiske, australske og
sydatlantiske Have, tæller omtrent 125 Arter, hvis
Yndlingsopholdssteder er de sandede, ved Ebbetid
tørlagte Kyststrækninger.
(R. H. S.). C. M. S.
Valsestol, Benævnelse for det Valseværk,
som i det nyere Mølleri delvis er traadt i
Kværnens Sted. V. har 2 til 4 Staalvalser, dels glatte
og dels forsynet med skraa Rifler af forskellig
Finheder. Kornet males først mellem de riflede
Valser, og den frasigtede Kerne udmales
derefter paa Glatvalsestolene.
N. T.
Valsetraad, se Jerntraad og
Metaltraad.
Valsetryk, se Farveri S. 770.
Valseværk betyder saavel hele det
Etablissement, i hvilket Valsning foregaar, som den
enkelte deri arbejdende Maskine, Valsemaskinen.
Se Valsning.
(F. W.). E. Su.
Walsingham [’wå£siŋəm], Francis, Sir,
Statssekretær under Dronning Elisabeth
(1536—90). Han studerede i Cambridge; blev 1558
Medlem af Underhuset og sendtes 1570 som engelsk
Gesandt til Paris, hvor han, som Protestant,
arbejdede til Gavn for Hugenotterne, samtidig
med at Ægteskabsunderhandlingerne mellem
Elisabeth og Hertugen af Alençon stod paa.
Bartolomæus-Natten gjorde imidlertid hans Virken
forgæves. 1573 blev W. Statssekretær for de
udenrigske Forhold og var i vigtige Hverv
Afsending i Nederlandene, Paris og Skotland.
Størst Betydning har han haft ved sin
Indflydelse paa Maria Stuart’s Skæbne. Han var
overbevist om Dronningens Skyld, som det ses af et
fortroligt Brev, han 1568 skrev til Cecil, og som
Leder af Regeringens Opdagelsespoliti
opsporede han skarpsindig alle Katolikkernes
Sammensværgelser. Efter Opdagelsen af Babington’s
Sammensværgelse paaviste han ved Breve —
som Maria Stuart og hendes Tilhængere
paastod var falske —, at Dronningen var delagtig
i den, og voldte herved hendes Domfældelse og
Henrettelse 1587. Hans sidste Aar var
ulykkelige. W.’s Interesse for Videnskaben var stor,
og navnlig støttede han den geografiske
Forskning. (Litt.: K. Stählin, »Sir Francis W.
und seine Zeit«, I [1908]).
(J. L.). H. J-n.
Valsk Bønne, d. s. s. Hestebønne (se
Vikke).
Valsk Nød, se Juglans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
